Læsetid: 3 min.

Det er bare så autentisk

Thomas Oldrups ’Backpacker’, er et fnuglet og hæderligt forsøg på at skrive en ungdommelig dannelsesroman
3. marts 2005

NY BOG
Med ligeså stor selvfølgelighed som eksamenssved og studenterhuer kommer tiden til den obligatoriske rygsækrejse. Hørbukser, fedtet hår og rejseguide-biblen Lonely Planet under armen. Ud og se verden. Noget autentisk. Helt fremmed og langt væk. Til Østen, Sydamerika, Afrika. Til en anden verden. En romantisk – og til tider råbende naiv – søgen efter det sande og uberørte liv.
Det er netop de unges backpacker-kultur, som debutanten Thomas Oldrup, der læser historie og retorik på universitetet, har taget fat på i romanen Backpacker – med livet på nakken, som udkommer i dag. Tonen er slang-fed, og sproget løber let, når Oldrup beskriver, hvordan den næsten 20-årige Tue pakker sine sydfrugter og drager alene afsted for at erobre det sydamerikanske kontinent efter at have brugt mange måneder ved kassen i Prima på at spare sammen.
Ved romanens begyndelse er Tue lige landet, har lidt rod med maven og tager på sin første bustur til byen Escobar, hvor han indlogerer sig på et hostal – sammen med en hær af andre og mere erfarne backpackere. Der sidder de – i tv-stuen eller på tagterrassen på hostellet med joints og øl – og overgår hinanden i at være autentiske.

Høvdingen hedder Jørgen
Sagen er, at de ikke rigtig kommer ud af stedet. De følger den slagne rejserute, ’The Trail’, og bor på de logier, som Lonely Planet anbefaler. Både de andre rygsækrejsende, som hovedpersonen møder, og ejerne af logierne er eu-
ropæere, der er mere eller mindre groet fast i rabatten på backpackernes hovedfærdselsårer. De sociale relationer, de korte braldrende møder, er et ’menneskeligt tag-selv-bord’, hvor alle kan give sig ud for at være hvad som helst. Den sagnomspundne og meget erfarne backpacker, Høvdingen, er sådan en. I virkeligheden hedder han bare Jørgen og er invalidepensioneret stilladsarbejder fra Danmark!
Man fornemmer hurtigt, at hovedpersonen ikke kun er taget af sted for sjov. At han har en traumatisk oplevelse bag sig hjemme i Danmark, som han søger at flygte fra. At det er en slags bodsrejse, væk fra følelserne.
Han prøver at fortrænge sin gode vens død. Men da den søde tyske pige Leni, som han har fulgtes med nogen tid, begynder at fritte ham, går der langsomt hul på hans sorg. Og som en rigtig lonely rider bryder hans følelser først ud i lys lue, da han hopper af de fastlagte back-packer-ruter og pludselig befinder sig alene ude i junglen ved nogle statuer, der til forveksling ligner den venskabstatovering, han har på armen. Han forliger sig for alvor med den tragiske historie, da han ligger i armene på en sød jysk pige på en sovesal kort før, han skal hjem til Danmark igen.
Thomas Oldrup beskriver selvbedraget og overfladiskheden i backpacker-kulturen, men alligevel er det er ikke en bog, der formår at stikke særlig dybt. Oldrup vil lidt det hele på en gang: være ung-frisk i sproget, eksistentiel i tematikken og moralsk i pointen.
Backpacker er et hæderligt forsøg på at skrive en moderne og ungdommelig dannelsesroman. Men man kan mene, at bogen med sin fnuglette form og sit »fuck hende«-sprog lefler lidt rigeligt for forestillingen om, ’hvad, de unge vil ha’. Historien om de unge backpackeres selvbedrag og naive søgen efter det autentiske er i øvrigt ikke nogen ny historie. Den kunne man læse om i britiske William Sutcliffes roman Indien tur/retur fra 1997 (oversat til dansk i 2000), der bundironisk og meget morsomt udstiller de unges forældrefinansierede pilgrimsrejser.

*Thomas Oldrup: Backpacker – med livet på nakken. Roman. Gyldendal. 230 sider, 229 kr. ISBN 87-02-03573-1. Udkommer i morgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu