Ny bog
Peter Laugesen påstås at producere bøger på følgende forholdsvis enkle måde: Man tager et ark papir fra en bunke til venstre for skrivemaskinen. Besudler det med nogle bogstaver. Lægger det til højre for maskinen med den beskrevne side vendende opad. Efter et passende stykke tid renskriver man hele dynen, lægger manuskriptet til venstre for maskinen og sender det over til Borgens. Nogle måneder senere udkommer bunken i bogform.
Er historien sand, forklarer den, hvorfor Laugesens bøger altid ligner hinanden og aldrig ligner sig selv. Man har da også sammenlignet dem med årgangene fra en fornem, afsides beliggende vingård, hvis produkter umiskendeligt dufter og smager af jorden, druerne sugede af.
Om 2004eren er at sige, at den naturligvis smager af Brabrand, men at der til den sædvanlige goût de terroir føjer sig noget ramt og bittert. Laugesen rimer længsel på fængsel og er bare så »helvedes trist / både hist og pist / over alt det der sker / og at det sker mer / hver eneste dag«. Irak-krigen har sat sine spor og højrefløjens fremmarch gjort poeten godt gammeldags ond i sulet, men også kaldt satirikeren frem:
Heppekor for hopsabørn i livets
sorte bog
fuld af blanke sider til Hr. Dum og
Jomfru Klog
Mange lange bange timer har vi lidt
og stridt
mens de røde nassere har kuppet al
profit
Det er vores tur nu det er os der ved
det bedst
os der ved at solen nu engang står
op i vest.
Sidste linje i denne »Kultursang« hævder implicit, at verdensordenen og naturen heldigvis trods alt står på digterens side. Til en »professor«, der har talt om »gehør for det religiøse«, men bare mener bibel-blabla, svarer Laugesen, utvivlsomt mest på egne vegne, at »det er naturen der skal lyttes til / for den er simpelt hen større hele tiden hver gang noget er stort / er noget større nok til at indeholde det store og være mere / og hvis jeg kalder det naturen er det fordi større kan jeg ikke høre«. Hertil er at sige, at så simpelt kan ingen tillade sig at afslutte en diskussion om poesien, naturen og troen.
Jeg gætter på, at Laugesen selv ville være bedøvende ligeglad med en sådan indvending. For ham er poesien ikke et spørgsmål om begrebsmæssige nuancer eller langtidsholdbare filosofiske sandheder; hvad det handler om, er »at holde det fast / i konstant bevægelse« og demonstrere, hvordan der kan tales, hver gang mønstre af lyd laver tavse huller.
Ordet diwan betyder på persisk et arbejdsværelse, en samling beskrevet papir eller en digtsamling af en enkelt digter. Goethe brugte glosen i West-östlicher Divan (1819), siden hvilken betegnelsen har været gængs også i vestlig lyrik. Hvad angår titlens andetled Nord, læser man det uvægerlig som en hilsen til et af Peter Laugesens helt store forbilleder, Louis-Ferdinand Céline, hvis roman af samme navn for nylig udkom på dansk. Sådan tager tradition og modernitet hinanden i hånden, eller rettere: stiller op til næste boksekamp. Samme sammenstød sker, når Emil Aarestrups kendte digt »Angst«
Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.
Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.
af Laugesen maltrakteres som følger:
Som der bliver spjættet
og guffet og gættet
og basket og dasket
og plisket og plasket
når morgenens bækken
slår gukken af gækken
og fuglene sprudler
på snebær i hækken
Hvis Laugesen engang bliver træt af trafikken fra venstre til højre side af skrivemaskinen og tilbage igen, kan han efter alt at dømme skabe sig en indbringende levevej som sangleverandør. Men indtil dette sker, bør han nydes: årgang efter årgang efter årgang. Denne gang i form af rimende småvers, svævende filosofiske fnug, indædte ordtapeter og indolent henkastede mini-essays samt, som noget nyt: raptekster til den danske nation:
Det ik så nemt og vær en fucking
stud
når man ser sig i spejlet og håret er
gråt
Når man løfter puden og der ik er
mer coke
er det ligesom livet ikke længer er
en joke.
Peter Laugesen har, som man vil forstå, i denne omgang givet aktualiteten høj prioritet. Et forsigtigt bud fra en gammel kunde lyder, at årgangen bør drikkes snart, da den i modsat fald vil »gå over«.
*Peter Laugesen: Divanord. Digte. 164 s., 199 kr. Borgen. ISBN: 87-21-02472-3. Udkommer i dag
