Læsetid: 4 min.

Paradokset Kissinger

Frank Esmann har skrevet en underholdende og veltilrettelagt analyse af en af det forrige århundredes mest sammensatte og indflydelsesrige diplomater og statsmænd: Henry Kissinger
14. oktober 2004

Ny biografi
Fænomenet Henry Kissinger, tidligere amerikansk sikkerhedspolitisk rådgiver og udenrigsminister under Nixon og Ford, er nok det eneste eksempel på en amerikansk politiker, der i sin tid havde lige så stor indflydelse på amerikansk og global sikkerhedspolitik som de præsidenter, han tjente.
Med en sikker sans for balancegang – en evne som er påkrævet, hvis man vil se nærmere på Kissinger, der i dag både hyldes som en enestående sikkerhedspolitisk tænker og strateg, men som på den anden side også anklages for krigsforbrydelser såsom godkendelsen af politiske mord og etniske massakrer – dribler journalist og forfatter Frank Esmann i en ny fremragende bog sig gennem Kissingers imponerende liv – der ikke er slut – og bedrifter.
Esmann lægger ud med Kissingers jødiske barndom i byen Furth i Nurnberg, flugten til Amerika, ungdommen, soldatertiden og studietiden på Harvard, hvor den unge Kissinger demonstrerede en enestående intelligens og greb om teori – filosofi, idehistorie, politisk filosofi og egentlig historie – og senere som underviser og doktorand beviste, at han var en af sin tids bedste til at skabe sig forbindelser og rejse penge.
Esmann – der er noget så eksotisk i tv-kredse som en ægte (velud)dannet og belæst journalist med dyb indsigt i det, han arbejder med, og som samtidig befriende fremstår mere interesseret i det stof, han så glimrende formidler til seerne end i sin egen person – er generøs i sit portræt af den unge Kissinger. Vi forstår, hvordan den senere konservative realpolitiker Kissinger formes ikke blot af sine traumatiske jødiske barndomsoplevelser, og indsigt i teoretisk og politisk filosofi, men også formes af møder med nogle af datidens mest inspirerende politiske tænkere, samt hvordan han inspireres dybt af George F. Kennans banebrydende, skelsættende artikel i tidsskriftet Foreign Affairs om grundlaget for den sovjetiske inddæmningspolitik.

Realpolitik
På side 45 opsummerer Esmann, hvordan Kissinger ret tidligt i sin karriere formulerer sin kombination af konservatisme og realpolitik: »At ville freden frem for alt andet er farligt, fordi det overlader systemet til de mest hensynsløse medlemmers nåde og barmhjertighed.«
Kissingers teser om fred og krig blev senere af hans kritikere brugt som et eksempel på, at han i en konflikt mellem retfærdighed og stabilitet altid ville vælge stabiliteten, altså også undertrykkelsen, men hans mål var først og fremmest at slå den realistiske skoles maksime fast: At stater for det første handler ud fra egeninteresse, og at magtsynspunktet er dominerende, at en stat er stabil, når den herskende (magtpolitiske og hierarkiske) orden accepteres, men kommer under angreb og trues af revolutionære processer eller ’moralske korstog’.
Diskussioner, der var relevante under Den Kolde Krig, men som er nøjagtigt lige så brændende i dag med Bosnien, Afghanistan og Irak-krig som en type problemkomplekser, mens diskussionen om, hvordan og hvorvidt ansvar kan gøres gældende i international politik – jfr. uenigheden om internationale krigsforbryderdomstole eller en permanent af slagsen – er et andet eksempel. Terror er et tredje.

Den intense jonglør
Bogens sigte er enormt. Og af pladshensyn lader det sig ikke gøre her at yde kapitlerne om hverken Cambodja, den berømte amerikanske åbning mod Kina, Watergate (hvor Kissinger ikke spillede en hovedrolle), afspændingspolitikken over for Sovjetunionen, den tragiske Sydøstasienpolitik, Vietnamkrigens afslutning, den forbryderiske underminering af og drab på Chiles demokratisk valgte præsident, Salvador Allende, samt indsættelsen af det diktatur, der fulgte efter samt de evigt mislykkede fredsbestræbelser i Mellemøsten, nogen retfærdighed.
Men interessant og velskrevet er det.
Den enorme diskussion, som stadig pågår, om, hvorvidt Kissinger var/er et diplomatisk geni, en brillant konservativ og realpolitisk tænker eller en gemen, koldhjertet forbryder, som burde stilles for en domstol, diskuteres naturligvis også i bogen.
Esmann dømmer ikke, men skriver på side 367, at Kissinger efter hans mening bedst ses som en jonglør – en ekvilibrist, der imidlertid kun virker i en begrænset, intens periode. Den periode, Kissinger virkede i, var »en af de mest dramatiske, konfliktfyldte og i udenrigspolitisk forstand mest aktivistiske perioder i amerikansk historie. I et så koncentreret forløb var der sjældent tid til længerevarende refleksioner endsige diskussioner (…) Kissinger måtte håndtere flere kriser på samme tid, fra Chile til Bangladesh, fra Saigon til Kairo… og til sidst begynder scenen at vakle.«
Og senere på side 368: »I Kissingers univers var FN’s menneskerettigheder, de demokratiske principper og respekt for mindretallene relative størrelser, det var legitimt at manipulere i den højere sags interesse, nemlig skabelsen af legitime stater i et ordnet og balanceret magtforhold, der sikrede fred.«
Standpunktet førte til fejlvurderinger, kup, kriser og krige samt millioner af tabte menneskeliv, men ingen ved, hvad et anden amerikansk politik havde ført til. Det er umuligt at vide.

Kildeangivelser
Esmanns store skrivetalent gør bogen til en fornøjelse at læse, men en debat i Berlingske Tidende om at han i visse passager af bogen har skrevet af efter en kendt amerikansk biografi, mudrer unægteligt billedet. Overtegnede anmelder har ikke haft adgang til den bog, som Esmann beskyldes for at have plagieret, men noterer sig, at forlaget ikke har fundet det nødvendigt at trække udgivelsen tilbage, samt at Aschehoug har lovet, at der kommer korrekte kildeangivelser, hvis bogen genoptrykkes.

*Frank Esmann: Kissinger. Aschehoug 413 s., 299 kr. ISBN:87-11-11599-8

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu