Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Når fjer bliver til høns

Rygternes anatomi i historisk belysning
Kultur
16. august 2004

Ny bog
Et mere uhåndgribeligt fænomen i de menneskelige samfunds interne kommunikation er rygtet. Denne særlige fortælletype fra mand til mand og mund til øre opstår gerne og rigeligt i kriser, men selvfølgelig ikke kun i kriser, og kolporteres
effektivt som part af den kollektive forståelse af virkeligheden.
Nogle rygter kan være så hårdnakkede, at de til tider ligefrem antager karakter af en art sandhed, så at sige lever deres eget liv. Således kendes kongehusmedlemmers
seksuelle orientering som et af de faste slagnumre gennem tiderne, det er ganske vist, for jeg kender en mand, hvis nabos fætter selv engang skal have set prins Knud som forklædt julemand med nisseskæg og håndbajer i forreste række ved en påsat ildebrand, og at politiker dit og dat altid har slemme piger med på rummet, er kendt af Gud og hvermand.

Børnelokker-rygter
Rygter kan antage en sådan karakter, at de spiller med i den politiske proces og får indflydelse på historiens gang eller præger en bestemt opfattelse, hvortil aktørerne må tage hensyn. Rygter om japanske amerikaneres medvirken ved Pearl Harbor betød, at tusinder af denne i øvrigt uskyldige befolkningsgruppe interneredes under koncentrationslejragtige forhold ude i det vilde Vesten og først rehabiliteredes for relativt få år siden.
En gruppe historikere har i bogforme leveret analyser af en række store rygter i danmarkshistorien: den falske dronning Caroline Mathilde, justitsråd Westermanns døde tjenestepige, rygterne under slaget på Reden i 1801, nazistiske rygter i forbindelse med antisemitismen, andre rygter under besættelsen, ’de russiske faldskærmstropper’ i Dyrehaven i 1948 og de vedholdende rygter om børnelokkere i årene 1930-60.
Børnelokkerne kan denne anmelder tale med om. På Frederiksberg på den daglige tunge vej til Thorvaldsensskolen var det kendt af alle, at der boede en børnelokker på Ceresvej, for resten i villaen ved siden af den kendte advokat Jette Hecht Johansen og instruktøren Sam Besekows hus. Vi så ham tit med en sæk over skulderen, hvori han opbevarede børnene, som han havde lokket, og løb vores vej, hvis han kom for nær. Børnelokkeren var et fast element i tidens mytos, som den pædofile i vore dage, der dog har fået en finere titel end børnelokkeren, der igen oprindeligt kun var en lokker.
Også de antisemistiske forestillinger er overført til vore dages rygtesmederi i form af adskillige vandrehistorier om muslimske medborgere, ivrigt understøttet af visse politikeres erklæret intolerante nidkærhed. Alene heraf ses klart rygters alt andet end uskyldige betydning for den politiske virkelighed.

Tidsbestemte emner
Harmløse rygter er nemlig ikke nødvendigvis harmløse, skønt mange rygter i eftertiden bliver behandlet som sådan. Lige så klart som rygterne i bakspejlet kan affærdiges, lige så sikkert er det, at moderne virksomheder og politiske partier anvender formuer på at afmontere ubehagelige rygter.
Det er en tankevækkende bog Ulrik Langen og Jakob Sørensen har redigeret sammen af gode historiske skribenters bidrag. Det siger sig selv, at udvalget må begrænse sig efter kildematerialets ganske særlige beskaffenhed, nemlig at rygter overhovedet lader sig kildebelægge. Fokus på de enkelte emner er lige så selvfølgeligt tidsbestemte.
Når børnelokkeren begynder at optræde i den nævnte periode, hænger det bl.a. sammen med en stigende forståelse for faren ved voksnes overgreb på børn. Parentetisk, som også det pågældende kapitel bemærker, begyndte man i samme periode for alvor at interessere sig for voksnes herunder læreres korporlige overgreb på elever vel at mærke af begge køn.
Som antydet kunne en del politikere, der har vænnet sig til at rejse paratfordomsfulde spørgsmål i medierne, ofte på gyngende grundlag, mundsvejr og gamle rygter og derved skaffe sig billig opmærksomhed, lære noget om sig selv og rygtemageriet ved at studere denne nyttige samling. Den anbefales ydermere som supplement til
historieskrivningen og dennes teorier. Bogen har en fin bibliografi og gode noter, men mangler illustrationer.

*Rygternes magt. Ulrik Langen og Jakob Sørensen red. 206 s., 249 kr. Høst & Søn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her