Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dagmar på Krim

Af en enkekejserindes erindringer – eller kilder til et monarkis fald
Kultur
13. januar 2005

NY BOG
For fem år siden fandt prinsesse Olga Romanoff, da hun overtog sine forældres hus i Kent i England, sin oldemor kejserinde Dagmars dagbøger og breve fortrinsvis fra dennes ufrivillige ophold på Krim under revolutionen. Dette hidtil ukendte kildemateriale blev siden sendt til Danmark til sognepræst Preben Ulstrup, der allerede da have specialiseret sig i kejserindens historie. Nu foreligger Ulstrups enorme arbejde med at rense, redigere, systematisere og kommentere stoffet, således at alle med interesse for perioden kan gå til kilderne og skaffe sig førstehåndsindblik i Ruslands kejserlige cirkler, aktørernes færden og tankegang samt i særdeleshed enkekejserindens forestillingsverden.

Forgyldt fangenskab
Dagmar var datter af hele Europas svigerfar Christian 9. og blev afsat til huset Romanoff – først til én arving til den russiske tsars trone, og da denne døde, til den næste. Han hed Alexandr og blev selv zar i 1881. Frem til 1894 var Dagmar således tsarevna, kejserinde. I enkestanden fra dette år, enkekejserinde til 1917, nemlig da bolsjevikkerne endeligt lukkede og slukkede. Som bekendt gjorde de dette til gavns med hensyn til den da siddende tsarfamilie, der alle som én blev likvideret i fangenskabet Jekaterinburg i sommeren 1918. Med enkekejserinden, der aldrig i hvert fald officielt erkendte eller anerkendte familiens udslettelse, forholdt det sig mere problematisk – selv for bolsjevikkerne, der jo ellers ikke var sarte. Dagmars far var som sagt kongen af Danmark, hendes søster enkedronning af England. I stedet for at tage livet af den aldrende dame, sendte de nye magthavere hende efter visse omskiftelser i forgyldt fangenskab til Krim, hvorfra hun siden, da lokummet for alvor brændte, ved britisk mellemkomst og på britisk slagskib omsider kom i sikkerhed til London og derfra endeligt til Danmark. I vore dage kan københavnerne til stadighed mindes kejserinden, når de ad Strandvejen før Klampenborg kører forbi den hvide ejendom Hvidøre med søjler og karyatider, nu et plejehjem. Dér, med udsigt over Øresunds vande, slog Dagmar sig nemlig ned med sin yndlingssøster, ovennævnte enkedronning ’Alex’ af England, og der boede hun til sin død i 1928. Ældre danskere vil altså stadig kunne huske kejserinden som én iblandt os.

Bornert og fordomsfuld
I dagbøgerne skaffer man sig indblik i personen Dagmar, hvilket ikke særskilt er nogen stor fornøjelse for andet end den historiske interesse. Nogen sympatisk person kan Dagmar efter dagbogen af dømme ikke siges at have været. Bornert, standshovmodig, fordomsfuld og tilsyneladende næppe overvældende begavet. At hun ikke har meget til overs for bolsjevikkerne siger sig selv, men andre af kategorier hun ikke kender eller bryder sig om at kende eller fatte, jøderne til eksempel eller underklassen, er ét fedt for hende. Dog er der også lyspunkter i menneskesynet, det skal siges. Dagbøgerne og brevene er selvsagt spændende, såfremt man også opfatter disse som kilde til datidens kongehusmentalitet. Man aner samtaleemnerne disse uendelige utvivlsomt røvkedelige somre på Fredensborg, hvor de kongelige familiemedlemmer samledes fra nær og fjern, og Alexandras mand, prinsen af Wales, den senere Edward 7. hellere ville på bordel eller spille kort eller brække en arm på langs, alt andet end at opholde sig længere end højst nødvendigt hos svigerfaren, den særdeles overskuelige danske konge.

Ros og megen ære
Preben Ulstrup skal have ros og megen ære af det betydelige arbejde han har haft med disse kilder. Dertil har forlaget udstyret bogen meget fornemt med kulørte notehenvisninger, der letter læsningen betydeligt. Noterne er af afgørende betydning for overhovedet at kunne finde rundt i et ellers uoverskueligt navnestof. Dertil kommer ofte hidtil ukendte fotografier, der fulgte med i dagbogsfundet, og som her illustrerer enkekejserindens skriveri.

*Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim. Dagbøger og breve 1917-19. Udgivet og kommenteret af Preben Ulstrup. 592 s. ill. 348 kr. Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her