Ny bog
Det imponerende ved Bent Haller er hans evne til efter snart 30 år som forfatter udi stort set alle genrer og for mennesker i alle aldre med usvækket sproglig vitaminkraft fortsat at tage kunstnerisk livtag med tilværelsens såvel store som små spørgsmål. Hallers seneste opus, Historien om Hønsepigen, der former sig som et originalt tilskåret moderne eventyr om svigt og udnyttelse, er på den led ingen undtagelse. Den føjer sig smukt til den lange række portrætter af hallerske helte, der med livet som indsats prøver at holde fast i deres væsens rod i kronisk og smertelig infight med civilisationens mange spændetrøjer.
Snurrigskravlet
Problemet for hønsepigen Ingrid er, at hun ikke helt ved, om hun er menneske eller høne. Hendes udearbejdende mor kan ikke få hende passet og har derfor anbragt hende i et varmt hønsehus, hvor hun vokser op og får navnet Gokl (som ifølge Haller på menneskesprog betyder snurrigskravlet) og under far Kykkelis myndige ledelse med stort besvær lærer at sidde på pind og tale hønsk. Til gengæld er hun eminent til at uskadeliggøre den aggressive ræv. Men da hun bliver større, vokser længslen efter at se verden uden for hønsehuset. Ingrid bryder ud og som en anden Kasper Hauser skal hun nu til at lære menneskets verden og leveregler at kende. Efter kortvarigt at have beruset sig i frihed i en muddergrøft, indfanges hun af den kronragede dr. Frankel, som under dække af en brøsig venlighed lænker hende til en parasolsten i sin moderne villa og feder hende op med boller og varm kakao,
alt imens han via Ingrids fascination af de levende billeder på tv lærer hende menneskers sprog. Han sælger Ingrid til dr. Hermandsen, som i første omgang vil bruge hende som nyredonor. Det går Ingrid med til, da hun erfarer at mennesket har to nyrer.
Men har mennesket også to hjerter, spørger hun, da dr. Hermandsen præsenterer hende for pigen Linda, som har dårligt hjerte. Smerten og tvivlen brydes i den opofrende Ingrid. Hendes krop får i det hallerske univers mæle og protesterer voldsomt, og da hjertefuglen kommer på besøg og fortæller hende, at hvis den flytter ud »så flytter himlen ind og fylder dig med blåt«, stikker hun af sammen med den
venlige sygeplejerske Lis.
Eksisterer reelt ikke
Et magisk tilfælde foranlediget af den aktive undulat Piphans, bringer Ingrid i favnen på det karrierestressede ægtepar Klingenhøj, hvor den identitetsløse pige udnyttes som hårdtarbejdende barnepasser. Da ægteparret tager til New York og overlader børnene i Ingrids varetægt, oplever hun for første gang en følelse af meningsfuldhed og samhørighed, da hun sammen med en anden outsider, drengen Tobias, skaber rammer for at hun selv og børnene lærer at læse og regne og fungere som levende, nysgerrige mennesker. Det er Hallers modbillede af en anderledes måde at fungere på uden om den familiale tvangssocialisering, der her udfoldes i minimodel. Det holder for en stund, men igen konfronteres Ingrid med det faktum, at hun hverken har personnummer eller fast adresse og derfor reelt ikke eksisterer.
Først i bogens slutkapitel finder Ingrid et rigtigt hjem i Cirkus Magnifico, hvor ti hvide høns genkender hende og den store hønsehvisker, prins Igor af Sibirien, under et
gigantisk og helt uforudsigeligt slutnummer i manegen erklærer hende sin kærlighed.
Jo, Haller er i fineste form i dette særprægede, vitalt levende og underfundigt samtidskommenterende eventyr, hvor der både er højt til loftet og nært til hjertet i en genrekonstruktion, der er Hallers helt egen og bæres oppe af en opfindsom og skarpskåren fantastik i spændstig og tankevækkende leg med virkelighedens mere groteske tilskikkelser.
*Bent Haller: Historien om Hønsepigen, 151 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN: 87-638-0175-2
