Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den generelle prostitution og sløret

Frankrigs medie-intellektuelle kan ikke finde ud af så meget mere end modstand mod totalitarisme og parti for lårkort vestlig frihed – filosoffen Alain Badiou har indledt sin egen offensiv mod medie-filosofferne og andre anliggender
Kultur
22. december 2004

Ny bog
Bøger og billeder: Før i tiden kom man på tv, fordi man havde skrevet en bog. Nu skriver man en bog for at komme på tv. Rigtig mange franske intellektuelle gør sig godt i de elektroniske medier. De kan skrive små bøger om aktuelle emner, de kan reducere deres tanker til budskaber på 30 sekunder, de bidrager til officielle tænketanke. Og de kan skrive bøger om eutanasi, handicappedes rettigheder, Kosovo, etik og nu ovenikøbet islam.
Der er mange ord for dem: ’les fast-thinkers’, de ’me-
dieintellektuelle’. De konsoliderer konsensus: De tager afstand fra terror, de går ind for ytringsfrihed, de advarer mod ’anti-amerikanisme’, de tager afstand fra ’islamofascisme’ og alle andre totalitarismer. De glæder sig over synet af lårkorte nederdele i en diktaturstat. Det er ikke vellystens glæde, men glæden ved at se demokratiet brede sig. For de kender den vestlige friheds grundregel: Når først kvinderne insisterer på at gå i lårkorte nederdele, så falder de totalitære stater. Det ved mediefilosofferne alt om.
Problemet med dem er bare, at de ikke så gode til at finde ud af så meget mere end modstand mod totalitarisme og parti for lårkort vestlig frihed.

Et ordentligt problem
Den franske filosof Alain Badiou er hverken ’fast-thinker’ eller ’medieintellektuel’.
Han citerer gerne Lenin, som sagde, at marxisme bestod af tre ting: den engelske økonomi, den tyske filosofi og den franske revolutionære ånd. I dag er den tyske filosofi et anliggende for eksperter, og den franske revolutionære ånd ser man kun på film og i tegneserier. Så nu er der bare den engelsk-amerikanske økonomi tilbage. Den dikterer sine egne revolutioner, og den sætter sig igennem vores måde at tænke på.
Inspireret af tysk filosofi og i den franske revolutionære ånd har Alain Badiou indledt sin egen offensiv: mod mediefilosofferne og den økonomiske sektors vold mod den frie tanke. Badiou skrev for mere end 10 år siden et manifest imod tesen om Historiens afslutning.
Nu har Badiou påbegyndt en serie: Circonstances; dvs. omstændigheder. Disse bøger er udfald mod og i aktuelle anliggender. Den første Circonstances udkom i 2003; den handlede om Kosovo, det franske præsidentvalg mellem Le Pen og Chirac og den 11. september.
Nu har Badiou skrevet sin anden Circonstances. Om blandt andet den nye franske lov, der forbyder religiøse symboler i det offentlige rum. Der går det virkeligt godt:
»Frankrig har endelig fundet et problem, som landet selv kan løse: sløret på hovedet af nogle piger.«
Det er vidunderligt: endelig et ordentligt problem. Det er meget bedre end arbejdsløshed, politisk afmagt, fordummelseslkultur og forbrugsliv: Sløret! Og så er det ovenikøbet i den store feministiske tradition: Man må ikke skjule sit hår længere. Man skal stå visuelt til rådighed:
»Vi er gået fra den store feministiske ordens slogan ’min krop tilhører mig’ til den generaliserede prostitutions orden: ’Min krop tilhører alle’.«
Det er jo for pigernes egen skyld. De skal da ikke lade sig gemme væk af onde mandeautoriteter fra Middelalderen. Som Badiou siger: Det her er lovens flotte logik. Først blev pigerne undertrykt derhjemme, og så lavede man en lov imod dem. Først blev de udsat for familiens tvang og så bagefter for statens tvang. Det svarer ifølge Badiou til, at en pige først blev voldtaget og bagefter sat i fængsel.
Han har skrevet 49 små udfald mod en lov, som han finder så ubegribeligt tåbelig, at kritikken ikke kan reduceres til et enkelt argument. Han skyder fra alle sider: »I øvrigt, den sande religion i dag, er det ikke handel og forbrug? I forhold til den religion er muslimerne kun en asketisk minoritet. Denne nedværdigende religion fremviser sine pralende mærker på bukser, hatte, t-shirts: Nike, Chevignon, Lacoste... Er det ikke tarveligere at gå i skole som reklameskilt for en stor virksomhed end som troende i en religion? For nu at sige det ligeud, så ved vi godt, hvad der skal til: en lov imod firmamærkerne. Se at komme i gang , Chirac. Lad os forbyde alle kapitalens kvalmende mærker.«
Badiou henfører i øvrigt til Jacques Chirac som den ’sovjetiske præsident’; han blev jo valgt af både socialister, republikanere, konservative og kommunister. Han fik 82 procent af stemmerne ved præsidentvalget i 2001, fordi alternativet var den kontroversielle Le Pen.
Og som Badiou anfører: Man skal ellers til totalitære stater for at finde præsidenter med mere end 80 procent af stemmerne.

Et for gammelt land
Men Frankrig er også blevet et for gammelt land. Frankrig har for meget storhed bag sig. Landet kan ikke længere konkurrere med sin egen historie. Det er gået i stå. Godt nok har franskmændene investeret suverænitet i EU. Men EU viser sig stadig som et teknokratisk projekt uden kraft til at mobilisere mennesker til at tænke og handle anderledes.
Så Badiou foreslår en fusion mellem Tyskland og Frankrig. For tyskerne har det modsatte problem: De reflekterer alt for meget over, hvad det vil sige at være tysk. De tematiserer ikke bare sig selv som helhed, men også sig selv som mangel på helhed. Så Tyskland og Frankrig skal forenes: ikke som en ny statslig konstruktion eller som et nyt juridisk fællesskab. Nok snarest som en intellektuel alliance i kampen mod den amerikanske og engelske økonomi, der ifølge Badiou må være enhver ny begyndelses modstander.
Badiou udfolder i Circonstances 2 også refleksioner over Irak-krigen, og han skriver et manifest for en ny kunst. Det er modstand for alle og enhver. Konstant i fare for at blive en grimasse af tom protest. Den lidt for forudsigelige modsætning til me-
diefilosofferne. Men så bryder omstændighederne alligevel sammen for Badiou og et nyt perspektiv finder sted.

*Alain Badiou: Circonstance 2, Lignes Éditions Léo Scherer, 126 s., 13 euro. ISBN 2849380105

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her