Læsetid: 6 min.

Øjenåbnende værk om moderne islam

Alle, der deltager i debatten om islam, bør læse Olivier Roys nye bog, der nedbryder en række indgroede fordomme om muslimerne og deres mange måder at tro på
14. februar 2005

Det er en forrygende og intellektuelt stimulerende bog om islam, som den franske forsker og orientalist, professor Olivier Roy, har skrevet.

Lad det bare være sagt med det samme. Roys bog Globalized Islam. The Search for a New Ummah er et originalt og meget solidt funderet angreb på de ’kulturalister’, der som Samuel Huntington, Bernard Lewis og et helt kor af højrenationalistiske politikere tror, at verden er på vej imod et stort sammenstød mellem civilisationer, mellem vesten og islam.

Kulturalisterne og civilisationskrigerne bygger deres analyse på stærke fordomme om islam som en monolitisk religiøs blok, der – i modsætning til kristendommen og den vestlige oplysningstanke – ikke har forladt middelalderen. Og tror, at islam er uforeneligt med demokrati og modernisering. Har ’man’ først set en muslimsk mand med stort skæg og en pige med tørklæde, der ikke vil tilpasse sig og underordne sig den vestlige kultur – og endda accepterer tvangsægteskaber– har man set det hele. Eller har man?

»Siden den 11. september 2001 er debatten om islam blevet mere vildledende og forvirret end nogensinde før og til tider beskidt,« skriver Olivier Roy, der har ret i, at debatten om islam har været »en måde at eksternalisere« og undgå debatterne om nationalstatens og velfærdstatens krise i globaliseringens tidsalder.

I bogen demonterer han en stribe af de fremherskende myter om islam. Han har ret i, at der alt for længe er ført »en steril og fordomsfyldt debat om, hvad Koranen siger« i stedet for at undersøge, hvordan islam i praksis er under forandring her i det 21. århundrede.

Islam, en vestlig religion

Roy kortlægger de mange interne uenigheder og spaltninger blandt verdens muslimer, og han viser, at islam – trods lange skæg, tørklæder og shariapåbud –er i færd med at blive moderniseret og gjort vestlig og verdslig: Muslimer i Vesten »ender med at tænke på vestlige måder, selv om de modsætter sig de vestlige værdier.«

Moderniseringen, de unges opgør med de gamle autoriteter og den voksende individualisering af troen slår igennem på fuld tryk fra franske banlieu-forstæder til Madrid og London og videre til Mellemøstens byer.

»Islam er en vestlig religion,« som Roy skriver i en af sine mange provokerende og tankevækkende formuleringer.

Islam er spredt over hele kloden, religionen er ikke mere knyttet til et bestemt territorium eller Arabien. Den reformuleres som en ny post-national identitet, ikke mindst for den tredjedel af verdens muslimer, som lever som minoriteter i vestlige samfund. Denne religiøse etniticitet formes ikke bare på bedetæppet, men også hos halal-slagteren, i køb af Mecca-Cola eller gennem pigers til tider – antiautoritære oprør under en hijab.

Fundamentalismen er et moderne fænomen i den forstand, at den gør oprør mod dybe sociologiske forandringer i det moderne og globaliserede samfund. Nogle konservative og fundamentalistiske muslimer i Vesten danner værdialliancer med det kristne højre –fra konservative katolikker til evangeliske protestanter– imod abort, homoseksuelle ægteskaber, og for seksuel afholdenhed og med krav til staten om at forsvare kernefamilien.

Roy fortæller om den fundamentalisme og islamisme, der via islamistiske partier arbejder for oprettelse af islamistiske stater. Og han viser, at den religiøse ’revival’ – imod autoritære og sekulære magthavere i arabiske lande - minder om de protestantiske vækkelsesbevægelser, der i sin tid gjorde oprør mod den katolske kirke.

I oprøret mod den autoritære stat og i kampen for religiøs frihed er islamisterne paradoksalt nok med til at bane vej for en privatisering af religionen, en modernisering af samfundet, en styrkelse af det civile samfund og nogle steder en demokratiseringsproces.

Selv om de måske foragter Vestens demokrati og foretrækker sharia frem for menneskerettigheder, ender de alligevel med at slippe vestligt tankegods ind ad bagdøren. Globalisering Fundamentalismen er, viser Roy, »både et produkt og en agent for globaliseringen, fordi den uden nostalgi anerkender tabet af oprindelige kulturer, og den ser det positive i muligheden for at bygge en universel religiøs identitet, der er afkoblet fra enhver kultur« og ethvert nationalt territorium.

»Måske er denne drejning udtryk for vestliggørelsens sande sejr.«

Roy redegør omhyggeligt for globaliseringen af den islamiske ny-fundamentalisme –fra jihad-salafister og muslimske broderskaber til wahabister og Osama bin Ladens al-Qaeda jihadister. Lige fra pakistanske madrassa-skoler til islamiske boghandlere i Paris til moskeer i London via websites opfanges moderne, isolerede og marginaliserede individer.

Især unge i vestlige storbyer er målgruppe for den ny-fundamentalistiske vækkelse.

»Alle disse prædikanter og organisationer forsøger at opsamle anden-generations muslimer, og de spiller udtrykkeligt på disses følelse af at være ofre for racisme, eksklusion og ensomhed i Vesten. De tilbyder en erstatningsidentitet,« skriver Roy.

Religionen er ikke mere tradition og autoritet, men en ny post-national etnicitet individet kan gribe. I den nye generation af unge og radikale muslimer er der en »udbredt anti-intellektualisme, som fremmer den følelsesmæssige religiøsitet, koblet sammen med individualismen.«

De har ikke selv studeret Koranen grundigt som gamle sufi-mystikere, og de har måske bare opsnappet få slagord fra den selvudlærte imam, der er importeret til lokalområdet. De sætter følelser og aktivisme højere end viden og visdom. De er i så henseende beslægtet med genfødte kristne i USA.

Ny internationale?

Selv bin Laden bruger kun få symbolske referencer til islam– f.eks. om genetablering af al-Andalus kalifatet. I stedet for, bl.a. som kulturalisten Bernard Lewis, at forklare vor tids islamistiske terrorisme som et produkt af religionen, mener Roy, at bin Ladens vold har mere at gøre med en »vestlig tradition for individuelle og pessimistisk oprør for en fjern idealverden end med Koranens begreb om martyrium«. 

Al-Qaeda og andre jihadister er tættere på Marx og den gamle anti-imperialistiske venstrefløj end Koranen, hævder Roy.

Jihadisterne ser sig som avantgarden i en ny global muslimsk ummah, og de rekrutterer jihad-krigere til en internationalistisk, anti-imperialistisk struktur.

»Al-Qaeda har islamiseret det eksisterende rum for anti-imperialisme og kamp. Dets militante er aktivister med lille ideologisk skoling. Al-Qaeda er arvtager efter 1970’ernes ultra-venstreorienterede og tredje verdens bevægelser. Europas ekstreme venstrefløj, hvis den stadig eksisterer, er ikke længere aktiv i de kriseramte boligområder og nedslidte indre byer. Islamistiske prædikanter er trådt i stedet for socialarbejderne og de militante på den yderste venstrefløj. Mange af de unge ser i den radikale islam en måde at rekonstruere og rationalisere følelsen af eksklusion og rodløshed.«

»Den jihadistiske diskurs og angrebsmål overlapper på nogle punkter den venstre-orienterede anti-globaliseringsbevægelse,« kan man læse i bogen.

Roy bruger ordet ’anti-globaliserings-bevægelse’ forkert, for de nye venstrefløjs-aktivister– i f.eks. ATTAC – er tilhængere af en anden globalisering. Men hans indvending er ikke desto mindre yderst relevant.

Dele af venstrefløjen fordømte 11. september for at være et massedrab på uskyldige civile ofre, men påstod samtidig – på linje med jihadisterne– at roden til volden skulle findes i USA’s politik.

Der er ikke skabt en alliance mellem de islamiske jihadister og ekstreme røde grupperinger– for de deler ikke endemål –men Roy ser med rette et vist sammenfald mellem anti-imperialisterne og de islamistiske jihadister.

Al-Qaedas angreb på World Trade Center og Pentagon viste, at man angriber »den moderne imperialisme, sådan som ultra-venstreorienterede gjorde i 1960’erne og 70’erne med mindre succes«.

Han hælder til den konklusion, at nyfundamentalisterne – som den revolutionære venstrefløj i sin tid – vil blive tvunget til at søge ud af den ideologiske ghetto og vil kræve jihad erstattet med propaganda for at nå ud til bredere masser. Terrorismen vil stadig være en sikkerhedstrussel, men den er trods alt – som Roy påpeger –»et marginalt fænomen« i globaliseringen af islam.

Olivier Roys Globalised Islam er en opdateret engelsk 2004-udgave af bogen, L’islam mondialisé, fra 2002, 349 sider, Hurst, London

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu