Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Mellem sortsyn og nydelser

På tærsklen til jubilæumsåret gøres der status over de seneste bøger og sære synsvinkler på Andersen
Kultur
23. december 2004

H.C. andersen-bøger
Med H.C. Andersen-jubilæet den 2. april 2005 i sigtekornet fyres der salve efter salve af fra det omfattende arsenal af fængbart kildemateriale om digteren, der ved siden af sine værker rundhåndet efterlod sig breve, dagbøger, kalendere samt en meddelelseslysten omverden.
Når værkerne desuden i mange tilfælde spejler hans personlige liv; selvbiografier, rejseskildringer, visse eventyr, er han derfor selv en medvirkende årsag til, at næsten alle bøger om ham handler om hans liv i stedet for om hans bøger. Følger man med i den aktuelle målsøgning mod A-dagen, arter den sig som et varierende repetitionskursus i hans gøren og laden, det eventyrlige liv i stort og småt, ikke mindst det sidste, som da også er koloristisk underholdning med forskellig farvedominans.

Indigo
I fiktionsform har Stig Dalager gjort hans liv til en Rejse i blåt, nærmest en rapsodi i indigo, næsten sort, men også med henblik på blå bjerge i yndlingslandet Italien. Nærmest et grotteliv, skønt henlevet i rejse efter rejse uden udviklet hjemsted.
Arrangementet i denne roman er teatralsk eller filmisk ved at have digterens dødsleje som fikspunkt, hvorfra udgår de kronologiske erindringer om det både omskiftelige og monotone levnedsløb. Andersen blev de sidste uger i 1875 plejet af familien Melchior på dens
østerbroske landsted ’Rolighed’, hvad der her virker helt ironisk, så opjaget hans fantasier tager sig ud i morfinrus af syner af skibskatastrofer og langsom død.
Ganske effektivt skabes der overgange mellem det aktuelle smertefulde leje og temaer i liv og værk, som når ’skyggen’ atter melder sig eller historien om en moder aktualiseres og andre plagerier frem- og opstår ved dette beske regnebræt.
De oplivende momenter toner således af gode grunde ud i lutter klagesange. De to tekstspor giver visse stilistiske problemer. Mens de kursiverede korte afsnit i sygdommens faser er en slags dækket direkte tale, er de fortællende afsnit en sær blandingsform svævende mellem indre monolog, citat og referat, mest i korthuggen form. Et synsvinkelforsøg på det kendte materiale.

Herregårde
En anden indgang til det omflakkende liv åbnes af Jens Andersen som en tillægsbillet til hans store biografi Andersen med Greveligt godt, hvor det er herregårdslivet, som skaber rammerne. Ikke just nogen ny idé, siden Erik Lassens udformede den grundlæggende skildring H.C. Andersen og herregårdene (1993) og Mette Winge og Claus Seiden nylig leverede en kort version, På besøg.
Den flot illustrerede bog fortæller imidlertid levende om den voksende suffisance, Andersen lagde for dagen i sin systematiske hjemsøgelse af de særlige kulturelle overklassemiljøer, der også efterstræbte og feterede ham som forlystelsesråd, ja, konkurrerede om hans gunst. I sammenlagt fem år af sit liv nød han godt af disse også anstrengende arbejdssteder, der kom til af afgive kulisser til nogle af de berømte eventyr.
Den sidste dans foregik på Moltkernes Bregentved, et fire ugers kurophold i sommeren 1974, hvor der ikke skulle skrives mere, andet end kotillonvers og andre improvisationer. Men på grevindens fødselsdag holdt han ud til klokken tre om natten med en stille Albani og lidt natmand, mens dansen gik. Sommeren efter var han atter på vej til Bregentved, men rejsen til Sydsjælland blev aflyst, da greven pludselig skulle være statsminister. Han måtte da tage til takke med Melchiors Rolighed, hvor den sidste silkeseng ventede ham. Dér døde han den 4. august.

Livsnyderen
Endnu en synsvinkel på digterens levned afprøves med stor grundighed og detailsans af mad- og vinkenderen Henrik Oldenburg, der også er litterat og har skrevet Den anden Andersen, en Feinschmecker blandt Biedermeiere. Her gælder det Andersen som livsnyder, atter tydet ud fra dagbøger og breve. Og set med den særlige lup er det ganske forbavsende, hvad der konsumeres af en kræsen mave under alle mulige påskud: dulmen af smerter, træthed, afslappelse med forskellige specifikationer, cognac mod tandpine, portvin mod søsyge, porter mod diarré, punch mod sult, vin mod mathed, sherry med kulde, rødvin mod hoste etc. Alt nøje noteret ligesom diverse madretter kommenteres og kritiseres. Rejserne lærte ham nye vaner og modbydelighed mod visse hjemlige retter, som det småborgerlige København serverede for ham, værst fru Ørsteds sødsuppe, men også i det collinske hus med dets puritanisme.
Denne familie må i det hele taget holde for med dens pernittengrynede formynderi. Der er stor forskel på, hvad han fortalte Collinerne i breve fra rejserne om sine nydelser, og så hvad dagbogen fik betroet. Hvert år blev bogført, hvert vinmærke noteret i et kvantum, der set på denne komprimerede måde synes at have sat leveren på hårdt arbejde, men næppe større end gængs i faget nu om dage. Der er en noget mere munter grundstemning i denne livsskildring end hos Stig Dalager, selv om undtagelsesmennesket også her selvfølgelig går i sort, og det ikke kun på grund af den havresuppe, han sluttelig i den bedste mening fik tvunget i halsen. Der er et humør til forskel.

Graven
Og dette begreb er endelig motiv i endnu en publikation, hvor vi tages med til H.C. Andersen på Assistens mellem venner og ikke-venner i selskab med Jørgen Schrøder, der i Et godt Humeur fortæller løs om kirkegårdens gravsteder over digterens samtidige. Schrøder fungerer som selvbestaltet cicerone på stedet og har her lavet sig en synsvinkelmosaik af en personkreds, der belyser digterens historie endnu en gang uden andre nyheder end konstellationen. Her er de berømte og mindre berømte løftet op af mulde for at bidrage til et stykke kulturhistorie, hvis ikke deres grav forlængst er sløjfet som bl.a. rektor Meislings, han der ellers huserede i Andersens bevidsthed til det sidste. Fortælleren lever op til den forsorne humor i den fortælling, som har leveret bogens titel, fordringløs og dog fordringsfuld i den nydelige udgave.
Rapport om mere Andersen følger, ingen véd hvor længe.

*Stig Dalager: Rejse i blåt. En roman om H.C. Andersen. 344 s., 299 kr.
People’s Press. ISBN 87-91518-53-9

*Jens Andersen: Greveligt godt. H.C. Andersen og herregårdene. 112 s. Ill. 199 kr. Gyldendal. ISBN 87-02-03115-9

*Henrik Oldenburg: Den anden Andersen. En Feinschmecker blandt Biedermeiere. Tegninger af Jens Hage. 164 s. 190 kr. Smag & Behags forlag Smag. ISBN 87-90179-19-6

*Jørgen Schrøder: Et godt Humeur. Med H.C. Andersen på Assistens mellem venner og ikke-venner. Tegninger af Jørgen E. Hansen. 192 s. 178 kr. Forlaget Holkenfeldt 3. ISBN 87-91014-90-5

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her