Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Billig kønsideologi

Er kvinder hysteriske og kan det bevises videnskabeligt? Nej da. Hvorfor lever de fordomme så fortsat i bedste velgående?
Kultur
6. juli 2004

Ny bog
Kvinder føler, og mænd tænker. Simon Baron-Cohen, professor i psykologi og psykiatri ved Cambridge universitet, mener, at den afgørende forskel mellem mænd og kvinde er, at kvinder er empatiske, mens mænd overvejende er bestemt af evnen til at tænke i systemer. Den kvindelige empati består bl.a. i at være bevidst om, hvordan andre mennesker ser en, samt i at indstille sig efter den andens tanker og følelser, hvormed ægte kommunikation bliver mulig, ligesom den er nødvendig for moderskabet. Den mandlige hjerne forsøger derimod at forstå på afgrænset og lovmæssig vis, hvilket forklarer, hvorfor den er bedre egnet til matematik, fysik og ingeniører.
Dette forsøges eftervist med nyere forskning i hjernen, gener osv., der, ifølge Baron-Cohen, skulle fremhæve, hvilke regioner der heri spiller en rolle for evnen til empati, og hvilke der spiller en rolle for evnen til at tænke i systemer.
Han mener dog ikke, at kvinderne skal tilbage til kødgryderne og mændene skal være på arbejdsmarkedet, som det umiddelbart kunne fremgå af denne idé. For det første behøver en kvindehjerne ikke at være placeret korrekt i en kvindekrop eller en mandehjerne i en mandekrop, hvilket, ifølge forfatteren, er en af grundene til køns-skifteoperationer (som han fremhæver som vellykkede, men glemmer at anføre, hvor mange gang dette fører til psykotiske udbrud!). For det andet skulle en overvægt af evnen til at tænke i systemer føre til autisme, mens for lidt empati skulle føre til patologisk kriminalitet som f.eks. voldtægt eller anden aggressiv adfærd.
Men i virkeligheden indskriver denne forskning sig ikke længere i repressionens tidsalder, hvor enhver negativ klassificering af kvinden blev brugt som middel til at undertrykke hende og hendes seksualitet, men i vores nutid, hvor magt er kontrol og bioteknologi.

Kontrollens tidsalder
Vi lever ikke længere i undertrykkelsens tidsalder, men i kontrollens, som M. Foucault har fremhævet det, der bygger på en større og større tilpasningen af hjernen og vores krop til givne kontrolsystemer.
Snævert forbundet med en sådan biomagt er tilsidesættelsen af den enkeltes sociale sammenhæng: »… udviklingen af kønsforskelle i adfærd skyldes andre og flere faktorer end de kulturelle.« (s. 124).
Baron-Cohen kan derfor skride til en ’bevisførelse’, der stammer fra de laboratorier, hvor man undersøger hjernen, dens gener, køns- og sprogforskelle osv. De, som er bidt af sådanne forsøg, vil sikkert finde en række interessante iagttagelser, men på bekostning af integriteten hos de personer, der udsættes herfor, eftersom deres øvrige liv efterlades uden for laboratoriedøren, hvilket fremmedgør den enkelte.
Forsøgene understreger kulturens bortreduktion til fordel for en såkaldt biologisk determinans, som Baron-Cohen betoner med sin evolutionære opremsning fra rotter via aber til mennesker. Det drejer ikke om at benægte, at hjernen eller generne skulle have en indflydelse på menneskelig adfærd og den kulturelle sammenhæng herfor, det ville være absurd, men at sådanne laboratorieforsøg isolerer den enkelte fra en kulturel kontekst, herunder dens betydning for det at være kvinde og mand.

Får de svar man søger
I øvrigt er det påfaldende, at man i sådanne forsøg oftest får de svar, man søger. Dette fremgår med al tydelighed, når Baron-Cohen beder læseren om at vurdere en række fotografiske øjenudsnit af et ansigt ud fra fire indbyrdes uafhængige ord, hvilket skal lære os at aflæse emotioner, hvorefter han selv giver de rigtige svar på testen. Hvilke undersøgelser af hjernen garanterer for, at et ansigt skulle udtrykke f.eks. alvor? Ingen, mig bekendt. Og hvorfor må læseren kun gætte på fire muligheder? Virkeligheden indsnævret til forfatterens skematisme.
Hvis man på samme måde vil bevise, at kvindeligheden sidder i venstre hjernehalvdel, så bevises det, og omvendt, hvis den skulle sidde i højre. Dette gælder også skizofreni, som man i mange år har påstået skulle bero på bestemte fænomener i hjernen og som man i lige så mange år har lovet at kunne helbrede helt, men som man nu bl.a. hævder beror på en skrumpehjerne (hvad der atter udskyder indfrielsen af disse løfter i det uvisse). Disse forsøg har i øvrigt ikke vist det mindste billede af nogen emotion eller systematisk tanke i hjernen.
Ser vi bort for den ømtålelige hildethed, der præger en række forskere ud i hjernen, herunder Baron-Cohen, er det fundamentalt, at forskningen er med til fremme vores nutidige isolation. Det understreges af reduktionen af mennesket til et forsøgsdyr i laboratoriet uden for dets ’naturlige’ omgivelser. Det er ikke blot et led i de kontrolmekanismer, der hersker i vores samtid, men tillige i den liberalistiske ideologi, som en sådan neurobiologi bygger på: Den enkelte kan realisere sin egen lykke, hvis han/hun bringer sig i harmonisk overensstemmelse med gener, hjerneregioner, kromosomer osv. Social ulighed, økonomisk uretfærdighed, krige, kriminalitet, seksuelt misbrug i opvækst osv. er irrelevant. Kønsforskelle er kun biologiske, og enhver kan realisere sit eget køn, hvis han/hun vil. Biologisk kønsideologi, der fastholder kønnet på de mærkværdige fordomme, som forskeren nu mener er relevante.
Freud viste for mange år siden, at hysteriske kvinder ofte kan bestemmes som meget ‘empatiske’, og tvangsneurotiske mænd ofte er meget systematiske eller kontrollerende. Men menneskeheden kan, ifølge Freud, ikke reduceres til disse to grupper, ligesom hverken den hysteriske kvinde eller tvangsneurotiske mand kan isoleres som et enkeltstående individ. Hvis Baron-Cohen havde læst Freud, ville han havde opdaget, at hans kønsinddeling hverken er ny eller universel, men derimod reduktiv.

*Simon Baron-Cohen: Den afgørende forskel. Kvinde, mand – hjerne og køn. 288 s., 299 kr. Akademisk Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her