Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ballettens flygtning

Flere har truet med at skrive beretningen om Harald Lander og ’balletaffæren’ i 1951. Men Erik Aschengreen har gjort det. Og det er godt
Kultur
25. januar 2005

Ny bog
Balletmester Harald Lander var et muntert menneske, skriver Erik Aschengreen igen og igen. Alligevel er hans indbydende murstensværk Mester. Historien om Harald Lander en sørgmodig læsning. For bogen fortæller om en mand, der blev knækket – og som trods 20 års kamp aldrig fik fuld oprejsning for den danske tilsmudsning:
Lander blev balletflygtning efter ’balletaffæren’ i 1951 – i kamp med direktionen på Pariseroperaen, hvor han både koreograferede og underviste, men også på evig jagt efter engagementer i andre lande. For tilbage til Danmark kunne han ikke komme.
Aschengreen har med sin grundige bog gennemført det næsten umulige arbejde at fortælle historien om Landers liv 1905-71. Gennem fem år har Aschengreen siddet med private breve, protokoller og libretti. Han har interviewet dansere i Danmark, Frankrig, Italien og USA. Og han har skaffet sig adgang til alverdens juridiske dokumenter for at sammenstykke den historie, som hidtil har været så velbevogtet: For hvad var det egentlig, der skete, dengang den 46-årige mester Lander kom hjem fra London med toget en sen augustaften i 1951 og på perronen blev beordret direkte til teatret, hvor teaterchefen anklagede ham for uterlighed?

Plettet
Aschengreen kommer med et troværdigt bud. Flere har truet med at skrive denne beretning, men Aschengreen har gjort det. Og det er godt. Ikke bare for Landers renommé, men også for hans kritikeres. For Aschengreen optrævler den beskæmmende og pinligt danskerkluntede affære med så mange tråde, at det samlede billede bliver lige så troværdigt, som det er beskæmmende: At danseres jalousi og hævnlyst – selvfølgelig udsprunget af Landers magtposition, hans diktatoriske opførsel, hans uhæmmede kreativitet og hans selvdisciplin – skabte lige præcis den anklage, som kunne fælde Lander.
Kunstnerisk eller repertoiremæssigt kunne ingen ramme ham, heller ikke balletteknisk eller pædagogisk. Men på hans dameglæde kunne de plette ham. Også selv om intet blev bevist.

Anmeldt
Ballethistorisk er denne bog allerede uundværlig. Den afdækker det repertoirevakuum, som Den Kgl. Ballet stod i omkring 1930 – og som Aschengreens Der går dans om Den Kgl. Ballet 1948-98 af gode grunde ikke beskæftiger sig med.
Mester er samtidig en historisk afdækning af balletanmelderiet fra 1930’erne til 1960’erne, også af modtagelsen af Landers store succeser under krigen. Balletterne eksisterer ikke mere. Kun anmeldelserne er eftertidens kilde til, hvordan publikum oplevede dansen. Her er det interessant at følge Aschengreens loyalitet over for de hedengange kolleger. Han forsøger forgæves at gøre Politikens Frederik Schyberg til Landers forstående samtidige. Til gengæld kalder han Politikens entusiastiske Harald Engberg for Landers ’positive modspiller’. Og Berlingskes Svend Kragh-Jacobsens roser han for at bruge de helt store ord i forudsigelser, der holdt stik.
Lander selv var også en mand med ordet i sin magt. Aschengreen har f.eks. fundet frem til et imponerende dokument, der viser, at Lander i Paris formulerede en komplet træningsvejledning for alle balletskolens klassetrin – altså den slags ’syllabus’, som Det Kgl. Teaters Balletskole stadig arbejder på at formulere, her mere end 30 år efter.

Knuget
Selv kunne Aschengreen godt lide Lander. Han har aldrig glemt Landers gæstfrihed mod ham i 1962, hvor han fik lov til at kigge med i træningssalen i Paris. Det rørende er imidlertid, at Aschengreen næsten ikke kan få sig selv til at afdække, hvor skidt Lander havde det i sine 20 år i landflygtighed. Men hans forskernidkærhed tvinger ham til at afskrive det ene deprimerede brev efter det andet, ikke mindst hjem til den intuitivt beslægtede komponist Knudåge Riisager…
Aschengreen er i dag 69 år og dermed ældre end de 66 år, Lander fik. Men hvor Mester Lander tilsyneladende blev mere og mere sammenknuget og nervespændt, er Mester Aschengreen kun blevet yngre og frejdigere – mere løssluppen i sit sprog og også mere præcis i de svære karakteristikker, hvor glansbillederne har ridser.
Hans Lander-bog er en gave til læserne og til Den Kgl. Ballet, som ikke selv har kunnet finde ud af at afdække den affære, som i den grad splittede kompagniet – det kompagni, der netop havde nået internationalt niveau takket være Landers visioner. Bogen er også et kærkomment og nuanceret indlæg i debatten om Bournonville-traditionen, der nu igen er aktuel forud for festivalen i juni. Stærkt er et citat fra Landers ufærdige tv-manus fra 1970 om Bournonville: »Jeg har aldrig villet være konservator […] men prøvet at drømme mig tilbage og føle med dem, som nu er døde…« (s. 142).

Jaget
Dette gælder også Aschengreens indlevelse i Landers liv, ikke mindst alene på hotelværelset i Paris. Han deler Landers arbejdsomhed. Og han indser stille, at Landers trang til at skabe ikke er en lyst: Det er en pligt, der går forud for alt.
Men jo. Selvfølgelig skriver Aschengreen om damer og om ture på skødet – han har talt med mange kvinder, og han giver gladeligt detaljerne videre. Men hverken Margot, Toni eller Lise – for nu blot at nævne Landers tre mest berømte hustruer – dominerer bogen. Det gør affæren.
Eller som Lise, der blev gift med Lander i 1965, formulerede fornemmelsen: ’en skygge […] En realitet næsten som et menneske, et fjendsk menneske, der delte vores liv…’ (s. 396).
Bogen efterlader et uhyrligt dobbeltbillede af den jagede Lander: Billedet af manden med de intense øjne og de korte ben, der dansede en lidenskabelig bolero, så kvinder dånede. Over for billedet af manden, der jog sin egen livsglæde på flugt, fordi han var blevet stemplet af sine egne og forvist fra sit land. Forstemmende.

*’Mester. Historien om Harald Lander’ af Erik Aschengreen. Tilegnet Lise Lander Møldrup. Noter og indexer – historikerens drøm. Layout – ødselsmukt: Grete Hvam. Redaktion – korrekt (sølle syv slagfejl set): Lisbeth Frimodt. 504 sider, kr. 299. Gyldendal. Udkommer i dag. SBN: 87-02-02590-6

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her