Læsetid: 4 min.

H.C. Andersen på fem måder

Vejen til A-dag, den 2. april, da H.C. Andersen for 200 år siden lod sig føde i Odense, eller hvor det nu var af Gud véd hvem, er brolagt med bøger, store og små, nye og gamle – altså genoptryk. To af den sidste slags hører til de virkelig nyttige og store, hans ’Samlede digte’ og ’Breve fra H.C. Andersen’, hver på ca. 1.000 sider i hardback-udgave og til næsten ingen penge
9. marts 2005

Nye bøger
Bortset fra nogle folkekære sange og hans allerførste digt, »Det døende barn« og et par stykker til, som komponisterne har givet et langt liv, eksempelvis Grieg med »To brune øjne«, har de ikke nydt den højeste gunst hos kritikere, skubbet til side af de almægtige eventyr.
Allerede Georg Brandes, der i 1869 skrev den første dybtgående vurdering af forfatterskabet, ofrede kun et par linjer på lyrikken, hvad Andersen sagtmodigt anmærkede. Han havde dog det fortrin, skrev han som svar, at han i få strofer kunne sige en hel del, som folk finder ’betegnende’. Det kan læses i mastodontbindet med hans breve.

Som lyriker
Der er digte med både få og mange strofer. I den tidlige samling Phantasier og Skizzer (1831), som udgiveren Johan de Mylius sprogligt opdaterer til ’Fantasier og skitser’ og sådan hele vejen for læselighedens skyld, finder man længere fortællende digte, bl.a. over folkesagn, som alle dage interesserede digteren bl.a. det uhyggelige om ’Bruden i Rørvig kirke’ om en hemmelig henrettelse.
Som lyriker befandt Andersen sig i en overgangstid for poesien. Han er ifølge de Mylius egentlig den sidste store lejlighedsdigter, der kan tale med et repræsentativt jeg, men dog har den intime tone. Han overtager de traditionelle genrer, versfortællingen, romancen, kappes med de postromantiske ironikere Heine og Byron, han nærmest opfinder børnesangene og laver genrebilleder og naturscenerier. Man kan i hvert fald gøre skønne fund især i enkeldele. Man bliver slået af hans opmærksomhedsevne og allestedsnærværelse.
Og det bekræftes man til overmål i ved læsning af det store brevudvalg af hans korrespondance, som C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh efter aftale udgav 1878, tre år efter hans død, og som nu atter er genoptrykt, udgivet af navnefællen Nikolaj Bøgh, tipoldebarn af gamle Bøghs bror.

Virtouse breve
Breve er en kunstnerisk genre i Andersens hånd, virtuost over hele følelsesregistret, som er løbende kommentarer til værker og dage. Og han har vidst det, sørget for at beholde koncepter og bevare brevene til ham selv, som er blevet til en anden udgivelse. Familien Collin er vagt repræsenteret, Edvard tilbageholdt brevene til eget brug, og de har også fået særudgaver, ligesom dem til andre korrespondenter, men bredden er alligevel imponerende.
Personregistret fylder 50 tættrykte sider. Her er den originale ortografi bevaret, tættere som vi er på hans private særpræg. Man hører nærmest pennen skratte.
»Men nu slaaer Klokken fire, jeg kan ikke slutte Brevet i Dag, derfor ikke mere om Romanen. Resten af Brevet skrives til paa Løverdag«, får Henriette Hanck at vide.

Synsvinkler
Et optryk, men let revideret, er også den kloge Ulrich Horst Petersens I H.C. Andersens verden fra 1977, en konsekvent eventyrlæsning uden biografi, skrevet op mod psykoanalyse og marxistisk psykologi, som da var aktuelle. Han finder frem til figurtyper, dem, der higer opad mod lyset, og dem, der fejlfortolker konflikterne eller af angst bliver på deres sted, som de hævder er hele verden. Det er dermed den kunstnerisk meget bevidste proces og moral hos digteren, han analyserer frem. Horst Petersen finder således en kunstskabt idéverden i stedet for at gå ud fra en ideologi.

I musikkens verden
Nyskreven er Mogens Wenzel Andreasens H.C. Andersen og musikken, en oversigt over de musikere og komponister, han mødte og måske også var mere interesserede i end deres musik, om end han var en stor og entusiastisk koncertgænger. Bogens 2. del fortæller om de usædvanlig mange danske og udenlandske komponister, der har fortolket ham. Også her får man indtryk af hans verdensberømmelse. Bogen har leksikalsk karakter, mere opremsende end fortolkende. Den lille paperbacks ikke særlig vellykkede æstetik højnes betydeligt af en indlagt cd, hvor Tomoko Nakatashi spiller herlig klavermusik af bl.a. C.F.E. Horneman, Siegfried Langgaard og August Enna relateret til digteren. Legetøj indgår i adskillige af eventyrene, og 14 af dem er valgt ud til det smukke album H.C. Andersen og legetøjet, indledt med »Den lille Idas Blomster « og afsluttet med »Dandse, dandse Dukke min«. Lederen af Holbæk Museum, Lene Floris, skriver forord. Dér er en udstilling i gang med det legetøj, som er affotograferet til bogen sammen med de gamle tegninger af Vilhelm Petersen og Lorentz Frølich. Så er da også den synsvinkel på digteren afprøvet.

*H.C. Andersen: Samlede digte (red. Johan de Mylius). 925 s. 149 kr. Aschehoug. ISBN 47-11-11832-6

*H.C. Andersen: Breve fra H.C. Andersen (red. C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh). 1016 s. 149 Kr. Aschehoug. ISBN87-11-11834-2

*Ulrich Horst Petersen: I H.C. Andersens verden. 128 s. 175 kr. Det lille Forlag. ISBN-87-91220-28-9

*Mogens Wenzel Andreasen: H.C. Andersen & musikken. 128 s.ill. 199 kr. incl. cd. Bazar. ISBN 87-7604-037-2

*H.C. Andersen og legetøjet. 110 s. 199 kr. Fremstillet i samarbejde med Holbæk Museum, Museet for Koldinghus og Altonaer Museum in Hamburg. ISBN413-6453-8

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu