Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Bask bask

Anne-Marie Vedsøe Olesens roman prøver at lette på klassiske mytevinger, men falder til jorden som en gennem-snitlig kærligheds-thriller
Kultur
21. oktober 2004

Ny roman
Anne-Marie Vedsø Olesen stiler højt. Hendes nye roman, Tredje Ikaros, låner med rund hånd fra årtusinders kulturhistorie, især fra den ægyptiske og den græske mytologi. Her basker den højtflyvende Ikaros og Fugl Føniks om ørerne på romanens hovedfigurer, der er mærkværdige blandingsvæsener mellem mennesker og guder. Og hovedværker af Mozart, Brueghel, Plutarch og Ovid spiller inciterende med i dette kulturhistoriske kapow-fyrværkeri af en roman.
Tredje Ikaros er en selvstændig fortsættelse af romanen Djævlens kvint fra 2002. Vedsø Olesen genoptager fortællingen om kaosguden Seth, der har taget menneskeskikkelse og nu lever et udsvævende jetsetliv i nutidens London. Han forelsker sig i den sortsynede undergrundsmaler Victoria, som er besat af at male vingemotiver. Mellem de to udspiller sig en dunkel-erotisk kærlighedsfortælling om, hvordan deres kræfter nærmer sig hinanden. De gudelige og menneskelige, de mandlige og kvindelige.
Over for Seth og Victoria står Seths fjender, de guddommelige modstykker til hans kaoskræfter, der er samlet i et kartellignende selskab ved navn Trismegistoen. Kampen mellem dem spidser til, da en hidtil ukendt tredje version af 1500-tals-maleren Brueghels maleri af den faldne Ikaros dukker op hos pengegerrige terrorister i Napoli. Mafiaen og den katolske kirke er også involveret.
Vedsø Olesen omgås det mytologiske og kulturhistoriske stof med velbevandret dannelse. Romanen er en herlig intellektuel gådefortælling, hvor man på bedste trivial persuit-manér kan sidde og gætte med på de rigtige gudenavne.
Men kærlighedshistorien og det thrilleragtige plot har ikke formatet til at bære den kulturhistoriske ballast, som forfatteren lag på lag belæsser den med.
Vedsø Olesen vil gerne sige en masse med sine paralleller mellem ægyptisk og græsk mytologi og mellem det menneskelige og det guddommelige. Hun vil gerne sige noget om livet og døden, mørket og lyset, det mandlige og det kvindelige, kaos og orden, om kunsten og om kunstnerisk inspiration og forløsning.
Det store stof fortrænger den gode persontegning. Vedsø Olesen skriver pompøst og med finurlige kvaliteter, men hun når aldrig rigtig ind under englehuden på disse menneskeguder. I hvert fald ikke nok til, at man mærker dem som substantielle og troværdige karakterer. Jeg kommer i hvert fald ikke længere end til at betragte og undre mig over deres opblæste vingesus.

Ud af busken
Bogens titel, Tredje Ikaros, er hentet fra beskrivelsen af det ukendte Brueghel-billede, der af uvisse årsager dukker op i Vedsøe Olesens fortælling og bliver omdrejningspunktet for opgøret mellem guder og mennesker, mellem kaos og orden. En detalje i billedet viser kunstneren krøbet i skjul, liggende under en busk, som et fingerpeg om, at hele Ikaros-tematikken er vokset ham over hovedet. Det samme kunne man måske fristes til sige om Anne-Marie Vedsø Olesen. Og det er synd, for Vedsø Olesen har sprogligt potentiale og intellektuel vidde. Romanen slutter med det, man i filmens verden kalder en cliff-hanger, dvs. et oplæg til en fortsættelse.
Derfor kan man håbe, at forfatteren til næste roman kryber ud af busken, luger ud i de kulturhistoriske vildskud og gøder de gode fortællinger, som man fornemmer, kan bryde frem.

*Anne-Marie Vedsø Olesen: Tredje Ikaros. Gyldendal. 256 sider, 275 kr. Er udkommet. ISBN 87-02-03202-3

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her