Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Kamp mod terror – kamp for magt

George W. Bush & co. er gået for langt, mener den højtprofilerede tyske journalist Hans Leyendecker. Og han bliver fornærmet på amerikanernes vegne
Kultur
21. oktober 2004

Ny bog
Der er grund til at være skeptisk. Det er blevet en vogue at tilkendegive sin aversion mod den amerikanske præsident George W. Bush. Især i et år, hvor vælgerne skal sætte deres kryds, er der mange, som vil omsætte denne udbredte og grænseoverskridende følelse af ubehag til klingende mønt.
Således undrer man sig ved første øjekast over, at den tyske journalist Hans Leyendecker nu har skrevet en bog, som beskæftiger sig med USA og Bush-regeringens instrumentalisering af terroraktionen den 11. september 2001. Leyendecker, der i mange år har arbejdet for nyhedsmagasinet Der Spiegel, og som i dag er politisk redaktør ved den liberale Süddeutsche Zeitung, har hidtil primært skrevet om indenrigspolitiske emner.
Endnu større bliver forundringen, når man læser bogens titel – oversat til dansk: Det Hvide Hus’ løgne. Hvorfor Amerika har brug for en ny begyndelse. Det antydes, at der ikke er tale om en nøgtern analyse, men snarere om et manifest.
Hans Leyendecker er imidlertid ikke hvem som helst. Af sine kolleger bliver han gerne betegnet som »den tyske Bob Woodward« eller »Republikkens chefafslører«. I de seneste 25 år har Leyendecker været med til at blotlægge nogle af Forbundsrepublikkens største affærer – fra Flick-sagen i 1982 til skandalen om Helmut Kohls sorte kasser for nogle få år siden. Han er blandt initiativtagerne af det tyske »Netzwerk Recherche«, som engagerer sig for en mere undersøgende, dybdegående og kritisk journalistik. Hans Leyendecker er med andre ord en institution blandt tyske journalister – et forbillede, som på trods af sin status har bevaret en vis beskedenhed.

11. september i et nyt lys
Men hvorfor nu USA? Hvorfor en bog om George W. Bush og hans påståede kamp mod terror? I et interview med Deutschlandfunk medgiver Leyendecker, at Die Lügen des Weißen Hauses ikke er en afsløringsbog. Den er skrevet med henblik på et tysk, måske europæisk publikum. Alligevel minder bogens systematiske opbygning om en demaskering.
»Vi lever i dag i en ophidset tid, i en permanent nutid, uden fortid, uden fremtid. Hele tiden bliver der drevet en ny so igennem byen, hele flokke af svin er undervejs, og hele tiden kommer der flere.«
Leyendecker gør ikke andet end at samle fakta og detaljer, at stille dem ved siden af hinanden, at gøre opmærksom på biografiske eller kronologiske sammenhænge. Tit er det ikke den enkelte detalje, som er opsigstvækkende. Men idet den stilles i en kontekst, bliver den til en øjenåbner. For eksempel når Leyendecker skriver:
»Mere end 40 procent af de globale militær-udgifter bruges af dette imperium alene. Forsvarsbudgettet for 2004 ligger ved 401,3 milliarder dollar. Det er mere end udgifterne for uddannelse, sundhed, justits, boligbyggeri, indre anliggender, naturlige ressourcer/miljø, krigsveteraner, videnskab, trafik, sociale anliggender, folkepension, erhvervsstøtte, socialforsikring, landbrug og energi tilsammen. Alligevel skal der endnu udvikles nye atomvåben - fremover vil den amerikanske regering bruge de hidtil forbudte mini-nukes.«
Leyendeckers bog sætter den 11. september i et nyt lys. I en biografisk gennemgang påpeger han, at mange af Bush-regeringens centrale aktører har en lang fælles historie. Ikke alene har de været del af tidligere republikanske regeringer. I 1997 stod de bag etableringen af tænketanken PNAC – Project for the New American Century– hvis hovedformål er at sikre og udbygge USA’s verdensomspændende dominans med alle midler.
Således kunne man, allerede inden George W. Bush kom til magten, læse i PNAC’s rapporter, at USA burde sørge for at udbygge sin tilstedeværelse i Mellemøsten for at sikre sine strategiske interesser, heriblandt adgangen til regionens naturlige ressourcer. Derudover skulle regeringer, »som er fjendtligt indstillede overfor vores interesser og værdier«, kunne angribes og fjernes – heriblandt Rusland, Kina og de allierede i det gamle Eu-ropa! Hvad der lyder som drengestreger eller måske snarere hjernespind er i dag blevet til verdenspolitik, understreger Leyendecker. Mange af PNAC’s grundlæggere og støtter sidder på Bush-administrationens strategisk tunge poster:
»Dick Cheney er vicepræsident, Donald Rumsfeld forsvarsminister. Paul Wolfowitz er blevet Rumsfelds stedfortræder. Selv den tredje mand i Pentagon, Douglas Feith, kæmper ved PNAC’s side. Lewis ’Scooter’ Libby, PNAC-medlem helt fra starten, er Cheneys kontorchef i det Hvide Hus. Richard Armitage er viceudenrigsminister.«
Og listen fortsætter – med navnene Richard Perle, Zalmay Khalilzad, John Bolton, Peter Rodman.

Amerikanske værdier
Set i dette perspektiv bliver terrorhandlingerne den 11. september ikke mindre frygtelige og afskyelige. Men de bød Bush & co. en velkommen anledning til at føre deres projekt om at manifestere USA’s dominans på verdensplan ud i livet.
»Med en vis sarkasme besvarede forfatteren Gore Vidal spørgsmålet om, hvordan de Forenede Stater skulle have reageret på selvmordskommandoerne, på følgende måde: ’Traditionelt skulle dette angreb være blevet fulgt op af en umiddelbar invasion af Canada.’ Og på det noget forbavsede følgespørgsmål, hvad Canada har at gøre med den afskyelige forbrydelse: ’Ikke mere end Afghanistan, som vi også prompte har bombet synder og sammen.’«
I virkeligheden er det en ganske trist affære. Leyendecker beskriver, dels på grundlag af åbent tilgængelige kilder, dels ved hjælp af egne kontakter til amerikanske embedsmænd og efterretningsfolk, hvordan hele apparattet blev sat i gang umiddelbart efter den 11. september, for at bevise en sammenhæng mellem attentatmændene og Saddam Hussein; hvordan materiale blev manipuleret for at kunne retfærdiggøre en krig; og hvordan selv amerikanske helligdomme som præsidentens ’State of the Union address’ blev instrumentaliseret til at overbevise den offentlige opinion. En god del af de forløb, som Leyendecker har samlet, er kendte i forvejen, andre er nye. Men i deres koncentrerede sammensætning giver de et ganske overbevisende og samtidig skræmmende billede af, hvordan USA’s kamp mod terror i virkeligheden er en kamp for USA’s magt.
Leyendecker konstaterer, at manipulation og løgn altid har været og altid vil være en del af politik. Men den nuværende amerikanske regering er ikke alene gået for langt. Med deres indskrænkning af fundamentale demokratiske rettigheder og retsprincipper og deres disrespekt for det internationale samfund har Bush & co. begået sig mod centrale amerikanske værdier.
»Det er forvildelsen af et land, hvis regerende beder før ethvert kabinetsmøde og påberåber sig Gud.« Heldigvis, konstaterer Leyendecker i samme åndedrag, repræsenterer Bush-regeringen ikke hele befolkningen:
»I mellemtiden er det igen blevet synligt, at de Forenede Stater ikke er en monolitisk blok. Tværtimod. Landet er dybt splittet. De neokonservative har spillet politisk fallit.«
Dette giver fornyet anledning til at spørge, hvilket af de to Amerika den hjemlige danske regering har allieret sig med?

*Hans Leyendecker: Die Lügen des Weißen Hauses. Warum Amerika einen Neuanfang braucht. 224 sider, 14,90 euro. Rowohlt Verlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her