Læsetid: 6 min.

Kongesønnen og instrumentet

Rolf Dorset udbygger teorien om H.C. Andersens fyrstelige herkomst
28. juli 2004

Ny bog
De klæder, som de to såkaldte vævere skaber til kejseren, er usynlige for ethvert menneske, som ikke duer til sit embede eller også er utilladelig dumt. Derfor ser alle
tøjet, indtil det lille barn, som ikke har noget i klemme, afslører illusionen. Således i H.C. Andersens eventyr fra 1837, et af de mest kendte efter det om Ællingen. Digterens forlæg var en spansk anekdote, hvor pointen er, at tøjet kun kan ses af den mand, som er legitim søn af den, han anser for sin far. Afsløringen – hvis man kan bruge det om fravær af tøj – foretages i øvrigt af en neger.
Hvorfor ændrede Andersen emnet legitimitet til embedsførelse? Var det fordi det var ømtåligt for ham selv? Få år før var han blevet ledt på sporet af sin sande herkomst som kongebarn, illegitim søn af prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, og komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig. Et spor som Jens Jørgensen i 1987 søgte at verificere med bogen om H.C. Andersen – en sand myte. Den blev grundigt jordet som sort snak af kritikere og forskere, hvad der ikke har afskrækket Rolf Dorset. Han har føjet endnu et par momenter til udforskningen af Andersens uopslidelige levned, stadig lige magisk tiltrækkende og åbent for fortolkning, endskønt han selv redegjorde for det omtrent fra dag til dag i breve, dagbøger og selvbiografier – uden med et ord at røbe en viden om anden biologi end skomagersønnens.
Dorset gør meget for at ryste Jens Jørgensen af sig med sine nye supplerende undersøgelser, men samme faste overbevisning om det underlige genis rette herkomst. Han bruger kun i beskedent omfang digtningen som argument, og slet ikke historien om kejserens nye klæder.

Gisninger
Jeg har været længe om at samle lyst til at læse Paradisbarnet om Andersens anderledes herkomst, heller ikke stimuleret af den debat, bogen har rejst, men må nu tilstå, at jeg har læst den med stor fornøjelse, velskrevet som den er med den portion humor og ironi, emnet kræver, med et forslags overbevisning uden trættende skråsikkerhed. Han hæver ikke stemmen, når argumentet er tyndt, men har dog skabt fin sammenhæng i sine iagttagelser og gisninger og et helhedsbillede, der i sin mistrøstighed i øvrigt nærmer sig karaktermord på dette paradisbarn, der satte sin nærmest himmelske uskyld til i forfængelighed, et liv mere og mere overtaget af skyggen og en risikabel sentimentalitet i værket, når ikke selvindsigten styrede. Dertil en død i græmmelse. Det var ikke lykken at vinde det litterære kongerige med dets påfaldende mangel på prinsesser – et forhold Dorset især tilskriver uskyldens løfte til skæbnen om rimelig gengæld.
Der findes ikke skygge af bevis på Christian Frederiks faderskab til vores mand, ikke den mindste lap papir, selv om prinsen, der ødslede med sin avlelyst, ellers ikke lagde skjul på sit illegitime afkom, som han sørgede pænt for – og i største diskretion altså også denne gang, mener Dorset. Han hævder, at undfangelsen fandt sted i en tysk badeby, hvor en vis Laure eller frk. Hedemann ikke modstod prinsens charme. Han førte omhyggeligt dagbog også over sine erobringer, men underligt nok er den pågældende den eneste, der figurerer under dæknavn, endda med to.
At Elise Ahlefeldt yderligere optrådte ved en koncert i Odense få
timer efter den famøse fødsel, anses ikke for noget modargument. Der kan være fusket med fødselsattestens dato. Den lille, der sjovt nok skulle hedde Christian, blev sat i pleje i Odense, hvor de var vant til sådanne diskrete ’grevebørn’. Man må nok sige, at der alt i alt må have hersket en fantastisk disciplineret tavshed i alle de kredse, som efterhånden optrådte som hjælpere.
Skomagerfamilien hævdes at have levet i bedre kår end dens ligestillede i Odense, drengen fik foretræde i prinsens residens i samme by. Ved ankomsten til København vakte hans frejdige efterhånden så megen pinlig opmærksomhed, at han måtte fjernes. Pludselig var der ingen grænser for hjælpsomheden og økonomien, men trods eksilet i Slagelse Latinskole kunne de ikke standse hans ambitioner om offentlighed og berømmelse. Senere regnede det med rejsestipendier og subsidier på en måde, Dorset anser for ekceptionel og mistænkelig. kun mulig ved selveste 6. Frederiks personlige indgriben. Også familien Collins venlige tilbageholdenhed og neddæmpning af Andersens pralerier, tolkes som de medvidendes forsigtighed over for hans nye selvfølelse.
Han skal endda have truffet Elise i Berlin, hvor hun modtog mange besøg i sit åbne hus, noget digteren ikke lod gå fra sig, men han omtalte kun en vis fru Zimmermann, der ellers ikke kan spores. Atter et navneskjul, men gennemskueligt for Rolf Dorset, der anfører, at hun levede sammen med – forfatteren Karl
Immermann. Den alvidende Andersen-forsker og kommentator har nævnt, at han »beklageligvis
ikke kan oplyse«, hvem hun var, hvad der så tolkes som en bedreviden. Han kender endda til hendes fornavn, som ellers ikke er oplyst. Topsø var altså med i komplottet, den gamle ræv, som han kaldes. Men leverede altså et vink til en eftertid.

Myten
Studser man over denne enormitet af diskretion fra alle sider, tilmed fra digterens egen, så forklares den for hans vedkommende af en nødvendig omsorg for den myte, han havde skabt med sit livs eventyr om den fattige dreng, der vandt alverden for sig. Han opnåede at se sin fødeby illumineret, som spådommen lød, et højdepunkt i fejringen og en forjættelse, der gik igennem hans liv og gav det mening, hedder det. Den historie kunne han umuligt dementere.
Og det ser de fleste af os jo også nødigt, selv om vi let kan vide, at det eventyr er ’arrangeret’ – som de fleste erindringer er på godt og ondt.

Synsvinklen
Alle historier og livstolkninger kan gives en synsvinkel, en nøgle – hos Rolf Dorset endda en ’portnøgle’, apropos et af de allersidste, i almindelighed ubemærkede eventyr med denne titel. I Paradisbarnet er det den nævnte spådom, som er
instrumentet ved siden af teorien om digterens biologiske afstamning. Der kommer en fortolkningsmæssig helhed ud af også denne
arrangerede biografi, som kan have sin sandhed lige så vel som andre forsøg. Når man betænker, hvor mange forskellige udlægninger af f.eks. eventyret om »Skyggen«, der forefindes, og som næsten alle har noget for sig skønt uforenelige, kan man også kreditere kongeforklaringen for en måske digterisk sandhed. Den giver et afkast af god mening. »Mindre end to forældrepar kunne ikke gøre det, når der skulle komme en H.C. Andersen ud af det«, siger forfatteren med en
aforistisk tilspidsning. Eller en ordentlig mundfuld.
I eventyret »Klokken« fortælles om to konfirmander, der baner sig hver sin vej gennem den tætte skov for at nå til samme udsigtspunkt, den fattige dreng og kongesønnen. Andersen var begge dele, om så mest i overført betydning. Det vil jeg trods alt fastholde, indtil vi får papir på andet. Alene hans fysiognomi taler imod det fyrstelige blod. Efter portrætter at dømme, var både Christian Frederik og Elise Ahlefeldt såre smukke mennesker med harmoniske træk. Den lange bengel derimod var berygtet for sin aparte grimhed og småbitte øjne, der dog så og drømte så meget.
Jeg er en Kongesøn, som blev født
til megen Lykke,
Og jeg elsker hele Verden... og jeg
blæser den et Stykke
skrev senere Sophus Claussen – om sig selv – i digtet »Mennesket«. H.C. Andersen tog verden til sig, men blæste også på den verden og de mennesker, han ikke længere kunne bruge til noget. Digtets slutning har desuden sin relevans, når den lyder:
Det Instrument, jeg blæser, kaldes
Vidunderhornet.
Godt, at der ikke kun skrives biografier om Andersen, men også om hans mirakuløse instrumentation af sproget og tanken. Til anbefaling kan jeg minde om bl.a. Johan de Mylius’ nylig udkomne bog om H.C. Andersen og hans eventyr, Forvandlingens pris, der sætter lyset på det artistiske.

*Rolf Dorset: Paradisbarnet. 266 s., 258 kr. Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu