Læsetid: 5 min.

Om Buddha, Dharma og Sangha

Med ’Dansk Dharma’ er det brogede billede af buddhismens mangfoldighed i Danmark kortlagt
14. marts 2005

Ny bog
Vil man lære at kende forskel på hinayana, mahayana, vajrayana-buddhisme, de tre (eller to) hovedretninger inden for buddhismen (idet vajrayana er den tibetanske form af mahayana-buddhismen) samt deres forskellige udviklinger og skoler er Jørn Borups bog Dansk Dharma bogen. Man får endda et klart overblik over de tibetanske skoler, Nyingma-pa, Sakya-pa, Kagyu-pa og Gelug-pa – med underafdelinger og deres splittelser i Danmark – noget, det ikke tidligere er lykkedes denne anmelder at holde styr på.
Der er en kortfattet indføring i centrale buddhistiske begreber, så også læsere, der ikke kender noget til buddhisme, kan følge med.
Der er en instruktiv indføring i buddhismens historie, blandt andet om den histori-ske Buddha og om teosofien og det, denne genererede. Jørn Borup kalder det en ’protestantisk buddhisme’ eller ’reformbuddhisme’.
Mødet mellem øst og vest har ændret begge dele, skriver han. Læser man Jørn Borup, er der ikke meget hold i Kiplings gamle udsagn om, at the twain shall never meet. Det er en af bogens pointer, at den moderne reform-
buddhisme først fik rigtig slagkraft i Østen omkring forrige århundredeskifte efter at især teosofien, men også in-dividuelle vestlige forskere og rejsende var begyndt at interessere sig for den og videreudvikle den til egne formål – »ganske ligesom en god del af vesterlandsk tankegods først er blevet del af den stolte vesterlandske tradition efter spejlingen i øst.«
Men i virkeligheden er mødet mellem øst og vest af langt ældre dato. Jørn Borup gennemgår de historiske forbindelser mellem Østen og Grækenland, hvilket han bør lueforgyldes for, da det er en forbindelse, de fleste bøger om filosofi og religion negligerer. Hos Jørn Borup kan man imidlertid få at vide, at den første europæiske bud-dhistmunk sandsynligvis var græker. Og at Ashoka, den første buddhistkonge, sandsynligvis var halvgræsk, ligesom den første buddhistiske kunst, Gandhara-kunsten med afbildning af den humane Buddha, er udformet efter græsk stil og inspiration.

Buddha kanoniseret
»Man har endvidere spekuleret over, om de græske filosoffer mon skulle have haft kendskab til indisk filosofi, idet der gik historier om, at Platon, Demokrit, Pythagoras og den senere Plotin skulle have været på inspirationsrejser til den tågede Orient med de vise barbarer, som Østens beboere blev kaldt.
Mere sikkert er det, at tiden omkring år 0 med dens flydende blanding af kultur, tanker og religion har ladet trafikken glide mellem øst og vest. Specielt gnostikernes lære om indsigt, askese og genfødsel kan sikkert tilskrives østlig inspiration,« fastslår Borup.
Helt ind i den katolske kirke har buddhismen sneget sig ad bagvejen. En middelalderlegende handler om kongesønnen Barlaam og den kristne eremit Josaphat. Den var vældig populær den gang, og i 1585 kanoniserede den katolske kirke dem som martyrer og helgener. Langt senere fandt man ud af, at de to figurer er hentet fra indisk religionshistorie. Josaphat og Barlaam var oprindelig én person, nemlig Buddha. Så Buddha er kanoniseret af den katolske kirke.

Stamtræ og kort
Hovedafsnittet i bogen er en grundig gennemgang af de buddhistiske grupper og retninger i Danmark. Der er Theravada (den eneste nulevende form af hinayana-buddhismen), som især dyrkes af thaier og srilankanere, men hvortil forfatteren også henregner den meditationsform, der hedder Vipassana, der stammer fra Burma, men i høj grad dyrkes af vesterlændinge. Dem kalder Jørn Borup ’konvertit-buddhister’, da de oftest er født ind i en anden religion end buddhismen.
Mahayana-buddhismen er i Danmark repræsenteret af kinesere, vietnamesere og japanere, hos hvilke den igen deler sig i zen og nichiren, som atter er underopdelt i forskellige skoler.
Endelig er den tibetanske buddhisme repræsenteret ved Kagyu, Nyingma og Gelug, mens Sakya ikke findes i Danmark. Bag i bogen finder man såvel et ’stamtræ’ over de buddhistiske retninger og grupper, et kort over, hvor i Danmark der findes centre og templer, som en adresseliste og en litteraturliste.
Den etniske buddhisme er farvet af kultur og tradition i de lande, dens udøverne kommer fra. Man noterer sig desuden, at næsten alle thaierne er kvinder, de er nemlig kommet hertil som hustruer til danske mænd, mens vietnameserne primært er bådflygtninge.
For disse grupper af ’etniske buddhister’ er religionen ifølge bogen tæt forbundet med hjemlandets kultur, ved de store tempelfestivaler fejres kulturelle og nationale fester på linje med de buddhistiske højtider.
Det er også karakteristisk for den etniske mahayana-buddhisme, som kinesisk rene lands-buddhisme, japansk zenbuddhisme og vietnamesisk folkebuddhisme, at den er blandet op med folketro og lokale forestillinger.
Bogens fotos fra templer, hvor Holger Danske sidder og sover side om side med forskellige udgaver ad Buddhaer og Bodhisattvaer, giver et levende indtryk af både den medbragte tradition og dens tilpasning til danske forhold – på traditionens præmisser.
»Bodhisattvaer, guder og tusinder af himmelske væsener blandede sig hurtigt med lokale religioner.«
»Et univers fyldt med magi og guder er også karakteristisk for den nordlige retning, der med tibetansk buddhisme og dens lære om de genfødte lamaer indtog Himalaya-regionen og i moderne tid også fascinerede de fleste vestlige buddhister,« forklarer Jørn Borup.

En dansk buddhisme
Derimod er den ’moderne’ eller ’post-moderne’ og ’globale’ buddhisme, som er den, der tiltrækker vesterlændinge, en »rationaliseret, spiritualiseret, humaniseret og afmytologiseret form,« ofte udviklet af asiatiske lærere i tæt samarbejde med vestlige buddhister.
Denne ’terapeutiske brug’, kalder Jørn Borup den, af buddhismen til selvfordybelse findes også i traditionel asiatisk buddhisme. Men den er blevet opprioriteret i det moderne Vesten, hvor fokus på individet har tilpasset den nyt indhold og alternative former, og hvor meditation spiller den centrale rolle. Det gør den ikke i den østlige folkebuddhisme, hvor for-bedring af karma ved hjælp af offergaver og ritualer samt forfædredyrkelse vægtes højere, og det mest er munke og nonner, der dyrker meditation.
Men buddhismen har slået rod i Danmark, konkluderer Borup, og han tør, til trods for mangfoldigheden af former og praksisser, godt tale om en særlig dansk buddhisme.
Dansk Dharma. Buddhisme og buddhister i Danmark er nummer to bog i et projekt, der i sig selv er prisværdigt, »Det danske pluralismeprojekt« om religioner og spiritualitet i Danmark. Projektet undersøger og beskriver det moderne danske religiøse landskab.
Tidligere er udkommet Religiøs mangfoldighed – en kortlægning af religion og spiritualitet i Århus (Systime) og senere udkommer bøger om islam, kristendom, hinduisme og nye religioner. Det er center for Multureligiøse Studier på Aarhus Universitet, der står bag.

*Jørn Borup: Dansk Dharma. Buddhisme og buddhister i Danmark. Ill. 232 sider, kr. 199,-. forlaget Univers. Udkom den 11. marts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu