Læsetid: 3 min.

Bennys badekar

Med sin seneste film, ’The Life Aquatic’, vover Wes Anderson sig ud på dybt vand. Heldigvis er han en god svømmer
1. april 2005

Ny film
Man får lyst til ligesom Alice, da hun var i Eventyrland, at udbryde »curiouser and curiouser!« efter at have set The Life Aquatic, den seneste og meget underholdende film fra Wes Andersons skæve hånd.

Den amerikanske instruktør bag de små, originale mesterværker Rushmore og The Royal Tenenbaums overgår sig selv og sin egen frodige fantasi i The Life Aquatic, der er lige dele løssluppen hyldest til og parodi på havforskeren Jacques Cousteau og endnu et kulørt drama om mærkelige familierelationer og de trods alt sande følelser, som gemmer sig bag facaderne på Andersons alt andet end normale personer.

Sit livs krise
Den midaldrende havforsker og engang så populære dokumentarist Steve Zissou (Bill Murray i nok en god rolle) er i sit livs krise. Efter mange gode år med at forske og filme sammen med den mildest talt brogede besætning ombord på skibet Belafonte, bliver han nu svigtet af publikum, sine investorer og sin hårdkogte kone (Angelica Huston), der synes, at Steve har udviklet sig i en uheldig retning. Oven i købet har han lige mistet sin bedste ven til en glubsk jaguarhaj; han bliver opsøgt af en ung mand (Owen Wilson), der siger, at han er Steves søn; og han må trækkes med en emsig, højgravid journalist (Cate Blanchett), der har sine egne problemer at slås med.

Nej, det er ikke nemt at være Steve Zissou, der samtidig har besluttet sig for on camera at hævne sig på den haj, der spiste hans ven. Det bliver en begivenhedsrig tur, hvor Zissou og Co. – inklusive Willem Dafoe og Jeff Goldblum – må kæmpe mod både farlige pirater og et skrøbeligt produktionsbudget.

Klangbund
I sine film opbygger Wes Anderson en stiliseret virkelighed, hvor hans spøjse karakterer færdes hjemmevant, og hvor, om ikke alting, så i hvert fald mange utrolige ting kan ske. Fra og med Bottle Rocket, Andersons debut, er hans film blevet mere og mere særegne, og i The Life Aquatic har han fjernet sig så langt fra en fysisk, genkendelig virkelighed, som han overhovedet kan, uden at det bliver decideret surrealistisk – selv om det sgu er tæt på.

De mange havdyr og fisk, som Belafonte møder på sin vej, har kuriøse navne og findes slet ikke i virkeligheden, men er morsomt animeret til lejligheden af Henry Selick og giver filmen et strejf af eventyr – det er en art voksenversion af Bennys badekar.

Rushmore lånte formmæssigt fra teatret, The Royal Tenenbaums fra litteraturen, og The Life Aquatic fra dokumentarfilmen, som man kender den fra de mange timer i selskab med Jacques Cousteau og hans røde tophue, der også spiller en prominent rolle i Andersons film.

Eventyret i havet
Nogle vil nok blive stødt, men mon ikke afdøde Cousteau selv ville have fundet, at Murrays neurotiske og halvgale fortolkning af sin person var sjov, fordi den tydeligvis også rummer Andersons kærlighed til Cousteau og den berømte franskmands renhjertede insisteren på livet og eventyret i havet.

Selv om Andersons karakterer ofte er i fare for at forblive de rene karikaturer, de til at begynde med også er, så sørger han sammen med de dygtige skuespillere – hvoraf nogle før har medvirket i hans film – for at give dem tilpas meget klangbund til, at man tror på dem som mennesker.

Og det er naturligvis også vigtigt, når man tilmed gerne vil fortælle en historie om vigtigheden af familie – både den man er født ind i, og den man finder undervejs på sin færd gennem i livet.
Som flere anmeldere bemærkede, da filmen havde premiere i USA, er det svært at se, hvor Anderson nu skal bevæge sig hen.

Han har så at sige malet sig selv op i et hjørne, hvor næste skridt vil være ud over afgrunden og måske skræmme publikum væk. Men indtil videre holder han altså tungen lige i munden, og svømmer det bedste, han har lært, og The Life Aquatic er en både usædvanlig og visuelt fornøjelig oplevelse.

*The Life Aquatic. Instruktion: Wes Anderson. Manuskript: Wes Anderson og Noah Baumbach. Amerikansk-italiensk (Palads og CinemaxX i København og biografer i Lyngby, Odense og Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu