Læsetid: 4 min.

Nadveren der dræbte

Nye sider af Svend Åge Madsen-folkets vilde liv i generne
27. oktober 2004

Ny bog
Uden syndefaldet fra Paradisets have ville menneskelivet have været bundkedsommeligt. Derfra stammer alt fremskridt, men derfor kan man godt lege med kontrafaktiske begivenheder og konsekvenser, hvad enhver romanforfatter vel egentlig gør, bl.a. Frands Brane, som er en hovedperson, og ikke før optrædende figur, i Svend Åge Madsens nye roman, som er fuld af nye Levemåder, hvad titlen også lover.
Han er forfatter til flere af de syv sammenflettede fortællinger i tid og rum og agerer både i og uden for dem som den unge folkeskolelærer og senere så berømte forfatter, som er i færd med netop at skrive bogen, der i stort og småt handler om skabelsesprocessen.

Altergang
Motoren i handlingen er et gådefuldt mord eller dødsfald, skildret i den ultrakorte optakt, ’Anledning’. hvor Gordon Bimpel, halvbror til den kendte forbryder Herman Bimpel fra Tugt og Utugt i mellemtiden, falder død om i krampedans på vej ned fra altergangen i en jysk landsbykirke. Formentlig dræbt af en forgiftet oblat – hvis det da ikke var en himlens straf over denne usympatiske fyr, som så mange har et udestående med.
Mordet opklares, eller skal vi sige afklares til sidst, på madsensk vis med en eksistentiel relativisme En journalist og detektiv, forhenværende politimand, er på sporet og får samlet en del tråde i det afsluttende kapitel. Det er noget nær en Raymond Chandler-pastiche, én blandt flere af romanens forskellige stilarter i et forunderligt spil mellem tekstproducenter og spionerende undersøgere. En ung specialestuderende belurer Frands’ skriverier, nu hedder han F.Th. Brane, bl.a. romanen Dødskendt, som er et af bogens kapitler, ved at tappe hans computer og udforske skabelsesprocessen, angivelig til brug for en specialeafhandling, naturligvis til Aarhus Universitet – en by, der naturligvis ikke er forsømt som sceneri. Men også til hævnformål. Ingen af personerne kan nøjes med ét handlingsmotiv.
At referere handlingen og handlingerne ville være en personlighedstest af anmelderen, tilhørende en afart af menneskeheden, der af samme unge mand, som i øvrigt ter sig ganske voldeligt, betragtes med nogen skepsis. Så der er ingen vej udenom at kaste sig på egen hånd ind i labyrinten, som er frydefuldt indrettet med skønne miljøtapeter og levemåder fra den jyske halvø, den venetianske lagune og andre jordiske paradiser.

Fraktaler
’Vekselgang’ hedder første storafsnit, der som de følgende har nydannede titelord. I tilforladelig krønikestil fortælles om Frands’ og sygeplejersken Ursulas møde i toget sydfra i en komisk typesituation, der spejles andetsteds i bogen. Pardannelsen gentages af vennen Leif og den svævende keramiker Dianne. Efter nogle år bytter de partnere, og da Dianne prøver vingerne og falder i kanalen, får Ursula fordelen af to mænd på skift med deres blandede børn.
Der kommer på den måde gang i genetikken, ledsaget af et voksende identitetstema af fordoblinger, modsætninger spejlinger og modsatheder i en skrivemåde, der sørger for en stadig gunstig usikkerhed og kompleksitet, formidlet og mildnet af Madsens uhyre præcise tanke- og græsgange. Læsningen er brolagt med erkendelser og genkendelser af parallelle situationer og scenerier, så man får et indtryk af tilværelsens eller levemådernes helt fraktale karakter af formindskelser og forstørrelser.
Kapitlet ’Mislykke’, en Frands-tekst med ham selv i tredjeperson, er henlagt til Venedig, hvor vi i et fabelagtig morsomt arrangement møder den velkendte amerikanske romanforfatteren Henry James, der stræber vildt efter en moderne inkarnation, som han på sin vis da også møder i den nærværende forfatter, Frands Brane eller Svend Åge Madsen.
Henry James er berømt for sin avancerede litterære synsvinkelteknik. I en scene, der i øvrigt spejler en anden, hedder det om ham: »Skamfuld over sin egen patos slog han i ærgrelse ud mod spejlet i værelset. Slaget, der skulle have været en symbolsk gestus, også det, ramte det fine venetianske glas der revnede. Ikke stumperne flyvende omkring sig, som symbolikken krævede, kun revner ud til alle sider fra det centrum hvor hans kno havde ramt.«

Antikviteter
Symbolik eller ej, så ligner det en beskrivelse af romanstrukturen, der splintrer centralperspektivet til fordel for brudlinjernes nye mønstre, der naturligvis udgår fra og peger hen på nadverscenen og den spjættende gang. Svend Åge Madsen er i så henseende danmarksmester i altergang. For til syvende og sidst har de syv afsnit jo en alvidende fortæller, der leger med og blander sig i synsvinklerne, ikke mindst netop i det sidste afsnit, der hedder ’Alvid’, forsynet med fodnoter af (Alvid.). Her hvor skruen strammes.
Et andet højdepunkt ved siden af Henry James-kapitlet er beretningen om antikvitetshandleren Anton og hans kone Doria. Frands Brane skriver på en bog om ’Genernes tvang’. Og en sådan tvang føler denne Anton på et tidspunkt, hvor ægteskabet er blevet lovlig velkonsolideret. Han forsøger at få en mindelig aftale med hustruen om at plante et gen i en yngre kvindes krop, og mens hendes hormoner i den anledning får ny næring, også ved behovet for fornyet yngelpleje, går så jagten ind på en rugemor, der lader sig forføre til indplantning af et ’gøgegen’, som kapitlet da hedder. Og pigen hedder jo Viktoria og er ikke hvem som helst. Hun har puslet ømt i antikvitetsbutikken og dens mange betydningsbærende rekvisitter så som tekander og klirrende kobberbægre. At fortsætte livet eller slå det ihjel, at være skyldig eller påføre skyld, at blive en anden eller finde sig selv er de modsatrettede drivkræfter, som huserer her og får tidsmaskinen til at repetere og reproducere, imens den alvidende forfatter i uendelig opfindsomhed og sprogskaben holder liv i læseren og får ham til at indtage oblat efter oblat og spjætte af begejstring den lange vej frem til slutreplikken: »Kan du så se der findes sådan noget som højere retfærdighed?«
Ikke sagt med udråbstegn, men fulgt af et spørgsmålstegn.

*Svend Åge Madsen: Levemåder. Roman. 288 s. 275 kr. ISBN 87-02-02739-9. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu