Læsetid: 4 min.

På kanten af den anden side

Haruki Murakami udforsker lakonisk den menneskelige undergrund og efterlader læseren så forstyrret som altid
25. juni 2004

Ny bog
En roman af Haruki Murakami foregår sådan her: En helt almindelig mand lever et helt almindeligt liv et sted i en japansk storby. Han læser romaner, laver aftensmad og hører musik. Samtidig eller pludselig vikles han ind i et uafgørligt forhold til en sær, fascinerende kvinde, som aldrig synes helt tilstede. Da kvinden forsvinder, kastes manden ind i en gradvist mere uvirkelig virkelighed bestående af en verden og en drømmeverden med en mildest talt perforeret grænse imellem. Gradvist tiltager dobbeltheden: personerne befinder sig halvt »her« og halvt »på den anden side«, og samtidig begynder de at møde deres dobbeltgængere – både »her« og i deres drømme. Begivenhederne giver anledning til melankolske betragtninger over menneskets skæbne i den moderne tilstand, og de omhylles af en forstyrrende aura af uhygge eller tristhed, der bliver siddende i kroppen længe efter endt læsning på trods af, at hver bog på papiret fortælles i en tør, lakonisk, downbeat tone, som fremstår lige så realistisk som plottet er sur- realistisk.
Sputnik min elskede er den femte danske oversættelse af en forfatter, der betragtes som en hel japansk generations fyrtårn, og som samtidig har vundet Vestens beundring med en moderne surreel realisme, der ligger tæt på den store amerikanske roman. Murakami har boet en række år i USA, men vendte hjem til Japan efter Aum-sektens gasangreb i Tokyo metro i 1995 for at skrive en bog om angrebet (udgivet på engelsk på Vintage under titlen Underground).
Sputnik min elskede er et smukt udtryk for Murakamis litterære projekt. Alle grundelementerne er der; den tørre tone er der også; den eksistentielle tomhed opfylder fortællerens mave og hans stemme og hans skolelærerkarriere; og som altid hos Murakami er læsningen lige så medrivende og forstyrrende som den lyder sær og måske endda kedsommelig i referat.
Vor helt (som kun benævnes K; indlæs selv referencer) er platonisk involveret med den unge kvinde Sumire, som han i virkeligheden begærer intenst. De taler i telefon om natten, diskuterer livet og litteraturen, og udgør hinandens højdepunkter i to matte liv.
En dag forelsker Sumire sig i den ældre, smukke kvinde Miu, som ansætter hende, iklæder hende sit eget tøj og tager hende med på en rejse til Europa. Da Sumire forsvinder en nat på en græsk ø, tilkalder Miu vor helt K, som får lov at optrevle et par af historierne bag forsvindingen.

Central sidehistorie
Et af Murakamis tricks er de såkaldte sidehistorier, der uden at det står helt klart for læseren hvorfor, står tilbage i bevidstheden som romanernes centre eller sorte huller, glimt ned i den undergrund, som forfatteren kredser om konstant.
I hovedværket Trækopfuglens krønike (dansk i 2001) gjaldt det et flashback tilbage til et møde mellem to soldater i det besatte Manchuriet; i Sputnik min elskede ligger historiens forskudte centrum i kvinden Mius erindring om en nat i en spansk by, hvor hun bliver glemt og må tilbringe en nat i en ballongynge. Fra ballongyngen kan hun med en kikkert se ind ad vinduet til sin lejlighed, hvor hun til sin forfærdelse ser sig selv have obskøn sex med en mand ved navn Fernando.
Hun mister bevidstheden, men næste dag er hendes hår blevet hvidt, og hun mangler sin ene halvdel: »Måske er der fundet en byttehandel sted. Det er jo ikke, fordi der er blevet stjålet noget fra mig, det hele er der stadig, bare ovre på den anden side. Det ved jeg godt. Kun et spejl adskiller os fra hinanden. Men jeg kan aldrig krydse den grænse, som består af et enkelt lag glas. Aldrig.«
Det er denne anden side, som Murakami insisterer på findes i og rundt om os. Som vores ensomhed, som vores drømme, og som vores afgrund, som ligger der og venter på, at vi falder i.
Denne anden side gør Murakamis hverdagshelt til en tragisk helt, og den giver ham hans quijotiske projekt, når han begiver sig på jagt efter sin forsvundne kvinde. Den anden side er uvirkelig, men i Murakamis nøgterne univers lige så hverdagslig som et køleskab og Beatles om natten.
En af de mere forvirrende – og oversete – historier i vores igangværende krig mod Irak handler om de tre japanske gidsler hos ‘Muhajedins brigader’ i Irak og deres hjemvenden til Japan efter krisen. Mens de blev hyldet af vestlige politikere og presse over én kam, blev de mødt med erstatningskrav, hetz og forargelse i deres hjemland, fra officielt såvel som uofficielt hold. Fordi de i deres egoisme havde sat sig op mod autoriteten, og fordi de derved havde bragt riget i vanskeligheder.
De havde været i Irak for at protestere mod en aggression, men hjemme ventede der dem en ny. I Underground interviewede Murakami øjenvidner til sarin-angrebet i Tokyo såvel som medlemmer af Aum-sekten for gennem katastrofen at nå frem til en læsning af det han kalder »en manifestation af den vold, der lurer lige under det japanske livs overflade.«
Ét af de medlemmer af Aum-sekten, han interviewede, forklarede sig på en måde, som må have givet forfatteren kuldegysninger, så meget lyder den som en stemme ud af Murakamis værk: »Min bevidsthed var gået over på den anden side, og jeg kunne ikke komme tilbage.«

*Haruki Murakami: Sputnik min elskede. Oversat af Mette Holm. 225 sider, 249 kroner. Klim. Udkommer i dag. ISBN 87-7955-161-0

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu