Læsetid: 2 min.

Et tyrkisk blodbad

Jean-Christophe Grangé er tilbage med en formidabel thriller om franske strømere, tyrkiske gangstere og masser af drab
15. februar 2005

Ny bog
For læseheste med hang til intelligent og slagkraftig spænding er det så småt ved at udvikle sig til en begivenhed, når Jean-Christophe Grangé udgiver nyt. Med sin anden roman De blodrøde floder fik den i dag 44-årige franske forfatter et internationalt gennembrud af gevaldige dimensioner, godt hjulpet på vej af den hæderlige filmatisering med Jean Reno og Vincent Cassel i hovedrollerne
Historien om det umage strømerpar, der finder sammen for at opklare en række perverse drab i en tilknappet universitetsby i de franske alper, blev fulgt op af Stenkoncilet, en veritabel lufthavnsbasker, hvis effektive handling kommer den halve klode rundt i hælene på en kvinde, der stædigt forfølger sandheden om sin adoptivsøn. Rosinante har udsendt begge titler på dansk, og samme forlag udgiver nu Ulvenes rige, der lægger ud med to gådefulde sager, som umiddelbart intet har med hinanden at gøre. Den 31-årige pariserinde Anna Heymes lider af hukommelsestab og kan end ikke genkende sin egen mand. Da hun en morgen finder nogle ar i sit hoved, der kunne tyde på, at hun er blevet plastikopereret, går det op for hende, at hun nok ikke er så psykisk syg, som omgivelserne bilder hende ind. Anna beslutter sig for at tage sagen i egen hånd, og gradvist opstøver hun en række spor fra sin fortid, der peger mod Tyrkiet.

Et skræmmende Europa
Samtidig har den unge politikommissær Paul Nerteaux bedt om at få ansvaret for opklaringen af tre bestialske kvindemord i Paris’ tyrkiske bydel i det 10. arrondissement. Med en pensioneret og bundkorrupt betjent ved sin side går han hårdt til værks, og hurtigt bliver makkerparret ført imod De Grå Ulve, en højreekstremistisk tyrkisk-nationalistisk mafia, der blandt andet styrer handlen med narko i den franske hovedstad. Gradvist knyttes de to historier sammen, og læseren begynder at ane, hvorfor der dræbes rødhårede illegalt indvandrede tyrkiske kvinder på omkring 30. Og hvilken rolle Anna spiller i den sammenhæng. Med Ulvenes rige har Grangé begået en voldsomt medrivende thriller, der i et stensikkert anslag mikser mord, konspirationer og pariserkolorit, og samtidig skitserer et skræmmende Europa præget af terror, frygt, korruption og konspirationer samt religiøse og racemæssige spændinger. Skulle man indvende noget imod romanen, er det at forfatteren i sin iver efter at fange stemningen i det smukke Istanbul, hvor den ene hovedperson ender, har svært ved at få rundet historien af, ligesom det endnu engang ikke er til at gennemskue, hvorvidt de medicinske eksperimenter, der i handlingen finder sted mod sagesløse mennesker, virkelig har noget på sig. Til gengæld er beskrivelserne af Paris’ tyrkiske bydel, der fungerer parallelt med det franske samfund, med egen økonomi, socialsystem og politi, rystende læsning – og som kvarterets ukronede forbryderkonge så rammende udtrykker det, da Nerteaux tropper op for at udspørge ham om de tre myrdede kvinder: »Pak ambitionerne om at være den store retfærdighedshåndhæver sammen. I er ikke en disse bedre end os.«

Jean-Christophe Grangé: Ulvenes rige. Rosinante. Oversat af Jesper Tang. 525 sider, 349 kroner. ISBN: 87-621-0493-4. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu