Læsetid: 3 min.

Den tunge nabo

I en ny bog leverer historikeren Karl Christian Lammers en glimrende fremstilling af det dansk tyske forhold fra 1945 til genforeningen
3. marts 2005

Ny bog
Det er ikke en skrøne, når daværende udenrigsminister Per Hækkerup citeres for at Danmark i virkeligheden kun havde tre udenrigspolitiske problemer: Tyskland, Tyskland og Tyskland.
Denne anmelder hørte ham sige det ved det bord i Snapstinget, ved hvilket den farverige mand lod sig konsultere. Med udtalelsen sigtede Hækkerup finurligt til de to Tysklande, DDR og Forbundsrepublikken, samt et eventuelt atter samlet Tyskland. »Vi holder så meget af tyskerne«, sagde han ved samme lejlighed, »at vi helst ser to Tysklande«.
På den måde gav denne kender af realpolitik udtryk for en traditionel dansk opfattelse af »truslen fra syd«. Det var på den anden side en trussel, som allerede på det tidspunkt havde ændret så meget karakter, at man dårligt længere kunne tale om et forhold som sådan.
Noget var fundamentalt ændret, hvilket selv Hækkerup med sin medfødte skepsis over for naboen kunne have aflæst af de nye allianceforhold og utvivlsomt også gjorde det, når han ikke ville sige noget morsomt og slående.

Drømmen om revanche
Historikeren Karl Christian Lammers, som gennem årene beriget den danske historiske litteratur med flere værdifulde arbejder om Tysklands nyere historie, har nu leveret en klar og nyttig fremstilling af forholdet mellem Tyskland og Danmark i efterkrigsårene og frem til vore dage. Pointen er den allerede antydede, at Tyskland efter 1945 fremstod som en ganske anden størrelse end både før og under nazismen, hvis knusende nederlag nødvendigvis måtte omlægge tyskernes stemme i den fremtidige europæiske politiske koncert.
I Hækkerups aforisme ligger til gengæld også en anden mere skjult pointe under det forhold, at det reale forhold altså ændrede sig efter 1945: Danskerne havde følelsesmæssigt vanskeligt ved at greje det. Ikke så sært lurede mistænksomheden. Og den var sej. End ikke tyskernes langt senere opgivelse af D-marken og deres tilslutning til en fælles valuta i Europa beroligede de traditionelt tænkende og ængstelige danskere.
Nationalhysterikere med center i Dansk Folkeparti kunne endnu senere falde besvimet om ved etableringen af det dansk tyske grænselandsråd. Et eller andet sted rumsterede og rumsterer vel sagtens stadig drømmen om revanche for 1864 og med Danmark til Elben. Forbrødring med Preussen, grænsebommenes bortfald, tangerer landsforræderi, jævnfør Pia Kjærsgaard & co.’s opkøb af en grænsestation som demonstrativt monument for bitterheden og adskillelsen.
Lammers reder fint trådene ud i sin bog med den sigende titel: Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter? Spørgsmålet stilledes af Arne Sørensen, Dansk Samling, der advarede mod at lade danskernes forhold til Tyskland efter krigen styre af had og mistro. Trods alt var det ikke alle tyskere, der var slået ihjel i krigen, og trods alt var der en fremtid med landet som god nabo og ikke mindst handelspartner. Det sidste fik selvsagt stor betydning. Studeeksporten kom hurtigt i gang igen; samarbejde i bl.a. EFTA, NATO og EF accelererede forholdet til et Tyskland genopstået af ruinerne, men uden militarismen.
Den, der vil følge denne ofte komplicerede, men ganske målrette proces, bør læse Karl Christian Lammers vidende og velforklarende bog.
Måske en lille tand for velmenende. Lammers har en tilbøjelighed til at skrive redundans, til tider så nidkært, at læserytmen forstyrres. En forlagsredaktør kunne med en rød pen have gjort et par gode gerninger. I øvrigt savner bogen illustrationer, men indeholder en fin litteraturliste og gode notet. Anbefalet.

*Karl Christian Lammers: Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter? Det dansk-tyske forhold efter 1945. 323 s. Schønberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu