Læsetid: 3 min.

Den store opvågning

Europas forudsætninger i stor norsk syntese
23. december 2004

Ny historiebog
Der var engang, da man henholdsvis skrev danmarkshi-storier og verdenshistorier. Nu udgives forsat, med større udblik, nationalhistoriske fremstillinger, men historikerne er i trods alt bredere erkendelse af klodens mangfoldighed tilbøjelige til at opdele den øvrige verden og især skille Europa ud.
Det sidste er også sket i takt med det europæiske samarbejdes udvikling og, trods inderlig modstand fra flommenationalisterne, en stigende europæisk be-
vidsthed og – tør man ligefrem sige det, uden at beskyldningerne for landsforræderi begynder at fyge? – europæisk samhørighedsfølelse og skæbnefællesskab med fælles organer og flag og det hele. Her i landet har vi i de senere år kunnet glæde os over omfattende flerbindsudgivelser som Det eu-ropæiske hus, redigeret af Søren Mørch (1991), Europa, redigeret af Håkon Arvidsson og Henrik Jensen (1999) samt Uffe Østergaards mere polemisk orienterede og ambitiøse ét-binds Europa (1998).

Opvågning
I den fabulerende og fortællende genre foreligger nu på dansk den norske populærhistoriker Karsten Alnæs’ Historien om Europa, hvor forfatteren i det første af fire bind lægger vægten på »genfødslen«, »opvågningen«, som han kalder perioden 1300-1600 og i ordet tolker mere end den traditionelle opfattelse af renæssance.
Opvågningen er for Alnæs i lige så høj grad som kunstens nybrud den voldsomme sociale forandring midlertidigt sinket af den store pest. Det er klassernes begyndende bevægelser mod nye ofte mere selvbevidste positioner, samt pavekirkens deroute i så betydelige områder af verdensdelen at man under ét har kunnet kalde det teologiske oprør mod Rom, støttet af fyrster, hvis interesse oprøret i rigt mål tilgodeså, en reformation. På godt og ondt.
Alnæs har solidt fat i omkostningerne ved disse voldsomme strukturkriser, der i blod og lidelse så at sige definerer denne vor verdensdel som uden sammenligning den mest voldelige og livsfarlige i klodens udbud. Ingen voldshandling, ingen tragedie, ingen svinestreg, ingen menneskelig fornedrelse synes for grov og grotesk til ikke at have fundet sted under skabelsen af den klassiske europæiske identitet. Kendetegnende er det vel for eksempel, at reformatoren, hvis indsats altså betyder afkastningen af romerkirkens åg, er den første til at anbefale den totale krig mod verdslige oprørere i den nye orden og stille sig solidarisk med den udøvende magt i rigerne.
Luther er navnet, en nådesløs humørforladt fanatiker, hvis indsats bortset fra det teologisk utvivlsomt uvurderlige i værket, tillige blev inspiration for talrige tyranner og sandsynligvis – i et nazistisk perspektiv i betragtning af reformatorens rå og uforsonlige had mod vantro – retfærdiggjorde jødeforfølgelserne og et senere holocaust. At gøre godt for andre, er ingen frelse for hin enkelte, hævder Luther, det er gerningsretfærdiggørelse.
Som hos det vulgærlutheranske hjemlige Tidehverv og i andre ekstreme men for så vidt logiske udlægninger af Luthers lære bliver dette gerne udlagt derhen at man helt bør udlade at gøre det gode, måske ligefrem gøre ondt værre. Så er man på den sikre side og hævder ikke saligheden ved sin gerning. Kun ved troen og kun ved den nås i det regnskab Gud.

Uhyre underholdende
Det er atter engang værd at bemærke, hvorledes Luthers harmdirrende anbefaling til fyrsterne om at slå de trængte tyske bondeoprørere ned som gale hunde nidkært bliver fulgt, ligesom hans idéer med at brænde jøderne af i hobetal vækker god genklang. Alt for øvrigheden og det sunde folkelige instinkt. Reformatorens hykleri kendte ingen grænser. Men en Luther gør ikke alene den euro-pæiske fortælling, som Karsten Alnæs belægger med et utal af andre fænomenologi-ske betragtninger og relevante personhistorier rækkende fra den ungarske kanonbygger Urban, hvis opfindelse muliggjorde erobringen af Konstantinopel i 1453 – til sir Francis Bacon med »the proof of the pudding is in the eating«.
Bacons indsats besegler renæssancens nordiske gennembrud i det åndelige og indvarsler oplysningstidens blomstring i den nye videnskabs overbevisning om menneskets fremgang og mulighed for bedring gennem brugen af eksakt iagttagelse og kildebelagt erkendelse frem for overtro og dogmer.
Det er som antydet en rig bog, Karsten Alnæs har leveret, dertil i detaljen oplysende – og uhyre underholdende. Nu og da måske i de større træk, skal man være højrøvet, lige lovlig elementær, min kære Watson og noget uklar i det overordnede historiesyn. En samlet bedømmelse af hele værket må vente, til alle fire bind foreligger i Karen Fastrups glimrende fordanskning.

*Karsten Alnæs: Historien om Europa. 1300-1600. Opvågning. Oversat af Karen Fastrup. 592 s. ill. 398 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu