Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

En spørge-Jørgen tackler verden

Kinesere, indere og kenyanere fortæller om deres egen og klodens fremtid i Jørgen Steen Nielsens nye bog
Kultur
17. september 2004

Ny bog
Pessimist er det nemt at være, hvis man tager de globale briller på. Verdens fattigdom er omfattende og brutal, når man ser den med kinesiske, indiske og kenyanske øjne, og det er det, Jørgen Steen Nielsen har gjort i sin nye bog. Pessimismen er nærliggende, når man ser på det galoperende ressourceforbrug og den ødelæggende forurening, som vi møder i de nye globale vækstcentre i Kina og i Indien. Pessimismen er nærliggende, når man ser på, hvordan befolkningerne bliver delt op i dem, der har meget, og dem, der ingenting har. Pessimisme er velbegrundet, når man ser arbejdsvilkår og undertrykkelse i Indien og Kina. Men Jørgen Steen Nielsens nye bog er ikke en pessimists beretning.
Den fortæller en historie om mennesker, der kæmper for små og store forbedringer i Kina, i Indien og i Kenya.
Det er historien om Muhammad Ynus, der skabte den meget omtalte Grameen Bank, der yder mikrokreditter til fattige kvinder. Det er historien om M. S. Swaminathan, der arbejder på at skabe et Indien fri for sult i 2007 bl.a. gennem en række bio-landsbyer, hvor moderne teknologi kombineres med simple selvhjælpsgrupper på landsbyniveau for at genskabe bæredygtigt landbrug.
Fra Frihedens Slagmarker begynder med et citat fra et dobbeltinterview med Per Stig Møller og Knud Vilby i 1993: »Kineserne må have lov til at køre bil til verdens ende.«
Det var den påstand, der drev Jørgen Steen Nielsen af sted på den rejse, som bogen, der udkommer i dag, er et resultat af.

Friheden til fremtiden
Vi vil gerne give jordens mennesker frihed til selv at vælge deres fremtid, men hvor meget frihed er der tilbage til kineserne og inderne, når vi i Vesten i mange år har brugt friheden til at bruge løs af ressourcerne? Hvor meget er friheden opnået på bekostning af idealer om lighed og broderskab? Det er perspektivet bag bogen. Formen er en klassisk rejsebeskrivelse: Første kapitel handler om indflyvningen til Kina og beskriver detaljeret oplevelsen af at ankomme til en anden verden. Bogens sidste kapitel ender 437 sider senere med, at British Airways maskinen slår sine hjul i landingsbanen i Kastrup.
Ind imellem er der 120 sider om Kina, 100 sider om Indien og 120 sider om Kenya. Og 10 sider fra en mellemlanding i Dubai lufthavn. Bogen er bilagt nøgletal, grafik om den globale ulighed og adresselister. Omhyggeligt beskriver Jørgen Steen Nielsen, hvem han har mødt, hvor svært det er at få en taxa, problemet med at rejse i Kina uden at kunne kinesisk og chokket over fattigdommen, lugten og varmen i de globale fattigdomsstorbyer i Asien.
»Her får man tragedierne smækket lige i ansigtet. Her er alle abstrakte, teoretiske, globale dilemmaer om rige og fattige, om godernes ulige fordeling, kogt ned til det helt fysiske, snavsede og svedlugtne plan (s. 165).«
Bogen er skrevet ud fra en journalistisk synsvinkel, hvor målet er at videregive oplevelser, indtryk, informationer og erfaringer fra de ting, man ser og oplever, og de personer, man taler med.
Det gør bogen godt. Beskrivelsen af både den økonomiske fremgang og udviklingens tabere i Indien, Kina og Kenya får troværdighed, når journalisten giver sig selv tid og plads til at beskrive de indiske call centre, de kinesiske byggepladser og træplantning i Kenya. Man stoler på Jørgen Steen Nielsen, fordi han også beskriver de ting, der ikke lykkes for ham. De personer, der brænder ham af og svigter aftaler. De indiske call centre, han aldrig fik lov til at se indefra, og de vanskeligheder, han har med at få købt en billet til toget.
Men god journalistik kræver mere end omhyggelig og troværdig beskrivelse. Uden refleksion og holdning bliver journalistikken til simpel informationsformidling.
Bogen har meget refleksion og mange holdninger. Det er de to elementer, der gør bogen ekstra læseværdig.
Alle bogens mange møder og interview fører til nye overvejelser og refleksioner. Hvad skal vi mene om den indiske økonom, der siger, at Indien har lige så meget ret til vækst, som vi har i Vesten. Har Kina fundet svaret på fattigdomsproblemet på en så effektiv måde, at vi nødtvunget skal acceptere de mange overgreb på den personlige frihed i Kina? Er Kenya blevet ødelagt af bistanden?

Brug for fem jordkloder
Der er mange refleksioner, men kun forsigtige svar i bogen. »Kina kan ikke tjene som ideal og som varig samfundsform,« skriver Jørgen Steen Nielsen. Man anvender væksten til at bestikke sig til borgerskabets støtte og forfører den fattigere del af befolkningen til at tro på fremtiden. Men uden en demokratisering kan Kina ikke udvikle de nye svar, der kræves for at løse vækstens problem.
Indien har trods sine mange problemer flere solstrålehistorier, og Jørgen
Steen Nielsen fortæller flere af dem. Også her skal demokratiet udbygges, men civilsamfundet har allerede godt fodfæste. Og nye løsninger er der brug for.
Bogen ender med at påpege, at den største risiko for os alle er den fortsatte tilbedelse af materielle goder. Hvis alle skal leve som os danskere, er der brug for fem jordkloder.
Det har vi ikke, og bogens budskab er, at i stedet skal vi arbejde på større global lighed. Vi skal, mener forfatteren, starte med os selv i Danmark. Kan vi det, spørger han, og uanset at han ikke er en blåøjet idealist, mener han, at svaret er et forsigtigt ja. Grunden til optimismen finder han hos de mennesker, han har mødt på sin rejse, der hver for sig i forskellige lande og på vidt forskellige måder prøver at ændre retningen væk fra større ulighed og større ressourceforbrug. Bogen slutter med historien om Wu Qing, 63-årig professor ved universitetet i Beijing og medstifter af et netværk for uddannelse af kvinder fra landet. Hun er nu ved at rejse penge til at købe en minibus, der kan bringe landsbypiger til den skole, hun har etableret for dem.
»Jeg er et verbum,« siger hun, »et aktivt verbum. Jeg vil have tingene gjort, sådan«.
Det er i den lille ændring, at den nødvendige optimisme har fodfæste, er Jørgen Steen Nielsens udgangsreplik.
Bogen er nem at kritisere. Hvorfor har han ikke talt med flere ansvarlige politikere. Hvorfor er det mest de alternative, han har opsøgt. Hvorfor skal vi bruge så mange sider på at stille spørgsmål og beskrive rejsen, når det er rejsens resultater, der tæller. Men bogen er på sine egne præmisser et ærligt, velovervejet, velskrevet og velreflekteret bud på, hvad vi skal stille op med den velbegrundende og velargumenterede pessimisme over klodens aktuelle tilstand og tendens.
Vi skal have flere aktive verber. Bogen har mange at starte med.

*Hans-Henrik Holm er professor ved Danmarks Journalisthøjskole

*Jørgen Steen Nielsen: Fra Frihedens Slagmarker i Kina, Indien og Afrika, Informations Forlag, 464 s., 298 kr. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her