Læsetid: 4 min.

Kærlig hilsen Werner

Hvor langt hen kan man forsvare og forklare en topnazist? I romanen om dr. Best – bare rolig, det er en øvelse – går forfatteren Vilhelm Topsøe det mest ad vejen
31. marts 2005

NY BOG
Vilhelm Topsøe vinkler verden 180 grader ved at kravle helt ind i midten af dr. Werner Best, Hitlers rigsbefuldmægtigede i Danmark 1942-45. Det er der kommet en moralfilosofisk interessant ’rejsebeskrivelse’ ud af, undskyld… roman, men en slags rejse er det nu alligevel.
Inden for film og tv kalder man den slags for dramadoc, og der er i tidens løb ofte sat spørgsmålstegn ved genren, for hvor interessant er det, at nogen tænker sig til, hvad en anden har tænkt og gjort? Vil man ikke hellere have den rene vare i dokumenteret biografiform end denne indbyggede utryghed med hensyn til fup (digt) og fakta?
Mens man spekulerer over den indvending, som jo så også ville ramme en Per Olov Enquist, kan man f.eks. lade sig rive med af selve fortællingen og sandsynliggørelsen af den. Går man med på komedien – eller tragedien – rammer Vilhelm Topsøe plet med sin timing af sit moralfilosofiske ærinde lige op til Befrielsesdagen, hvor vi på tresindstyvende år stadig diskuterer skyld og ansvar i forbindelse med vore holdninger, yderligere aktualiseret af spørgsmålet, om vi og amerikanerne er irakernes tyskere eller tværtom. Eller noget helt tredje, som historiens dom vil afsløre.
Vilhelm Topsøe leger nu den leg, at han ser på tingene fra nazistens synsvinkel. Denne af Hitler udsendte embedsmand sidder i sit domicil, Rydhave i Skovshoved, og skriver et langt brev til sin afdøde far (for at forklare sig) den 8. maj 1945, fem dage efter at han i Flensborg har været til møde med nogle andre
nazi-pinger omkring denne dagsorden: Skal man følge Førerens ordre om at kæmpe videre, selv om krigen reelt er tabt? Josef Terboven i Norge mente ja, Best mente nej. Han ville spare unødige tab af menneskeliv på begge sider.

Det blinde øje
Werner Best mener i det hele taget, at han har gjort mere positivt for Danmark end nogen dansker – og også for jøderne. Regnestykket, når det sidst i romanen gøres op, ser for ham enkelt ud: Af de 6.000 danske jøder døde ’kun’ højst 50 i kz-lejr. For det første blev kun 477 anholdt, for det andet sørgede han personligt for, at de fleste kom til Theresienstadt, hvorved de overlevede, og i det hele taget satte han kikkerten for det blinde øje, når jøder blev hjulpet over sundet til Sverige.
Med andre ord: Han forsøgte hele tiden at mildne udgangen på de ordrer, Hitler gav. Uden ham og den måde, han gik ind i samarbejdspolitikken på, kunne Danmark have været en rygende ruinhob. Best giver sågar modstandsfolkene skylden for de danske jøders skæbne, for hvis ikke de havde påbegyndt og intensiveret deres ’terrorisme’, ville Hitlers vrede ikke være vakt, osv… sådan ser jo enhver på verden fra sit sted, sin position og sit dilemma. Det var dobbeltspillenes tid, og mange hoppede på tungen.
Alt i alt mener Best til slut i sin celle på Kastellet, at hans moral ikke har været den værste i modsætning til mange af danskernes med deres selvglæde. Han oplever efterspillet som operetteagtigt. Fik sluttelig en dødsdom, men endte med at afsone seks år i fængsel. Selv om han en overgang havde Niels Klerk som advokat.

Verbal fægtekunst
En ordentlig rundtur, og hvorfor pokker skal vi have sådan en starut hvidvasket? Skudt forbi, det skal vi heller ikke. Topsøe fremviser ham blot i hel figur med små, søde børn, whisky i barskabet og en kone, der hedder Hilde, som spiller klassisk på klaveret, men ellers er en kold cigar – og så altså også med en barndom, der i triviel freudiansk forstand handler om at leve op til faderens idealer. Den far, der selv døde i kamp for fædrelandet. En noget patetisk ramme, som i grunden kunne undværes (i al fald er det nogle hulens lange breve, faderen får på adressen oppe i himlen med kærlig hilsen fra Werner).
Bogen om Best er en intelligent roman. Først og fremmest. Den er også habilt håndværk og har sine højdepunkter som f.eks. i Karen Blixens møde med kollegaen Ernst Jünger i Berlin. Det er knageme morsomt, og baronessen er taget på kornet. Topsøes verbale fægtekunst kommer dog især til udtryk i de stringente argumentationer, som Topsøe tillægger sin figur, når denne møder advokaten, lægen, fængselsbetjenten, den my-stiske mand fra Besættelsestiden Fakta og andre danskere.
Øvelsen har været at lade ham argumentere logisk og overbevisende trin for trin. En nyttig måde at få verden vendt på hovedet på, når alting bliver for sort. Eller for hvidt.

*Vilhelm Topsøe: Dr. Werner Best – mine danske år. 275 s. 299 kr. Borgen. Udkommer i dag

*Information bringer i morgen et uddrag fra bogen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu