Læsetid: 4 min.

Kristentro og common sense

Jesper Langballes Blicher-bog er tung, men overalt solid og fagligt givende læsning
10. juni 2004

Ny bog
I Johannes-evangeliet (1.46) spørger Nathanael nedladende, vantro, om noget godt overhovedet kan komme fra Nazareth. Svaret, han får, lyder: Kom og se!
Det samme kunne man svare, hvis en læser af Information stiller sig tvivlende an ved efterretningen om, at cand.theol. Jesper Langballe, MF for Dansk Folkeparti og siden 1975 sognepræst i Thorning, nu har begået en bog om Blicher. Kan der komme noget godt fra Thorning Præstegård? Tja, Blicher sad i hvert fald i kaldet 1819-25, dvs. samtidig med, at han skrev Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, et hovedværk i hans produktion, og porten til et forfatterskab, der gennemspiller en viden om, at et menneskes skæbne er dets skyld.
Fra denne mesternovelle (eller fragmenterede roman) har Langballe taget sin titel, Prædikerens ord: »Anlangendes et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre. Naar Veiret farer hen over det, da er det ikke mere, og dets Sted kjender det ikke mere. Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed.«
Det er dagbogens afsluttende erfaring, som slår alle Morten Vinges ønskedrømme til jorden og viser ham og os som dem, vi er: insolvente skyldnere, eller med Langballes udtryk dødsdømte, der fik udsættelse.

Aktuel polemik
Barske ord, javel, men utvivlsomt udmærket i pagt med Blichers menneskesyn, der basalt opfatter livet som underkastet tiden og døden. Modsat oplysningstidens optimisme tænkte Blicher i kristne, lutherske kategorier, og til forskel fra sin samtids romantiske idealisme fastholdt han den jordiske virkelighed uden forsøg på abstraktion og skønmaleri. Det skyldes ifølge Langballe, at Blicher mere lod sig påvirke vestfra, af britisk common sense, end af tysk filosofi.
Og det gør Blicher til oplagt forbundsfælle i Langballes egen kamp mod moderne utopister og menneskeforbedrere, hvad enten disse kalder sig nazister eller marxister. Læseren må også finde sig i adskillige uforberedte udfald, f.eks. imod indvandrer-venner og miljøpolitiske sværmere eller imod politikere, der desværre ikke kan nå at tage sig af etiske overvejelser og derfor nedsætter ’etiske råd’ bestående af etikeksperter »ved siden af andre sagkyndige kommissioner for hospitalsvæsen, grovvarehandel etc«.
Den aktuelle polemik fylder nu ellers ikke særlig meget i bogen, som først og fremmest er et solidt stykke gammeldags forskningsarbejde. Detaljerig og ordrig, til tider næsten højstemt, men overalt i øjenhøjde med sin genstand, Blichers liv og digtning, sætter Jesper Langballe forgængeren ind i den relevante filosofiske og historiske kontekst. Samtidig viser han sans for detaljen, således f.eks. hvor det drejer sig om landskabets symbolværdi i de sene vestjyske noveller »Marie« og »Eneboeren paa Bolbjerg« eller om de snurrige påfund i den komplekst metalitterære langnovelle »Røverstuen«.

Drøm og virkelighed
Anlangendes et menneske dækker stort set hele Blichers virke og skønlitterære produktion, men gør rimeligt nok mest ud af det omslag, der sker i 1824, da den lyriske Blicher forvandles til novellernes Blicher. Dermed forløses en brydning mellem den unge drømmer og den mere modne alvorsmand. I modsætning til den noget naive platoniske idealist, vi møder i Blichers digte, især de tidligste blandt dem, og som dyrkede øjeblikket, erkender novelleforfatteren tidens ubønhørlige magt, der driver os fremad – ikke mod en tænkt evighed, men mod graven, slet og ret. »Eroslængslens bagudløb mødes af og brydes med novelletidens fremadløb«, lyder en prægnant passage, hvormed Langballe slår ned på den centrale konflikt mellem drøm og virkelighed. På den ene side en tidløs idealiseret drøm, om kærlighed som døden overmægtig. På den anden side en vished om tidens trold, den »altbesejrende fordærvsmagt«.
Jo, man hører unægtelig prædikanten, når der som her skal sammenfattes og perspektiveres. Det har tidligere været forsøgt af Spentrup-præsten H. P. Christensen i Steen Steensen Blichers Tro belyst gennem hans Forfatterskab (1956) og af Søren Baggesen i hans banebrydende værk Den Blicherske Novelle (1965). Mere causerende var den levnedsskildring, Knud Sørensen udsendte i anledning af 200-året for forfatterens fødsel (1982).
I forhold til Christensens værk udmærker Langballes sig ved nøgternhed i tekstlæsningerne, og sammenlignet med Baggesens har den betydelig styrke i de sikre nedslag rundt om i den hellige skrift. Hvor Sørensen i sin bog viste en problematisk tilbøjelighed til at heroisere den sene politiske sværmer, Himmelbjergmødernes Blicher, fastholder Jesper Langballe realismen hele vejen igennem, frem til den bitre og desværre rigeligt overrislede slutning.

Overfladisk tolkning
Værket, som rummer tung, men overalt givende læsning, bærer præg af at være blevet til over en ret lang årrække. Kapitlet om »Præsten i Vejlbye« (fejlagtigt stavet Vejlby) stod således i Tidehverv så tidligt som 1971, og hvad angår mordgådenovellen »Skytten paa Aunsbjerg« (1839), kan Langballe næppe have kendt til nyere forskningsbidrag (fra Jan Nissen, Jan Sand Sørensen, Flemming Harrits) der ville have kuldkastet hans overfladiske læsning.
Problemet i denne novelle er, at en kat vælter et blækhus ud over nogle dokumenter, der kunne have give os forklaringen på herregårdsskyttens bratte død. Blicher vendte ganske vist tilbage til ham i en af sine sidste historier, »Guillaume de Martonniere« (1844), men den knirker af konstruktion og når slet ikke ned til samme psykologiske dybder som »Skytten paa Aunsbjerg«, som meget vel lader sig tolke sådan, at skyttens død bliver iscenesat af herremanden selv, fordi det var ham, ikke skytten, og heller ikke en tredje person, der gjorde pigen Mette med barn.
Det skal retfærdigvis siges, at denne punktkritik er den eneste rigtig tunge, der efter min mening kan rettes mod Jesper Langballes bog. I småtingsafdelingen kan man notere sig en Guds mangfoldighed af fejl i navne og titler, og direkte komisk er det, at samme digt af Alexander Pope oversættes på tre forskellige faconer s. 84, 89 og 150. Syddansk Universitetsforlag fastholder tilsyneladende heroisk sin gamle principbeslutning om at knibe på den faglige nøjagtighed, når en bog skal i trykken.

*Jesper Langballe: Anlangendes et menneske. Blichers forfatterskab – selvopgør og tidsopgør. 554 s. Illustreret. Kr. 378,00. Syddansk Universitetsforlag. ISBN: 87-7838-876-7.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu