Ny bog
Tariq Ali har siden sin opvækst i det velstående diplomathjem i Lahore i Pakistan haft sympati for denne verdens fattige og undertrykte. Hans baggrund betød, at han fik uddannelse og kunne studere både i Pakistan og senere i England, og lige siden studieturen har han været politisk engageret på venstrefløjen med forkærlighed for internationale forhold.
I sin tidlige ungdom udviklede han også, hvad han med sine egne ord betegner som en afsky for religion. Kombinationen af en fast forankring på venstrefløjen og afskyen for religion former det verdensbillede, han fortolker verdens sande tilstand i. Og det er ikke nogen rar verden Tariq Ali ser foran sig, plaget som den er fra to kanter, nemlig den islamiske fundamentalisme og den amerikanske imperialisme.
Disse to størrelser udgør tilsammen roden til alt ondt og har ikke blot ført til, at ondskabens imperium, USA, i dag er dominerende, men også at oplysningstidens sande værdier hos Vestens liberale intellektuelle er korrumperet til ren leflen for den hensynsløst frembrusende amerikanske kapitalisme.
Dommen over Skandinavien
Heller ikke i de lande, der dog fostrede og blev påvirket af de af Ali højtbesungne idealer fra den franske oplysningstid, er der meget håb at hente. Således lyder dommen over vores egen lille verden:
»De skandinaviske stater, der engang nød stor respekt over hele verden for deres uafhængighed, har ikke ønsket at blive ladt tilbage. Som lydige puddelhunde følger de trop med Imperiets ledere: Norge var stolt over sin rolle ved etableringen af de palæstinensiske bantustaner. Finland formidlede bombardementerne af Jugoslavien, den svenske regering har været med til at udhungre Irak, og Danmark forsynede Kosovo med en vicekonge«. Mon ikke det er Hans Hækkerup, der tænkes på?
Egentlig ville Tariq Ali under titlen Mullaher og kættere have skrevet en bog om den islamiske fundamentalismes »forstenede erindring«. Men terrorangrebet på USA den 11. september ændrede planerne. Ikke fordi dette terrorangreb i sig selv har nogen betydning. Faktisk betegnes det i bogen som et »ubetydeligt nålestik«.
Det var den amerikanske reaktion, der nødvendiggjorde, at Ali ændrede sine planer, hvilket konkret både gav anledning til, formoder jeg, at et kapitel om den amerikanske imperialismes historie blev tilføjet, og at bogens titel blev ændret til Fundamentalismernes sammenstød.
Bogen behandler gennem omfattende historiske analyser af USAs hærgen i navnlig Asien og læsninger i islams historie to fundamentalismer: for det første den islamiske fundamentalisme, idet forfatteren dog forsikrer sin læser: »Min afsky for religion er på ingen måde begrænset til islam alene« og for det andet den amerikanske imperialisme. Inspirationen fra Karl Marx suppleres med indsigter fra Sigmund Freuds teorier om det seksuelle begær f.eks. som forklaringsnøgle i analysen af kvindeundertrykkelsen i islam. Ali fastslår således uden videre dikkedarer: »Alle levende væseners materialisme dyrenes, bankmændenes på Wall Street, politikernes, præsternes, nonnernes, mullahernes og rabbinernes får sit brændstof fra de samme underbevidste instinkter. Tænkende mennesker søger sandheden i materien, fordi de er sig bevidste, at der ingen andre steder er at søge«.
Politisk debatindlæg
Det undrede mig noget, at Michael Irving Jensen og Karsten Wind Meyhoff i deres i øvrigt glimrende indledning til bogen understreger, at Tariq Ali til trods for sin uomtvistelige store viden hverken er islamolog eller universitetsuddannet i international politik. For mange gode, vigtige og banebrydende bøger er jo skrevet af forfattere uden akademisk baggrund, så hvorfor understrege det?
Efter at have læst bogen grundigt tror jeg, at svaret er, at den som allerede antydet er spækket med polemiske udfald, hvilket mere gør den til et politisk debatindlæg end en egentlig historisk analyse. Indlederne anfører også, at Ali ikke præsenterer et masterplot. Det er jeg derimod ikke enig i, for det er lige præcis, hvad den gør med religion og USA som de helt store skurke og Marx og Freud i bagagen.
Selv om man ikke er enig i dette masterplot, hvad jeg bestemt ikke er, er bogen så absolut værd at læse. Først og fremmest fordi den er spækket med interessante og udførlige fremstillinger af politiske forhold i lande som Pakistan, Indonesien, Afghanistan etc. Det er også forfriskende at læse Alis historisering af de islamiske kildetekster. Det er i høj grad også øjenåbnende at følge Alis analyse af baggrunden for terrorangrebet på Bali i 2002.
Skønt bogen handler om to fundamentalismer er der faktisk tre, når man tæller Alis egen med. Kan man under læsningen glemme denne historisk materialistiske fundamentalisme og lade de værste polemiske udfald passere, er den tid, det tager at læse Alis store bog, godt brugt.
*Tariq Ali: Fundamentalismernes sammenstød. Korstog, jihad og modernitet. Oversat af Henrik Mossin. Indledning ved Michael Irving Jensen og Karsten Wind Meyhoff. Informations Forlag. 432 sider, kr. 328,00. Udkommer i dag.
