Læsetid: 2 min.

En kraftlinje der bugter sig i bakke og dal

Skal Johannes V. Jensen læses historisk eller æstetisk? Er fortælleren etisk ansvarlig? En gruppe forskere undersøger Jensens forfatterskab
3. februar 2005

Ny antologi
Hvem taler i Johannes V. Jensens tekster, og hvilket ansvar fører teksten med sig, kan man fristes til at spørge ved læsningen, der forfører med hans sproglige energier, som både søger normen og langt overskrider den i kraftudladninger dér, hvor også sammenbruddet er produktivt.
»Til Helvede, Verden gaar og her sidder jeg gaaet i Stykker med en Bog.«
Sådan udbryder han i det antropologiske skrift Introduktion til vor Tidsalder, som Frits Andersen undersøger for dets syner og urimeligheder, bidragyder som han er i Kraftlinjer. Om Johannes V. Jensens forfatterskab, en samling indgående studier af forskere, som er knyttet til især Aarhus Universitet. Skal han læses historisk eller æstetisk? Er fortælleren etisk ansvarlig?

Kvindeligt nydelsessyn
Den lange rejse, Dyrenes Forvandling og den nævnte Introduktion – og måske forfatterskabet som helhed – kan forstås som en ’antropoetisk’ fortælling, foreslår Frits Andersen, men mener dog ikke, at det løser identitetsproblemet.
Det fremstår som en konflikt mellem selvbiografisk fiktion og stillingtagen til mennesket globalt, mellem digtning og videnskab, begge dele og alligevel noget tredje.
Det, Johannes V. Jensen søgte, er ’kraften’, den moderne afløsning for Gud, dvs. den forvandlende udvikling, her som billedernes fantasiflugt, en film over en endeløs række af forskellige skikkelser, som blikket kan narres til at tro er én og samme person. Måske lutter desperate selvprojektioner. Det er sådanne kraftlinjer, denne bog søger at afdække.
Den er redigeret af Stefan Iversen, der udreder Johannes V. Jensens kunstsyn ud fra hans mange billedbeskrivelser, ’ekfraser’, hvor Johannes Larsen er helten og van Gogh skurken, mens han uddriver dekadencens foruroligende tanke til fordel for det ’sunde’.
Han udviklede sin synssans hos malerne, hvad Steen Klitgård Povlsen kan istemme: Digteren får efterhånden sans for det kvindelige blik. Blikket antages traditionelt for at være en mandlig aktivitet, mens kvinder står for berøringen. Der er da et vist perspektiv i, at den sene roman Gudrun, som gerne anses for ’flad’, i så henseende er et højdepunkt. Et kvindeligt nydelsessyn.

’Queer-teori’ afprøves
Meget i denne antologi er baseret på universitær kulturfilosofi og står trods sproglig omhu ikke just til præmiering i formidlingskunst, men er et talende udtryk for store energier for ikke at sige kraftlinjer i aktuel litteraturforskning. De stimuleres her af den nærmest frygtindgydende intensitet i denne Jensens forfatterskab, foruroligende ved de indre stridigheder og ideologiske selvmodsigelser og dragende ved den sproglige magi.
Man kommer således tæt på hans æstetiske idiosynkrasi, bl.a. rettet mod Danmark og danskere som vist af Birgitte Hornbek apropos artikelserien »Hjemkomst« efter de store rejser. Den er virkelig slem i sin menneskeforagt.
Maja Bissenbakker Frederiksen afprøver ’queer-teori’, og der er nok at finde.
Povl Bager tager sig af Himmerlandshistorierne som det tabte land, Aage Jørgensen om vejen til Nobelprisen, og Jørgen Elbek slutter af med et tilbageblik på sin skelsættende bog fra 1966 om Johannes V. Jensens fatale tab af højde næsten allerede efter Kongens Fald, hvor han med Aage Henriksens ord efterlod sit talent.
Vejen derefter fra sublim nihilisme til postuleret sundhed blev brolagt med værk efter værk, som nu bortset fra visse digte og myter ikke overrendes af læsere, men inviterer forskere i voksende tal.

*Kraftlinjer. Om Johannes V. Jensens forfatterskab. Red. Stefan Iversen. 182 s. ill., 225 kr. Syddansk Universitetsforlag. ISBN 87-7838.965-8

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu