Ny bog
Hvor var du, Niels Birger Wamberg, eller du, Marie Tetzlaff, da forlaget syntes, at tiden godt kunne trænge til en opdateret Bodil Udsen-biografi? Eller næstbedst hvor var en hvilken som helst nogenlunde teaterkyndig, lydhør og især redigeringsparat pennefører af samme format indenfor sit område som den portrætterede? Mindre kan dårligt gøre det, hvis resultatet skal være nogenlunde lødigt og langtidsholdbart, og her i Udsens tilfælde går det slet ikke, fordi skuespillerinden af largesse eller forståelig træthed eller en skønsom blanding lader unge Manteufel langtidspille med lup, pincet og lommepsykologi i utallige privatpetittesser. Samtidigt med at hun, Manteufel, af mangel på forudsætninger lader årelange sceneerfaringer og teatermøder henligge i halvlys og for halvt sidetal i forhold til en misforstået nærhed.
Pariserhjulsliv
Hvordan kan man finde på at sparre det store kvindedyr i dansk teater med et spædlam af en teaterfremmed journalist, hvis cv krones af funktionen som kommunikationsmedarbejder på websites for børn på Post Danmark? Det forbliver en gåde på størrelse med meningen-med-tilværelsen, og man græmmer sig side op og side ned. Hvilken enestående lejlighed damen er immervæk 80 og stadig legelysten nok til at spille en Moliére-manderolle hos Peter Langdal for nylig.
Selv om Bodil Udsens liv på mange måder har formet sig som en tur i et pariserhjul, hvis gearkasse er gået, så kræver interview-seancen modspil og ikke væg-til-væg beundring. Men kors, hvor Manteufel sidder ved Udsens fod og trivialiserer, hvad trivialiseres kan. Fra barndomsspørgsmål som »Var du en sød og blid lille pige?« til den ældre primadonna og »Du har mange mennesker, som du ser, ikke?« Eller »Læser du dameblade?« For ikke at glemme det os-læsere- magtpåliggende »Kan du tale small-talk?«
Man vandrer hvileløst i dagevis, før man tør læse svaret, ikk?
Resten i pejsen
Hvis man kan køle frustrationerne ned, er der lidt bonus i 15 sider om instruktørfænomenet Erling Schroeder, om Bodil Udsens indfølte forbundethed med H.C.Andersen og et tilpas distanceret portræt af fruens sidste ægteskab med en usædvanlig mand.
Resten, er jeg bange for, er hvad man i moderne journalistjargon kalder at komme rundt om det hele menneske. I Udsens såvel som i en enhver anden kunstners tilfælde vil jeg i så fald til enhver tid foretrække en halv panorering, tak.
Kort sagt: Køb den ikke. Ender den alligevel på gavebordet, så kyl halvdelen i pejsen og læs/lån i stedet en af de foregående, i overensstemmelse med den vidunderlige kælling selv, langt karskere biografier.
*Irene Manteufel: Velkommen et portræt af Bodil Udsen. 278 s., 299 kr. Lindhardt & Ringhof
