Læsetid: 2 min.

Parat til at dø for Allah

Beretningen om den danske fange på Guantanamo afslører, at Slimane Hadj Abderrahmane fortsat er er en af Allahs overbeviste krigere
8. juni 2004

747 dage på den amerikanske Guantanamo-base har ikke rokket en millimeter ved den 30-årige Slimane Hadj Abderrahmanes overbevisning. Det fremgår helt tydeligt af den personlige beretning, som de to Politiken-journalister Hans Davidsen-Nielsen og Matias Seidelin udgiver i dag.

Slimane Hadj Abderrahmane tog til Afghanistan for at blive en Allahs hellige krigere, for at opfylde din pligt som rettroende muslim og for at virkeliggøre en drøm, han i årevis havde forsøgt at realisere uden held.

Rejsende i revolution
Slimane Hadj Abderrahmane er født i Danmark, men voksede reelt op hos sin far i Algeriet. Først som 20-årig kom han igen til Danmark, da jorden begyndte at brænde under dem, der som Abderrahmane sympatiserede med de militante islamiske grupper i Algeriet.

Allerede i gymnasiet drømte han om at slutte sig til muslimernes frihedskamp i Kosovo, og senere mens kan læste matematik på Århus Universitet forsøgte han på rejser til sit andet hjemland at komme med i den militante algeriske gruppe GSPC.

Ingen af delen lykkedes imidlertid. Først i London havde han held til at komme i kontakt med folk, der kunne opfylde hans drøm. Via Iran blev han i tiden før 11. september smuglet ind over grænsen til Afghanistan, hvor han meldte sig under »Algerierens« faner i Kabul.

Slimane Hadj Abderrahmane nåede ifølge sin beretning aldrig at komme i aktiv kamp. Han nåede end ikke frem til den træningslejr, han skulle have deltaget i. Angrebet på World Trade Center kom i vejen og sammen med en gruppe elever flygtede han over grænsen til Pakistan –– lige i armene på amerikanerne.

Opholdet på Guantanamo-basen var hårdt, fortæller den danske fange, der blev modtaget med slag, spark og ydmygelser. Senere fulgte alenlange forhør, minimale boligforhold og ringeagt for fangernes religion. Slimane Hadj Abderrahmane fortæller, at han ikke selv har lidt psykisk overlast og egentlig tortur mener han heller ikke at have været udsat for.

Interessant indblik
Til gengæld har opholdet på Cuba heller ikke haft den store indvirken på hans overbevisning og verdenssyn.

Idealerne er stadig en islamisk stat i stil med Talibans, en kone i burqa, en moral, der håndhæves som på Muhammeds tid og et liv i Allahs tjeneste.

Den danske Guantanamo-fanges beretning giver derfor et yderst interessant indblik i et tanke- og værdisæt, som de færreste danskere har kendskab til. Og svarer bl.a. på, hvorfor en ung mand med danske aner og rødder er parat til at dø –– og slå ihjel – for Allah.

Derudover giver de to journalisters omfattende research et hidtil ukendt indblik i de danske myndigheders arbejdsmetoder. Både når det gælder PET’s anstrengelser for at holde øje med det islamistiske miljø i Danmark, og når det gælder Udenrigsministeriets indsats for at hjælpe en dansk statsborger i nød.

Svagheden ved Slimane Hadj Abderrahmanes beretning er, at den i afgørende afsnit lige så godt kan være fakta som fiktion –– især når det gælder hans aktiviteter i Afghanistan.

Sådan må det måske være, men det kan ikke undgåes, at læseren trods de 222 tætskrevne sider stadig har en fornemmelse af kun at kende den halve sandhed.

Danskeren på Guantanamo – den personlige beretning. Af Hans Davidsen-Nielsen og Matias Seidelin, 229 kr. 222 s. Politikens Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu