Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hvad står der skrevet?

En bog om Bibelen og en anden om måden at læse den på råder bod på manglen på nyere fremstillinger af Bibelens historie og indhold
Kultur
24. december 2004

Ny bog
Trods en stærkt stigende opmærksomhed på religion og tro, har det hidtil skortet på nyere og mere grundige fremstillinger af Bibelens historie og indhold.
Med udgivelsen af Politikens Bogen om Bibelen af Lisbet og Mogens Müller (henholdsvis sognepræst og professor i teologi) skulle der nogle år frem være rådet bod på denne mangel. På 378 sider gives der en grundig redegørelse for hele Bibelens indhold. Hvert eneste af de bibelske skrifter gennemgås og sættes ind i en større historisk sammenhæng. Desuden finder man i bogen en behandling af skrifter med særlig tilknytning til Bibelen, bl.a. Dødehavsteksterne (med omtale af de konspirationsteorier, de pågældende skrifter var udsat for i midten af 90erne) og en række andre tekster, som opstod under den første kirkes tid.
Et særligt kapitel er reserveret beskrivelsen af nogle nøglefigurer i Bibelen, hvor apostlene selvsagt spiller en central rolle, men hvor også personer som Pilatus, Johannes Døber, Maria Magdalene og Paulus omtales nærmere.

Kritisk læsning
Også forholdet mellem Det Gamle og Det Ny Testamente omtales nærmere, lige som spørgsmålet om fortolkning behandles. Sidstnævnte forhold kunne nok med fordel være blevet givet en grundigere omtale, da det med jævne mellemrum dukker op i debatten om de bibelske skrifter herhjemme.
Forfatterne af bogen hylder, lige som det helt overvejende flertal af danske teologer gør det, den historisk-kritiske læsning af de bibelske skrifter, men samtidig læses Bibelen jo først og fremmest inden for kirkens forståelsesramme, både i historien og i nutiden. Den spænding behandles i bogen, men det havde også været spændende, om f.eks. Grundtvigs tanker om bibelsyn var medtaget.
Men det skulle så også være det eneste, man kunne finde på at savne i bogen. Det hele er sat rigtig godt op med oversigter og ikke mindst nogle fremragende illustrationer, og teksterne er informative og velskrevne. Bogen kan bruges som opslagsværk, men man bør nok unde sig at læse den igennem fra ende til anden. Derved opdager man bl.a. den sammenhæng, der er i de ellers selvstændige skrifter, som udgør Bibelen.

Fortolkning af Bibelen
Skulle man nu alligevel ønske at udvide sine kundskaber om de forskellige tilgange til de bibelske skrifter, kom der for noget tid siden en bog, der på bedste vis fremstiller dette forhold. Det står skrevet er 13 essays om bibelfortolkning gennem 2000 år, med hovedvægten på nyere fortolkninger, men også med fremstillinger af både Luthers og Grundtvigs skriftsyn.
Netop de to essays om Luther og Grundtvig hører til bogens bedste. Århus-teologen Bo Kristian Holm fremlægger Luthers skriftsyn, som det er svært at sætte på en enkel formel. Luther betragtede nemlig skriften både ud fra en holdning, som slet ikke er lig den historisk-kritiske distancering til skrifterne, men som samtidig heller ikke er udtryk for nogen fundamentalisme, selv om nogen gerne vil gøre Luther til fundamentalist; de bibelske skrifter kan – med Luthers egne ord – »kun forstås med den Ånd, i hvilken de er nedfældede« hvorfor skrifternes mening ifølge Luther først kan findes, når de læses i tro på den Kristus, som Bibelen som helhed fortæller om.
Og derved er Luthers skriftsyn slet ikke så fundamentalistisk forenklet, som det af og til fremstilles.
Også Grundtvigs bibelsyn rummer muligheder for misforståelser, og hvor den nærliggende misforståelse for Luthers vedkommende er at udnævne ham til fundamentalist, er faren for Grundtvigs vedkommende at man negligerer hans tillid til de bibelske skrifter.
Grundtvig opdagede, hvor vigtigt det var, at man ikke gjorde kristendom til en tro på en bog eller døde bogstaver, men på de levende ord, som Kristus taler til os i kirken. Men samtidig fastholdt han Bibelens centrale placering, hvilket ikke alle af hans tilhængere har gjort. Niels Thomsen står for det velskrevne afsnit om Grundtvig.
Bent Flemming Nielsen har ligeledes et godt afsnit om Bibel, bekendelsesskrifter og folkekirke. Her behandles bl.a. det konfliktfyldte forhold mellem bekendelsesskrifternes oprindelige funktion og deres nutidige brug som særligt krav til præster og menighedsrådsmedlemmer.

Sammenhængende essays
Også Troels Engberg-Pedersens afsnit bør nævnes. Engberg-Pedersen tager fat på et meget vigtigt, men ofte overset emne, nemlig den ophørte forbindelse mellem den videnskabelige fortolkning af Ny Testamente, som udgår fra universiteterne, og kirkens prædiken og forkyndelse. Engberg-Pedersen viser, hvorledes den moderne videnskabelige fortolkning af Ny Testamente kan bruges i »det samlede teologiske projekt«, hvilket også vil sige kirkens forkyndelse og prædiken.
Engberg-Pedersens bidrag suppleres fint af andre af bogens essays, bl.a. Kirsten Busch Nielsen, som behandler forholdet mellem Bibelen og den dogmatiske lærebogslitteratur.
De mange essays hænger således fint sammen, hvilket vidner om godt og solidt arbejde fra redaktørernes side.

*Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller: Bogen om Bibelen. Politikens Forlag. 378 s. 299 kr. ISBN 87-567-7023-5

*Niels Thomsen og Henrik Brandt-Pedersen (red): Det står skrevet.
Essays om 2000 års bibelfortolkning.183 s. 179 kr. Forlaget ANIS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her