Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Aristoteles med vokseværk

Fremragende kommenteret nyoversættelse af Aristoteles poetik giver danske læsere adgang til detaljerne og vidden i europæisk kulturs væsentligste æstetikteoretiske skrift
Kultur
10. januar 2005

Ny bog
For de gamle grækere spillede digterord en væsentlig rolle som moralsk og livsfilosofisk rettesnor på en måde, som vi i dag kun har bevaret i konfirmations- og bryllupstalers hyppige henvisninger til Piet Hein og Benny Andersen. I sit forsøg på i stedet for digteren at sætte filosoffen som øverste moralske autoritet lancerede Platon et storstilet, principielt angreb på digtekunstens evne til at opdrage.
En generation senere så Aristoteles det som sin utaknemmelige opgave at rehabilitere digtekunsten og vise, at selv en filosof kan bruge digtningen som afsæt for tænkning. Han skrev i midten af det 4. århundrede sin poetik, der som den eneste overleverede afhandling fra hans hånd om litteratur, har sat et altoverskyggende præg på diskussioner af poetik og æstetik i Vesten, fordi den muliggjorde anerkendelse af litteraturens autonomi. I tiden efter sin genopdagelse i renæssancen blev Poetikken derfor især læst som begrundelse for at diskutere litteratur på æstetiske og ikke kun på moralske eller retoriske præmisser.
Faktisk skal man helt op til Kant for at finde en filosofisk æstetik med samme indgående refleksion af forholdet mellem æstetik og dømmekraft. Poetikkens heraf følgende klassikerstatus forklarer, hvorfor værket hele seks gange er blevet oversat og udgivet på dansk.

Den sjette oversættelse
Det er næsten i sig selv en pointe, at Aristoteles, der forfattede det mest eftertrykkelige filosofiske forsvar for digtekunst i 2000 år, selv skrev i en tør, indforstået forelæsningsstil, mens Platon, der leverede et ikke mindre slidstærkt angreb på selv samme, endnu står som den litterært mest avancerede filosof. I oldtiden var Aristoteles kendt for at tale i ’strømme af guld’, men hvad vi i dag har tilbage er tørre, græske gloser. Dette og så hans klassikerstatus er måske det, der gør Poetikken sværest at læse i dag. Mange vantro læsere har sikkert følt sig en anelse skuffede ved læsningen af dette hovedværk, for hvad er egentlig det geniale ved Aristoteles beskrivelse af, hvorledes et plot både skal have en begyndelse, en midte og en slutning? Eller at vi gennem frygt og medliden skal blive grebet af den tragiske helts skæbne og opleve katharsis, kunstens forløsende renselse? Her har de hidtidige danske udgaver af Poetikken med deres mangelfulde noter og kommentarer ikke været sine læsere til megen hjælp. Denne mangel har Det lille forlag nu udbedret med Niels Henningsens perle af en klassiker-relancering, der giver sig den nødvendige plads til en kompetent indføring i både Poetikkens pointer og lakuner. Af bogens 191 sider fylder selve Aristoteles’ tekst således kun knap 37 sider, mens tekstkommentarerne fylder det samme og endda er langt mere tætskrevne. Resten af bogen består af et indførende forord og et efterskrift om Poetikkens moderne indflydelseshistorie fra den italienske renæssance til Brecht.

Detalje og overblik
Henningsen har på én gang gjort Aristoteles sværere at læse og lettere at forstå: Hans udmærkede oversættelse forsøger ikke at skjule de lejlighedsvise sproglige eller indholdsmæssige problemer i Poetikken, og de mange noter til teksten tvinger læsetempoet i bund for den samvittighedsfulde læser. Men dette er netop nødvendigt for at trænge ind i Poetikkens diskussion af den tragiske digtnings virkemidler og egenart. Især noternes redegørelse for forholdet mellem den overleverede del af Poetikken, tragediedelen, og den næsten mytologiske tabte del om komediedigtningen, er oplysende og til stor hjælp, især for forståelsen af katharsisbegrebet. Nyudgivelsen af Aristoteles’ poetik er imidlertid ikke kun en sag for detaljefetichister. Især det påvirkningshistoriske efterskrift giver et bredt portræt af Poetikkens europæiske kulturhistorie fra Grækenland til italiensk renæssance, over den franske klassicisme til den tyske reception bl.a. Lessing, Nietz-sche og Freud.
Under denne europaturné kunne man nok savne et ophold i Spanien, hvor læsnin-gen af Poetikken bereder det æstetiske opgør med middelalderens ridderromaner og dermed baner vejen for det spanske barokdrama og for Don Quijotes parodi over ridderromanen. Men det er også svært at få det hele med, når det gælder et værk med en så overvældende virkningshistorie. I stedet må man blot glæde sig over, at vi endelig har fået en ny udgivelse af Poetikken, som både er værkets fortid og fremtidens læsere værdig.

Aristoteles: Poetikken. Oversat og udgivet af Niels Henningsen
191 s., 225 kr., Det lille forlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her