Læsetid: 3 min.

Slangens æg og vølvens spådom

Suzanne Brøggers og Barbara Wilsons ’Timebog’ er en flot og prætentiøs gaveæske om verdens undergang i sort tekst og farverige billeder
12. august 2004

Ny kunstbog
Det er en forrygende smuk og sær ’bog’, forfatteren Suzanne Brøgger og den 41-årige polskfødte billedkunstner Barbara Wilson har skabt i tæt samarbejde. Suzanne Brøggers undergangssyner har fundet billedligt modspil i Wilsons frodige collagemalerier, skabt i stadig dialog med teksten.
I format kan de grå og mørkeblå plancher minde om Pia Schutzmanns enkle skiferbilleder, men ambitionen er en anden både hos Brøgger og Wilson.
Timebog er Suzanne Brøggers første digt-bog siden den fine, lille samling haikudigte, Lotusøje (1999). Brøggers tekster udgør som ét langt digt en række nedslag i tiden, hvor klodens liv spejles i et menneskeliv: Fra fødsel til bevidsthed om sig selv som krop, sprog og køn og videre mod forfald og død.
Tiden skanderes af den genkommende figur ’månesolen’, og dens astronomiske faser er tekstens tidsmæssige fikspunkter: Fra en fjern urtid, nærmere bestemt i året 4418 f. Kr. kl. 10.30, til en undergangsvision langt ud i fremtiden.
Og hvad er så en ’månesol’? – Wilsons billeder viser en ’halv’ solformørkelse, hvor sol og måne står sammenkoblet på himlen. Som yin og yang, lys og mørke, modsætningernes momentvise harmoni.

Filipenser og gullasch
Men Brøggers vision er dystopien, som i hendes genfortælling af Vølvens spådom, »Sort skinner solen«. Her træder hun dog selv i karakter som moderne vølve, der spår Ragnaroks komme:
Kloden fødes som menne-ske, i skrig og længsel, blod og slim, »kraniet presset og klemt«. Det lysner kortvarigt, da sproget kommer til, alfabetet »smager af honning«.
Men fornøjelsen varer kort, »grammatikken piner poden«, hedder det, næsten som en parodi på Flemming Quist Møllers vittige børneklassiker Snudens Alfabet, der dog ser mere legende på samme disciplinering af sprogindlæringen.
Kloden vokser til og finder lysten: »kønnet krydser stjernekloden«, men heller ikke den fornøjelse varer ved: »lysten lammer og flår«.
Det varsler heller ikke for godt, at samme strofe taler om filipenser og »gullasch kogt på hæfteplaster og cigaretskod«, måske med hilsen til kz-lejrenes sorte historie om menneskets grove bort-disciplinering af sin egen humanitet.
Bogen slutter med det manende spørgsmål: »Slangeægget forlængst krakeleret/ hvad var det, vi endnu ikke kendte?«. Slangens æg er det syndefald, hvor mennesket vandt nysgerrigheden og lysten, men tabte harmonien med naturen.
Og dog er vi som kroppe selv natur. Tekstens symboler er krasse og umiddelbare: Fødsel, slange, klovn, blod, fjederhamme. Her er associationer til Bibelen og Brøggers velkendte kærlighed til opulente farveopbud: Gult, blåt, grønt, cinnoberrødt, guld. Man stiger op og ned gennem luft, ild, vand og jord, ad »slidte blondetrapper«, der fastholder kroppen som billede på klodens liv.

Sort spådomstone
Men Brøggers sorte spådomstone slår efter min opfattelse over i den patetiske, deklamatoriske Brøgger, jeg bryder mig mindst om, og som får bogen til at minde om den veninde-julegave, du er glad for at modtage, men aldrig får læst.
Her er ganske enkelt for langt til den kritisk ironiske, muntert-syrede side af Brøgger, hvor hendes talent kommer mest elegant til udtryk. Suzanne Brøgger er utvivlsomt det nærmeste, vi i år 2004 kommer en vaskeægte vølve. Men hun spår bedre i sit eget moderne tonefald end i sibylleagtige gevandter.

Gribende angst
Dog er Brøggers angst for at miste den smukke verden, som vi kender den, ægte og gribende, og det gør bestemt hendes civilisationskritik relevant.
Også selv om den er typisk for hendes generation, der først selv satte alt på den anden ende for at udleve friheden – men siden har set til med stigende bekymring, når nye generationer gjorde det samme. De var dem, der åd kagen og siden savnede den.
Med sin pyntelige, filigranagtige streg tilføjer Wilsons billedvisioner dog teksten en lysere dimension, især i billederne af den ’gamle’ verdens ægyptiske storslåetheder. Ram dem ind og hæng dem op.

*Suzanne Brøgger og Barbara Wilson: Timebog. 18 løse plancher i A4-format, der indlægges i en kassette og signeres og nummereres af forfatter og billedkunstner. Der trykkes 600 eksemplarer, 400 kr.

*Værket udkommer i dag og vil ikke blive genoptrykt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu