Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

At blive den man er

I et animeret udspil søger Lars Movin og Torben Ulrich svarene på, ikke blot hvad sport og jazz er, men også hvad der er sket med os og verden siden midten af 30'erne
Kultur
2. december 2004

Ny bog
Hvis man sætter en begavet journalist og dokumentarist som Lars Movin sammen med en begavet og elskelig sportsmand og filosof som Torben Ulrich, må der komme noget godt ud af det.
Det gør der også – oven i købet en mindre hvalfisk af en bog på næsten 600 sider, hvor to søgende sjæle prøver at finde ud af, ikke bare hvad sport og jazz er, men også hvordan tiden har forholdt sig til begge dele, og hvad der i det hele taget er sket med os og verden, siden Ulrich kom til bevidsthed engang i sidste halvdel af 30'erne.
Nu er han fyldt 76, og man kan roligt sige, at han har været med til det meste. Slående er det, hvor avanceret han hele tiden har ført sig frem, ja man kan som parallelløber blive helt flov ved tanken om, at mens vi herhjemme baksede rundt med de store moralske sænkekasser i den hereticanske grådis, havde Ulrich allerede fat i Samuel Beckett, havde siddet på skødet af Sartre og færdedes hjemmevant blandt de mest hotte navne i den moderne jazz som Charlie Parker, Dizzie Gillespie og den unge Miles Davis.
Det er der en forklaring på, og den handler – ud over det åbne sind – om privilegier. Ganske vist er Torben Ulrich ikke rundet af den deciderede overklasse, den udgjorde til gengæld en solid baggrund i form af et storborgerligt, jødisk københavnermiljø, som han i bogstaveligste forstand kunne spille sine (tennis)bolde op imod.

Et kar der fyldes
Via sin valgte sportsgren sprang han også ubesværet ind i internationalismen, og der stod altså ikke bare H.I.K. på trøjen, ud over kufferten bredte hotelmærkerne sig fra Paris, Cannes, London og New York allerede kort efter Anden Verdenskrig i slutningen af 40'erne i forrige århundrede.
Han fik set noget og læst noget endda mere end de fleste ikke mindst om sig selv, og det var i disse formative år, projektet tog form: "At blive den man er."
Dette dictum kan tolkes som forsøget på at nå en selverkendelse, hvor forbeholdene er skrællet af, så det egentlige, den man er og hele tiden har været, træder nøgent frem. Det er et kar, som fyldes af erfaringen, og hvis man lader være med at bære for stor en paraply, kan man blive viis.
Skal eksperimentet lykkes, er det nødvendigt at gå på tværs af konventionerne, og på det punkt har Torben Ulrich været eksemplarisk. Hans tro på, at spillet er vigtigere end at vinde kampen, har givet det forventede eftersmæk i form af moralsk forargelse, ja selv Karen Blixen, som burde vide bedre, dukkede ikke op til en match, hvor Ulrich deltog, fordi han havde været "uvoren".
Man skal lægge mærke til, at den påståede obsternasighed altid er kombineret med både elskværdighed og humor. Deter jo ikke verdens ende, at en tennisspiller forlader en match i utide for at se en vigtig fodboldkamp i fjernsynet, men reaktionerne har de proportioner.
I det hele taget er den underspillede ulydighed et våben af gandhiske proportioner, som river benene væk under forstokketheden, udstiller dens naragtighed og fører til en tyst, men mærkbar revolution. Hverken tennisverdenen eller sportsverdenen eller verden i det hele taget er den samme efter Torben Ulrich.

Sjælelig selvforkælelse
Det vil med andre ord være let at overgive sig uforbeholdent til den legende multikunstner, men som erklæret hedning melder et forbehold sig hos denne læser. Når Torben Ulrich ender som østerlandsk from med særligt henblik på buddhismen, er det et muligt resultat af færden på vejen ad hvilken mod målet at blive den man er, men kan også så en tvivl. Bliver den stolte søgen i den erklærede tro ikke netop til et gigantisk refleks af en næsten grænseløs narcissisme og sjælelig selvforkælelse, som på en måde lukker resten af verden ude?
Det kan man tænke på, mens man bader sig i bogens animerede udspil, dens væld af herlige anekdoter fra hele perioden, dens humor og uopstyltethed og dens vrimmel af navne. Den eneste man savner blandt de mange er egentlig Sam Finkelstein.

*Udspil. Samtaler med Torben Ulrich. 584 s. 349 kr. Lindhardt og Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her