Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Forsonende uhygge

Gedigen politiroman af Helene Tursten
Kultur
26. januar 2005

Ny bog
Det står højt og tydeligt at læse på bagsiden af bogen, så anmelderen foretager ikke noget upassende tæppeløft ved at afsløre, at der i begyndelsen af Helene Turstens nye roman Glasdjævlen forekommer hele tre blodige mord. De går ud over en præstesøn og – åbenbart få timer senere – hans forældre, alle er blevet skudt gennem hovedet med et kraftigt jagtgevær. Midt om natten og ude på landet.

Masser af uhygge
Og så må den brave kriminalinspektør Irene Huss og hendes kolleger, som vi kender fra tidligere krimier på dansk, senest Nattevagt fra 2003, atter træde i aktion. Og de får et større mysterium at løse, for begge mordsteder er oversået med symbolske djævletegn – blandt andet et omvendt pentagram og »vupti, dér har du Djævlens ansigt«, som det hedder det sted i romanen, hvor en af dens personer viser vor heltinde en mystisk glaskugle.
Og det er jo ikke første gang, at vi har stiftet bekendtskab med satanisme i den svenske provins, tænk bare på Henning Mankells evner som uhyggespreder i den retning.
Uhygge er der også masser af hos Helene Tursten, men der hviler, sært nok, et forsonende – for nu ikke at sige tuttenuttet – skær over de makabre begivenheder. Det hænger utvivlsomt sammen med, at Tursten giver sig tid til en hel del svinkeærinder, hvad enten det nu drejer sig om de gastronomiske udskejelser, detektivens ægtefælle udfolder ved kødgryderne i det göteborgske hjem – Tursten kunne sikkert blive en udmærket madskribent, hvis hun en dag ikke gider skrive krimier længere – eller at familiens store hund er gået i kødet på naboens kat.
Med kattens død til følge, men i dette tilfælde slipper Irene med at anskaffe en killing til afdødes ejere. Og parallelt med opklaringen af de såkaldte satanistmord – men hvem ved, måske hænger de sammen med noget ganske andet? – følger vi politiets indædte kamp mod den omsiggribende rockerkriminalitet i området.

Som Agatha Christie
Når forfatteren er bedst, kan hendes kvaliteter lede tanken hen på selveste Agatha Christie, men denne gang havde lidt mere fokus på selve mordhistorien nu ikke været at kimse af. Dette forbehold skal dog ikke skjule, at både Helene Tursten og hendes Irene her har gjort et gedigent stykke arbejde, og at Glasdjævlen vil gøre udmærket fyldest et par mørke vinteraftener.

*Helene Tursten: Glasdjævlen, roman, oversat af Lena Krogh Bertram, 264 s., 279 kr., Aschehoug. ISBN 87-11-17092-1

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her