Læsetid: 2 min.

Hjemme på Fyn

Maria Grønlykkes stikker fingeren godt og grundigt ned i den fynske muld. Og hun kan mærke, hvor hun er
8. november 2004

Ny bog
Til dem, hvis hoveder er ved at eksplodere af grænseoverskridende tanker om globalisering, netværksamfund og den slags, er der godt nyt fra litteraturens verden.
Man kan faktisk ligefrem tale om lokalisering i Maria Grønlykkes nye bog En lille sang om Stella. Andre historier hjemmefra.
I Grønlykkes fynske hjemstavns-fortællinger er livet nært, og referencerammen er for det meste ikke mere end et par kilometer i diameter.
I de 13 historier, der er forbundet på kryds og tværs, møder man blandt andet Stella, der bare må danse, når hun hører SafriDuo, men som også viser sig at have lokalpolitisk tæft. Og pigen Martha, der forfører skolekammeraten Lille E, der er ved at finde ud af, at han er bøsse, bare så han ved, at det kan være rart med piger også. Og Åse der må flytte fra landidyl og æblelund, fordi nepotistiske penge- og partsinteresser i kommunalbestyrelsen spænder ben for, at hun kan bygge om og leje ud.
Der er også Linda, der pukler med hindbær- og græskarhøsten – altså på den gammeldags måde med hænderne i brug fra morgen til aften – som i et svagt øjeblik bliver lokket til krystalhealing. Hendes stædige livskamp og lavmælte lykke ender med at sætte røgelses-prædikanten til vægs.

Ikke kun lokalt
Grønlykkes fynske mikrokosmos holder sig alligevel ikke helt til den lokale agenda, når forfatteren underspillet og med høj humør-føring langer ud efter autoriteterne. F.eks. syder standskritikken besk mellem linjerne, når hun lader den udviklingshæmmede finde sin helt rette hylde i journalistikkens verden. Et andet sted lader Grønlykke fortælleren konstatere, at selv om man starter med ædle politiske interesser, så er det – når alt kommer til alt – godt at være glad for højt belagt smørrebrød, når man deltager i kommunalpolitik.
En lille sang om Stella er en hyldest til det fynske, det folkelige og det fornøjelige. Men samtidig er bogen også gennemsyret af et sagte og lidt vemodigt kald mod det tabte, naive, oprindelige og overskuelige.
Grønlykke skriver med totalgehør for både lokalsamfundets, menneskenes og sprogets musik. Der er skæbnesang, pausemelodier, livsenergisk og stædig staccato, feministisk flamenco, begravelsesmusik, standarddanse for midaldrende par og træskotramp i forsamlingshuset.
Grønlykke har sans for det særlige ved det almindelige, og hun portrætterer lokalsamfundets persongalleri med hjertevarme, glimt i øjet og pulserende indfølingsevne. Med sine små skæbnefortællinger minder Grønlykke verden om, at livet og lykken ikke nødvendigvis findes på den anden side af hækken eller i det transnationale overblik, cyberspace eller på tv. Livet og lykken er kommunefarvet og ligger lige foran skosnuderne.

*Maria Grønlykke: En lille sang om Stella. Andre historier hjemmefra. Gyldendal. 164 sider, ISBN 87-02-03272-4.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu