Læsetid: 7 min.

Må man skyde Bush på papiret?

I Nicholson Bakers Checkpoint vil hovedpersonen slå Bush ihjel. Hvad er meningen, og kan en forfatter overhovedet tillade sig at skrive den slags, lyder det i de amerikanske medier.
1. september 2004

Ny bog
Sidst forfatteren Nicholson Bakers navn optrådte i selskab med den amerikanske præsident var i 1998, da vi takket være Kenneth Starr fik at vide, at Monica Lewinsky havde foræret Bill Clinton Bakers roman Vox. Dengang handlede det – som også Vox gør det – om sex.
Denne gang er sagen anderledes alvorlig. Bakers nye roman Checkpoint, en tynd bog med et sort og rødt cover, der minder om en dartskive med en pil i bulls-eye, er en bramfri dialog mellem to gamle venner, Jay og Ben, der genser hinanden på et hotelværelse i Washington ikke langt fra Det Hvide Hus.
Allerede på anden side fortæller Jay, at han er i byen for at slå præsident Bush ihjel. Han har planlagt forskellige attentatmuligheder, det ene mere gennemtænkt end det andet. Ben forsøger at tale sin ven fra det og bruger blandt andet det argument, at nationen har overlevet både Nixon og Reagan. Jay står imidlertid fast på sin beslutning:
»Nej, Ben, ham her er for langt ude. Det, han har gjort med den her krig. Mordene på de uskyldige. Og nu fængslerne. Det er for meget. Det gør mig rasende. Og det er også en ny form for raseri. Der var en historie for et års tid siden, april sidste år. Om en familie ved et checkpoint. Kan du huske den?«
Jay beretter om den virkelige hændelse, der fandt sted i april 2003 i Irak, hvor en shiitisk familie stoppede ved et checkpoint udenfor Karbala i håbet om at komme i sikkerhed bag de amerikanske styrkers linje. Så langt nåede de aldrig. De amerikanske soldater åbnede ild mod familiens bil og dræbte blandt andet familiens to døtre. Som moren udtrykte det ifølge den hulkende Jay, så fik pigerne skudt hovedet af.
»Nej, denne gang,« udbryder Jay, »den her krig, som han har påført hele verden, selv om hele verden så klart sagde nej til ham på gaderne, i hvert eneste land, denne krig, som han har tvunget ned over menneskeheden – den her krig skal hævnes.«
Oprindeligt skulle bogen have været udgivet den 25. august, et par dage inden republikanernes kongres i New York. Forlaget Knopf valgte imidlertid at sende 60.000 eksemplarer på gaden allerede den 10. august – lige siden har debatten om bogens indhold rullet i de amerikanske medier.
»Hvor langt skal dette had til Bush have lov til at strække sig, før alle fornuftige amerikanere siger, nu er det nok?« buldrede den højreorienterede radiovært Rush Limbaugh og påpegede samtidig, at forlaget Knopf også udgav Bill Clintons selvbiografi My Life eller, som han kalder den, »My Lie«.
Ja, det er nemt at fnise lidt ad Limbaugh, specielt fordi han tilsyneladende ikke har læst Bakers roman særlig grundigt. Havde han gjort det, ville han have forstået, at selv om Jays stærke had til Bush deles af omkring halvdelen af den amerikanske befolkning, så er hovedpersonen selv et psykisk ustabilt individ; en sølle, paranoid mand, der er blevet forladt af sin kone og børn, intet fast job har haft over en længere periode, og hvis forskruede idé om at dræbe præsidenten er et resultat af en hverdag uden indhold og et voksenliv fyldt med skuffelser.
Problemet er naturligvis, at den slags mennesker også findes i virkeligheden – og at bøger netop har spillet en blodig rolle i amerikansk historie. John Hinckley Jr., der forsøgte at dræbe Ronald Reagan og Mark David Chapman, der dræbte John Lennon, bar begge J.D. Salingers Forbandede ungdom på sig; Oklahoma-bomberen Timothy McVeigh uddelte kopier af The Turner Diaries, inden han begik sin udåd, og James Edward Perry fulgte til punkt og prikke rådene i bogen Hit Man: A Technical Manual for Independent Contractors, da han i 1993 dræbte en mor, hendes invalide søn og familiens sygeplejerske.
Den mere interessante del af debatten omkring Checkpoint handler således ikke om, hvorvidt Baker opfordrer til at slå Bush ihjel, men om det moralsk og juridisk ansvarlige i at sende en roman på gaden, hvori en person agter at myrde præsidenten.

Modereret ytringsfrihed
En højesteretsafgørelse fra 1968 – Brandenburg v. Ohio – slog fast, at man ikke kan blive straffet for at tale om at snigmyrde præsidenten, med mindre det gøres for at opfordre eller provokere til en sådan handling.
I Washington Post giver juraeksperten Stuart Taylor Jr. imidlertid udtryk for, at den amerikanske domstol efter The Patriot Act, der fulgte i kølvandet på 11. september, sandsynlig vil se med hårdere øjne på tilfælde, hvor der kan herske tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet. Men som han siger, så »er det næsten utænkelig, at en forfatter vil blive straffet for, hvad en af hans figurer siger om at slå en præsident ihjel.«
Også den populære hjemmeside The Christian Science Monitor – www.csmonitor.com – har bidraget til debatten, oven i købet med en overraskende sober diskussion om, hvad The First Amendment, der handler om ytringsfrihed, dækker.
»Som udgangspunkt har du ret til at skrive, hvad du vil, om hvad du ønsker,« forklarer David Greene, der er er talsmand for borgerrettighedsgruppen the First Amendement Group, »men det er lidt mere kompliceret, når det handler om trusler på præsidentens liv. Og havde der været tale om en mindre anerkendt forfatter, er jeg sikker på, at han var blevet undersøgt af politiet. Det er den slags ting, som det fungerende justitsministerium går meget op i.«
Hvorvidt FBI eller Justitsministeriet har øjnene rettet mod Baker, kunne hjemmesiden dog ikke få klar besked om, da den spurgte de to instanser. »Ingen kommentarer,« lød svaret begge steder – hvilket de med The Patriot Act i hånden i disse tider har ret til at sige, også selv om Baker selv skulle henvende sig for at få svar på spørgsmålet.

Fiktion slår ikke ihjel
En af lederne af det amerikanske PEN, Larry Siems, tvivler ligeledes på, at en samtale mellem to fiktive figurer nogensinde ville kunne blive betragtet som en lovovertrædelse fra officielt hold. »Figurer i romaner slår jo ikke præsidenter ihjel,« siger han på csmonitor.com.
Også han understreger dog, at hvad man for tiden må og ikke må sige om præsidenten er mindre gennemskueligt end tidligere:
»Der har været eksempler på, at Secret Service er troppet op i en skoleklasse, hvor elever har lavet tegninger med voldelige motiver. Stemningen i landet har ændret sig væsentligt.«
Heri er New York Times’ anmelder Leon Wieseltier ganske enig. Han læser Checkpoint ikke blot som en hård og detaljeret anklage mod præsidenten, men også som skildring af en opposition, der trods sin liberale humanisme intet fornuftigt modtræk har over for højrefløjen.
Liberalisten Ben, der forsker i regeringens censur under Den Kolde Krig, bekymrer sig allermest for, om han bliver gjort meddelagtig i mordet, fordi han sidder på hotelværelset og lytter til Jay, og han kan såmænd heller ikke bidrage med andet argument mod at begå drab end et udtalt håb om, at Bush ikke bliver genvalgt!
I Wieseltiers øjne afspejler Ben og Jays manglende tro på, at man kan ændre den politiske dagsorden ved hjælp af parlamentarisme, en virkelighed, hvor folk i læserbreve sammenligner Bush med Hitler, samt med en antologi skrevet af liberale politikere, intellektuelle og forfattere, der kalder Bush-regeringen for slagtere. En sammenligning helt uden proportioner, som Wieseltier udtrykker det.
Hvor er de nuancerede argumenter, der engang gjorde de amerikanske liberalister værd at lytte til, spørger han og slutter således: »Der er mange gode grunde til at ønske sig Bush af vejen, men der er ingen gode grunde til at ønske sig offentlighedens intelligens af vejen.«

En bog til tiden
Checkpoint er med andre ord ikke en opfordring til at dræbe præsident Bush. Baker har derimod kreeret en kompakt og medrivende lille bombe af et stykke prosa, der ikke blot fanger amerikanernes frustrationer over Bush og vrede over højrefløjens skrupelløse form for kapitalisme, men også i forbifarten fanger den eskalerende polarisering, der finder sted i USA for tiden.
Således skriver han sig fint ind i den tradition af socialt indignerede forfattere anført af Upton Sinclair, der i 1930’erne oven i købet forsøgte sig som socialistisk politiker i Californien, samt John Steinbeck og John Dos Passos, der i samme årti hver især skildrede et apokalyptisk samfund, hvor kun de stærkeste overlever.
Om Checkpoint engang med tiden vil erobrere en plads på hylden over klassikere ved siden af Steinbecks Vredens druer og Dos Passos’ USA tillader denne læser sig at tvivle på – mindre kan også gøre det, og Baker har uden tvivl skrevet en af sæsonens vigtigste amerikanske romaner. En bog om tiden og til tiden.

*Nicholson Baker: Checkpoint. Knopf, New York. 115 sider. ISBN 1-4000-4400-6

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu