Ny bog
Det er en velkendt sag, at folk på flugt fra politisk og anden undertrykkelse udvikler en egen adfærd samt politiske strukturer i det fremmede. Disse fænomener kan let komme i konflikt med værtslandets normer og ikke mindst forventninger til de fremmede som gæster. Man behøver blot erindre om indslag i den hjemlige nutidige flygtningedebat, hvor de tilkomne tillægges skumle motiver og i mistænksomme hjerner end ikke regnes for folk i nød, men blot bekvemmelighedsflygtninge.
Dansk flygtningehistorie er snart sagt én lang trist historie om knapt tålte eller hyppigere afviste og udviste folk ofte i betydelig forlegenhed. Som regel har danskerne ikke haft meget at frygte; de fraflygtede konflikter har i nyere tid ligget fjernt fra Kruså, hvis det da ikke var Ungarn, hvor russerne jo havde hænderne fulde og næppe ved den lejlighed truede med at gå i land i Gedser.
En anden snak var det under den store franske revolution, da dønningerne fra Bastillens fald og afhugningen af et styk kongehoved anderledes påvirkede vandstanden i Sokkelund herred. Den danske enevælde og dens folk var ikke fornøjede ved begivenheden, så lidt som andre kronede personager inklusive deres omgivelser betragtede de franske revolutionære med sympati.
Franskmænd, der flygtede fra det egentlige rædselsregime under Robespierre, kunne ikke mere rubriceres som entydige emigranter, således som tilfældet var i begyndelsen af revolutionen. Nu strømmede allehånde typer ud af det labile land, herunder jo også revolutionære, der blot var revolutionære på en anden måde end blodhunden i det berygtede Velfærdsudvalg. Dette medførte selvsagt konflikter mellem senere på den ene side det officielle revolutionsstyres gesandter og på den anden folk med en divergerende opfattelse fra regimets.
Spændende som livet
Historikeren Ulrik Langen har efter grundige arkivstudier fulgt trådene i nogle markante folks historier, således som disse udviklede sig i fortrinsvis København fra 1789 til 1814 efter Napoleon I, da bølgerne helt havde lagt sig.
Spændende, som kun det virkelige liv kan være, fortæller Langen om intrigerne, træk og modtræk i miljøet, samt om den danske regerings og de danske myndigheders møjsommelige, men langtfra udygtige bestræbelser på at klare prekære situationer og samtidig holde sig uden for det egentlige opgør eller lægge sig alt for meget ud med det nye og som andre revolutionsbevægelser stærkt ømfindtlige regime.
Takket være den navnkundige udenrigsminister Bernstorff navigeres mellem skærene, selv når de franske aktører går op i en spids og så småt forbereder et anneks til revolutionen midt på Gammel Strand. Hovedpersonerne heri er emigranten, alle flygtninge kaldtes emigranter, Dubrous og gesandten Grouvelle, der helt uanset regimetilknytningen ikke havde noget godt navn. Den eller de sager Ulrik Langen følger, er indviklede og skal ikke søges genfortalt her. Læs selv.
Læs i det hele taget denne indfølte skildring af fjerne skæbner, som forfatteren formår at anbringe som lyslevende mennesker i et 1700-tals København, som han kender så indgående som sine historier. I et mindeværdigt kapitel fører Langen f.eks. læseren rundt i Københavns overfyldte og uhumske rådhus, dengang placeret mellem Nytorv og Gammel Torv; det er ren virtual reality og et stykke historisk skrivekunst.
Fremstillingen leverer også udblik om emigranter andre steder, blandt andet i England med dette lands forbilledlige understøttelsesforanstaltninger til de mange emigranter uden formue, dem der var i egentlig nød.
Langen kunne godt her have fyldt lidt mere på om emnet i europæisk perspektiv. Et kort resumé havde heller ikke været af vejen, selv om indledningen dog giver en fin, men kortfattet indføring i problemstillingerne.
Det lille fjerne overbefolkede København med de stinkende rendestene, bordellerne, de fulde søfolk i havnen og de fine folk i Frederiksstaden var for en stund en af kulisserne i det store sceneskift i datidens sydlige europæiske supermagt. Den historie fortæller Ulrik Langen så intenst, at den huskes længe.
*Ulrik Langen, Revolutionens skygger. Franske emigranter og andre folk i København 1789-1814. 436 s. ill. 299 kr. Lindhardt og Ringhof
