Læsetid: 6 min.

Stærkere end sig selv

Ungdomsoprøret satte seksualiteten fri, uden at samfundet væltede, og sandheden blev udfordret. Den franske filosof Michel Foucaults refleksioner over seksualitet, selvet og den sociale virkelighed udkommer nu på dansk
30. september 2004

Nye bøger
Ungdomsoprøret var en fiasko. De unge fik langt hår, og de havde det sjovt, og de fik sat deres seksualitet fri. Og de læste den psykoanalytiske mystiker Wilhelm Reich, som forklarede forbindelsen mellem kapitalisme og seksualundertrykkelse: Det kapitalistiske samfund undertrykte den sunde seksualitet. Slap man seksualiteten løs i kærlige omfavnelser og mægtige orgasmer, kunne det sagtens få konsekvens for kapitalismen. Sagtens.
Men der skete ikke så meget med kapitalismen. Bortset fra at markedets aktører kunne glæde sig over, at frigjorte mennesker er bedre forbrugere. Som den franske filosof Michel Foucault skrev i 1976 i første bind af sin omfattende, men uafsluttede entreprise Seksualitetens historie:
»Det forhold, at så meget har kunnet ændre sig i de vestlige samfunds seksuelle adfærdsmønstre, uden at en eneste af de politiske forudsigelser eller betingelser, som Reich forbandt med sådanne ændringer, er blevet en realitet, denne kendsgerning alene er tilstrækkelig til at bevise, at hele den seksuelle revolution, hele denne ’anti-repressive’ kamp hverken repræsenterede mere eller mindre (og det er skam ikke så lidt endda) end en taktisk forskydning.«
Michel Foucault var ikke marxist; han troede ikke på, at arbejderklassen ville mobilisere sig samlet og forandre det borgerlige samfund. Og Foucault var ikke freudianer. Han tænkte ikke drifterne som en sand naturkraft undertrykt af kulturens byrde. Endelig var Michel Foucault ikke ’68-er. Men som aktiv intellektuel fungerede Foucault som modmagt: Han organiserede de indsatte i fængslerne, han protesterede mod Francoregimet, han engagerede sig i den polske Solidaritetsbevægelse.
Foucault studerede undertrykkelse og magtudøvelse. Ikke som ’68’erne, der forestillede sig frihed som frigørelse fra undertrykkelse, men derimod som studier i magten som produktiv praksis. Det, der interesserer den sene Foucault og som har interesseret filosoffer, politiske aktivister, omsorgsforskere, sociologer, feminister kolossalt i Foucaults tænkning siden, er menneskenes selvforhold og selvstyring. De tre store temaer for Foucault er: viden, magt og subjektivitet. Men selv sagde Foucault, at magt og viden mest var dimensioner for studier af subjektivitet, af selvdannelse og af selvforhold:»Det er altså ikke magten, men subjektet, som er det overordnede tema for mine undersøgelser.«

At tænke anderledes
De to sidste bøger, Michel Foucault skrev inden sin død i 1984, er nu udkommet på dansk: Det er det andet og tredje bind af Seksualitetens historie. Foucault havde først konciperet Seksualitetens historie som et værk i seks bind. Efter det første bind skulle Foucault ifølge sin plan udgive et bind hver tredje måned. Men der gik otte år, inden Brugen af nydelserne og Omsorgen for sig selv udkom. Foucault var blevet forsinket, opgaven havde vist sig større end først antaget. Og det var et ualmindeligt ambitiøst projekt: Foucault skriver ikke, som om seksualiteten var det samme for antikke grækere, kejsertidens romere og de moderne vesterlændinge. Seksualiteten er ikke en konstans. Han forsøger at afklare, hvordan det moderne menneske kom til at opleve sig som ’subjekt for en seksualitet’. Seksualiteten bliver udlagt som en måde for mennesket at forholde sig til sig selv på. Det drejer sig for Foucault om at gentænke sandheden om subjektet og subjektets sandhed om sig selv:
»Der er øjeblikke i livet, hvor spørgsmålet om, hvorvidt man kan tænke anderledes, end man faktisk tænker, og opfatte tingene på en anden måde, end man faktisk gør, er uundværligt for at kunne fortsætte med at opfatte tingene eller spekulere i det hele taget. Man vil måske indvende, at disse spil med sig bør forblive i kulissen, og at de i bedste fald er en del af de forberedende arbejder, som forsvinder af sig selv, efter at de har virket ind. Men hvad er filosofien så i dag – jeg mener den filosofiske aktivitet – hvis den ikke er tankens arbejde kritiske arbejde med sig selv?«

At regere sig selv
Det væsentlige spørgsmål for Foucault bliver: Hvordan forholder det enkelte menneske sig til det, som det gør og den verden, det bliver gjort i. Brugen af nydelserne afsøger selvproblematiseringerne på det seksuelle felt i det antikke Grækenland cirka 400 f.kr.
Den traditionelle opfattelse udlægger grækerne som den strenge kristendoms modbillede: Grækerne skulle have været ubekymrede hedonister. I Foucaults udlægning gentænkes modsætningen: De antikkes erotik er ikke reguleret af universelle morallove. Den er reguleret af et ideal om mådeholdenhed. Seksualiteten er ikke farlig i sig selv. Den bliver først farlig, når den overdrives. Man bør praktisere selvbeherskelse. Det er en betingelse for regere andre, at man kan regere sig selv. Den der ikke kan styre sig selv, kan heller ikke styre andre. Foucault betegner den selvstyring, som ikke er sat ved inderliggjorte moralnormer, som en livskunst. Mådeholdet er ikke sat ved forbud, men udfoldes som en kreativ stilisering af selvet:
»Opfattet på denne måde kan mådeholdenheden ikke tage form af en lydighed mod et system af love eller en kodificering af opførslen; den kan heller ikke gælde som et princip om at afskaffe nydelserne; den er en kunst, en praktisering af nydelserne, som er i stand til at begrænse sig selv i ’brugen’ af dem, og som er funderet i behovet.«
Passivitet er forbundet med overdrivelsen: Den, der passivt bliver genstand for den aktive partners seksuelle udfoldelse, viser sig ikke som dydigt individ. Der er en kvalitativ forskel på at være aktiv og passiv. I passiviteten såvel som i overdrivelsen opgiver den seksuelle aktør at regere sig selv. Den antikke sædelighed sætter en anden etik: Man skal være ’stærkere’ end sig selv: Det handler om at udvikle en selvbeherskelse hos det enkelte frie menneske, som sætter det i stand til at handle moralsk. Den antikke erotik er ikke præget af symmetri: De erotiske positioner er gensidige, men ikke ligeværdige. Den gifte mand bør beherske sig i brugen af de erotiske nydelser, det gør den gifte kvinde også. Men af forskellige grunde: Det er ikke hensynet til konen, som foreskriver ægtemanden troskab. Som borger i bystaten og som administrator af en husstand og en formue skylder ægtemanden sig selv at optræde mådeholdent. Han bør forme sit liv således. Konen er derimod retsligt forpligtet overfor sin mand, fordi ægteskabet placerer hende under hans beføjelser.

Mod gensidighed
Det næste bind Omsorgen for sig selv afdækker den hverdagslige opfattelse af seksualitet og sædelighed i det andet århundrede e.K., som også betegner indledningen på den romerske kejsertid. I forlængelse af stoikerne udfoldes nu moralistiske anskuelser: Foucault udpeger tre væsentlige træk. Den seksuelle forbindelse mellem ægtefællerne antager karakter af gensidigt monopol. Seksualiteten udlægges ikke længere som mådeholdent brug af nydelser. Og den ægteskabelige seksualitet skal primært sætte børn i verden. Der er tale om forskydninger i forhold til den antikke udlægge af erotikken, men Foucault understreger også forskellen til den senere kristne seksualmoral:
»Princippet om en perfekt ægteskabelig troskab vil i den kristne pastoralmagt være en ubetinget pligt for den, der bekymrer sig om sin frelse. I denne stoisk inspirerede moral er det til gengæld for at tilfredsstille de fordringer, som er særlige for forholdet til en selv; for ikke at krænke det, som man er af naturen og ikke af væsen; for at ære sig selv som et fornuftigt væsen, at det er nødvendigt at gøre brug af de seksuelle nydelser inden for ægteskabet og i overensstemmelse med deres formål.«
Den homoerotiske kærlighed til ’drengene’, som i antikken blev tilskrevet filosofiske kvaliteter, er her miskrediteret. Ikke som noget naturstridigt, men som trussel mod det individ, der nu regnes for skrøbeligt. Det drejer sig ikke længere om at modere nydelserne for at kunne regere sig selv, men om at beskytte individet.
Der er i de to særdeles interessante bind af seksualiteten, som nu er udkommet på dansk, fine overblik over seksualiteten som selvkunst i forskellige epoker. Der er letlæste passager med præcise betragtninger over skabelser af selvet og reguleringer af sociale formationer. Og der er i Foucaults særlige blik en eminent og imponerende invitation til at tænke anderledes.

*Michel Foucault: Brugen af nydelserne. Oversat og med indledning af Mogens Chrom Jacobsen. Seksualitetens historie bind 2. Det lille forlag. 256 s., 275 kr. ISBN 8791220114

*Michel Foucault: Omsorgen for sig selv. Seksualitetens historie bind 3. Oversat og med indledning af Mogens Chrom Jacobsen. Det lille forlag. 252 s., 275 kr. ISBN 8791220122

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu