Ny bog
Digteren Jørgen Gustava Brandt, der bliver 76 om en måned, har åbenbart besluttet at sætte Danmarksrekord i lyrik. Han udgiver for tiden en bog om året og når med dagens samling op på nr. 46 i rækken. Hvis bare fysikken holder, vil han snart have slået Dan Turèll. Forude venter da kun duellen med selveste Grundtvig. Inden for en anden estimeret idrætsgren huserer en legendarisk tysker, der i sommer i Assens vistnok løb sit marathon nummer 1.179. Han går lidt skævt på benene nu. Det samme kan bestemt ikke påstås om Jørgen Gustava Brandt, som tværtimod i sine digte hopper og danser af livsglæde, fryd. Det centrale ærinde for hans poesi er fortsat at rapportere om følelsen af at befinde sig i altings midte, at være lykkedrukkent til stede, ja, være, eksistere slet og ret: »Der er græsset og de asymmetriske buske / der er vandet / Sangen brister i latter over jorden / En vedvarende barndom / Og det blåner / over universets ansigt.« Sådan en slutning (på digtet »Ny dag«) forekommer typisk. Man går, som det ses, ikke af vejen for store ord (universets ansigt, hvabehar), man leger overgivent med vokalernes klange (a-erne i vandet, sangen, latteren og den vedvarende barndom), og for at læseren skal forstå, at ordene blot er prøvende tilnærmelser til noget i grunden usigeligt, strør man om sig med tankestreger.
Elegant musiceren
Begyndelser har form af en rapsodisk fragmenteret selvbiografi spændende fra barndommens nysgerrighed over ungdomsårenes dampende liderlighed til alderdommens fylde og dvælende ro. Hos andre forfattere ser man tit tilbageblikket fortættet i specielle smertepunkter, hvorfra de søger at fortælle deres liv, men hos Jørgen Gustava Brandt er det lykkepunkter, der dominerer: åbne øjeblikke af modtagende nærvær. Digteren genkalder sig det forgangne, genoplever enkeltstunders lys, generobrer livsfølelsen og genskaber det hele poetisk i kraft af sin velkendte langstrakte skriven, en elegant musiceren, som gang på gang får de skildrede situationer til først at stå lysende klart, dernæst fortone sig, fordi ordene som genstande lavet af lyd og af rytme fuldstændig har taget over. Dette er stadigvæk imponerende og fascinerende at se på, eller rettere bivåne med øret. Men bundirriteret, det bliver man ofte over det krukkeri, man hver gang uundgåeligt får med i Gustava-koncerten. Fælt er f.eks. det salvelsesfulde, gammeldags sprog, hvor modtage hedder »annamme«, løbe hedder »rinde«, tusind gange bliver »tusindfold«, og hvor tilværelsens hellige fylde helst skal »forjættes« og selvet »forklares«. Men næsten lige så slem er digterens forkærlighed for søgte fremmedord som »situere«, »absentere«, »evaporere« for nu at tage en håndfuld af verber. Af substantiver snubler man over »hypnagog« og »eksaltation«, og da læseren møder en kvindelig skandinavisk digter, kaldes hun naturligvis for »poetesse«. Når forfattere på et seminar vader rundt i en park, sker det selvfølgelig »peripatetisk«, og kommer poeten på hospitalet, situeres han, ikke uventet, i »komfortabel tristesse«.
Et fyrværkeri
Ave forventningen! udbryder Jørgen Gustava Brandt til slut. Om læserens forventning er at sige, at den opfyldes til overmål ved et hav af gentagelser, dels mellem bogens erindringsdigte, dels i forhold til det tidligere forfatterskab. Man får et fyrværkeri af detaljer, en mangfoldighed af steder, personer og sanseindtryk, ikke mindst farver, i eksplosioner af indfald. Men man savner et poetisk fokus, når Jørgen Gustava Brandt uophørligt kredser om den bundløse væren og møjsommeligt kæmper sig frem til titlen som ridder af den slette uendelighed. Begyndelsernes problem er, at de ikke kan høre op. Sin hang til ordmæssig pynt har digteren fortsat svært ved at ave.
Jørgen Gustava Brandt: Begyndelser. Digte og memorabilier. 122 s. Kr. 198,00. Tiderne Skifter. Udkommer i dag. ISBN: 87-7973-117-1
