Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Det kløende knaphul

Ordensvæsenets indretning og historie i detaljeret storværk
Kultur
14. marts 2005

Ny historiebog
Ordener hænger man som bekendt ifølge den gamle oprører P.A. Heiberg på idioter.
Udsagnet bidrog stærkt til at sende satirikeren i livslang landsforvisning. Anfægtes det nationale magthierarkis symboler, anfægtes selve systemet. Symbolerne – for ordensvæsenets vedkommende udformet som større og især mindre emaljerede metalstumper sat op med kulørte bånd – anses som hellige og uforgængelige. Et ridderkors leveres tilbage ved ridderens død, så den næste i rækken kan fæstne det eftertragtede hæderstegn i knaphullet. Ordensvæsenet er uløseligt forbundet med kongehuset, under hvis forvaltning dette henhører; fortsat har monarken et stort ord at skulle have sagt, når visse tegn og medaljer uddeles, skønt automatikken også præger institutionen.
Fra godt og vel det 15. århundrede stiftes det ordenssystem, hvorpå man siden har bygget. Men ordener som sådan er selvfølgelig langt ældre. Nogle af de ældste kendes fra romerske relieffer, hvorpå man kan studere medaljoner og ringe o.a. som officererne tildeltes efter særlig indsats. Givetvis har herskere til alle tider haft behov for at hænge husflid om halsen på de loyale.
Selvsagt er et lands ordensvæsen en side af kulturhistorien, og en systematisk fremstilling af fænomenet påkrævet. En sådan har jurist og statsadvokat Lars Stevnsborg præsteret i et kæmpeværk om danske ordener og medaljer fra 1500 til i dag. Ikke just en bog man læser fra ende til anden eller tager med i seng, men utvivlsomt et værk, der i fremtiden er uomgængeligt, såfremt man føler trang til at udsige noget autoritativt om danske ordener.
Værket omfatter samtlige danske ordenstegn under administration af Ordenskapitlet og fortæller tegnenes baggrund og historie samt om forvaltningen af hele historien. Dertil kommer de forskellige indstiftelsesformularer o.l. – et righoldigt, nu let tilgængeligt kildemateriale til denne specielle side af den danske rigsforvaltnings historie.
Som sagt er ordensvæsenet forbundet med nogen automatik. Beklæder man visse stillinger i central- og anden offentlig administration, er ridderkorset sikkert, med mindre man stjæler af frimærkekassen.
Ligeledes modtager kongehusets medlemmer og visse fine familier ordenstegn pr. selvfølgelighed. Men personer kan altså også udpeges til ophøjelsen. Og folk kan vel at mærke sige pænt nej tak. Det sidste havde nok været en messe værd i en bog om ordener. Ikke så få beder sig jo af forskellige grunde fri for glitterstadsen.
Enkelte må efter dom eller anden nedtur levere det tildelte tilbage. Dybere kan man næppe synke i en tid med kløe i knaphullet.

*Lars Stevnsborg: Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn 1500-2000. 823 s. ill. 498 kr. Syddansk Universitetsforlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her