Læsetid: 5 min.

Fri og frels os

En aforistisk bog af Brøgger og en monografi om Brøgger fejrer forfatterens 60-års-dag
18. november 2004

Nye Brøgger-bøger
Suzanne Brøgger fejrer sin 60 års fødselsdag med udgivelsen af en samling aforismer om kærlighed. At det er en moden kvinde, der har lært af livet, som taler, ser man blandt andet på side 68, hvor det hedder.
»Den ene dag siger man: »Fri os fra kærligheden« og den næste: »Kærligheden er min eneste frelse.«
Humor og selvironi hører til erfaringsgodset.
Bogen består af et udvalg af citater, som forfatteren, kaldet Fru Z, derefter kommenterer. Citatet, som ovenstående er et svar på, er af en vis Bernis, som vi gætter på, er det franske akademimedlem og gejstelige gesandt, der var god ven med Madame Pompadour.
»Kærligheden er det eneste gode, man ikke skatter tilstrækkeligt; Kærligheden er det eneste onde, for hvilket der ikke er noget lægemiddel. Mal den som et farligt uhyre, fremstil den som en nådig Gud; Du vil finde den helt og holdent under begge skikkelser.«
Det er jo klogt. Hvilket bestemt ikke gælder for alle de citater, Suzanne Brøgger har fundet frem.
»Det sidste en kvinde skulle gøre, er at skrive om kunst,« mente således præ-rafaelitternes teoretiker John Ruskin.
Fru Z spørger lakonisk: »Hvad er det første?«
Chateaubriand mener at vide, at »Kærligheden svinder ind, når den ophører med at vokse.«
»Det samme gælder vreden – og opvasken,« svares der tørt.
Og så en af de rigtigt kloge:
»Hjertets lidelser udånder en bitterhed, der ofte skræmmer dem bort, der måske kunne have helbredt dem,« mente Charles de Bernard, Balzacs ven og samtidige.
»Bitterhed er ufordøjet sorg,« svarer Fru Z.

Forskellen på kameler
Der er også lidt længere stykker, for eksempel om den fri kærligheds fordele og ulemper, og om jalousi, hvor Fru Z skelner mellem misundelse og jalousi over reelt at blive svigtet.
»At blive forladt til fordel for en anden kan enhver komme ud for – og komme over. Men der findes et svigt, som er livstruende, og som kan blive en dødelig double-bind, hvis man ikke kan blive fri for situationen ved at skille sig ud af den. Man kan blive ramt dér, hvor man rent faktisk har svigtet sig selv.«
Et par ’modne’ betragtninger om ægteskabet:
»Det er lettere at sluge en kamel end at gylpe den op igen.« Og:
»Forskellen på skærsilden og helvede er, om kamelen har en eller to pukler. Der er ingen ben i at sluge en dromedar.«
Man smiler med ansats til grin, falder i tanker, nikker bekræftende og hopper over det mere ligegyldige. Alt er naturligvis ikke lige godt i en type bog som denne, at kvinder klæder sig på for hinanden, må vist siges at være en banal sandhed, men at det meste er underholdende og tankevækkende, viser, at Suzanne Brøggers tilgang til verden egner sig til den aforistiske stil.

Saglig og sober
Suzanne Brøgger. En introduktion hedder Marina Allemanos monografi om Suzanne Brøgger nok så sagligt. Og det er, hvad den er. Det er en udmærket bog for dem, der vil introduceres til Suzanne Brøggers forfatterskab, hendes leg med genrer og symboler og hendes eksperimenterende udforskning af virkeligheden med sig selv i kolben. Selv Brugsens kalender fra 1989 er med.
Marina Allemano beskriver kongenialt forfatterskabets udvikling, gennemgår anmeldelserne og tager de almindeligste misforståelser og myter om forfatteren op til revision; her og der suppleret med – synes man – ikke strengt nødvendige biografiske oplysninger, men i det fleste tilfælde optræder de dog, når de er af betydning for forståelsen af kronologien i værkerne. Der er ingen forsøg på at tolke værkerne ud fra personen, hvilket med et forfatterskab som Suzanne Brøggers er en pointe.
For det første er det en del af Brøggers metode selv at fortolke, hvad hun foretager sig – og hvad selvindsigt anbelanger, er Fru Z, som det fremgår ovenfor, ikke ueffen – og for det andet viser det Allemanos forståelse af forfatterskabets karakter. Hun taler for eksempel om »den særlige brøggerske genre, hvor iagttageren og dennes tilstedeværelse og involvering er ligestillede det iagttagede, dvs. hvor subjekt og objekt er uadskillelige størrelser i beretningen.« Det er rigtigt set.
»Skriv om dig selv, for det er det eneste, man har forstand på,« skal Henry Miller have sagt til den unge Suzanne Brøgger, og Allemano placerer Suzanne Brøgger i den internationalt set relativt fåtallige gruppe af forfattere, der følger denne opskrift. Meningen er ikke at skjule, men at afdække.

Belæstheden
Næsten det mest oplysende ved introduktionen er imidlertid det arbejde, Allemano har gjort med at opspore Suzanne Brøggers kilder. Med Allemano ved hånden opdager man, hvor belæst Suzanne Brøgger faktisk er, og hvor stor betydning hendes læsning har som inspiration – og som tankeformer, hun selv fører videre og tænker ind i sine egne problemstillinger. Fra Dante til Kierkegaard, fra Den tibetanske Dødebog til Astrid Lindgren og Baudrillard. Mindst halvdelen af de allusioner og inspirationskilder, Allemano finder, har denne læser aldrig skænket en tanke. Som så mange andre blev jeg i gymnasiet introduceret til William Blakes Songs of Innocence og Songs of Experience, og kom, åbenbart ligesom Suzanne Brøgger, til at elske strofer som Tiger, tiger, burning bright/In the forests of the night,/What immortal hand or eye/Could frame thy fearful symmetry?
Men ikke om forbindelsen er faldet mig ind, blot fordi Brøgger skriver om den frygtelige symmetri.
Nu finder jeg heller ikke nødvendigvis påvirkningshistorie specielt interessant, men i Brøggers tilfælde er Allemanos detektivarbejde faktisk oplysende. Fordi Suzanne Brøgger går i dialog med sin læsning, og bruger den til selv at tænke med.

Kompositionerne
Også værkernes sindrige kompositioner, som man kan være tilbøjelig til at læse hen over, fordi man fristes til at fokusere på enten handling eller tankegods, kortlægges i Allemanos bog. Hun viser således, at JA er anlagt som en ’omvendt’ dannelsesroman, hvor hjem-ude-hjemme skemaet sprænges. Det centrale plot, den mislykkede kærlighedshistorie, foregår ’hjemme’ (i København og Malmø), mens rammen omkring er ’ude’: Jerusalem med dens bibelske allusioner, men også med åbningen ud mod ukendte verdener, symboliseret i den vinge, hovedpersonen får tatoveret på hælen. Hos Brøgger lærer man af de trivielle hjemlige fejltagelser for så meget desto bedre at kunne rejse ud og føle sig i sit element ’ude’.
Alt i alt er Suzanne Brøgger. En introduktion en bog, der uddyber et forfatterskab, som let lader sig læse overfladisk med én eller anden form for udbytte, men som fortjener også at blive forstået i sine dybder. Dem har Marina Allemano øje for.
Endelig skal det ikke glemmes, at bogen er illustreret med fotografier, der i sig selv udgør en billedhistorie om forfatterens udvikling. Denne er dog kun ført op til 1995.

*Suzanne Brøgger: Smuler fra kærlighedens bord. Samlet og kommenteret af Fru Z. 202 s., 149 kr. , Gyldendal. Udkommer i dag

*Marina Allemano: Suzanne Brøgger. En introduktion. 240 sider, kr. 250,– Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu