Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Magisk Odder-realisme

Kultur
7. april 2005

NY KRIMINALROMAN
En ting kan man i hvert fald sige om Henning Mortensen. Han er ikke bange for at kaste sig ud i de mest halsbrækkende manøvrer, når han skriver bog. Han er ikke bange for at skrive »leverpostej,« når han mener leverpostej, men han kunne såmænd også finde på at kalde den pølse, og det lige midt i handlingen i en kriminalroman. Han gør nemlig, hvad der passer ham, og han kan ikke se en tangent uden at køre ud ad den. Det er den charmerende del.
Advokaten Ludwig Kaas er i romanen Næb og klør en pølsespisende slankeklovn. Han har mistet sin kone, og nu vil han tabe sig, men så er det, han lige kommer til at tænke på leverpostej. Med baconsmag – og ikke kan slippe tanken. Så spiser han en hotdog. Og en til. Eller han cykler helt til Hundslund efter forunderlige bagerkager. Han har også mistet en af sine bedste venner, en arkitekt, som på mystisk vis er blevet dolket i en skov. Bente Møller fra Odder Politi forsøger at opklare sagen, når hun da ikke bliver dopet af »sjove bolcher.« Vi er i lokalsamfundet mellem Horsens og Århus, hvor det er normalt at være mærkelig. Men vi er også i himlen, hvor arkitekten ikke kan forstå, at han ikke møder nogle andre døde.
Det er svært ikke at holde af Henning Mortensen for hans mange spøjse indfald, så det gør man gerne. Tag nu de to bænke ved Sondrup Havn. Den ene hedder Folketinget, den anden Snapstinget. En hundehvalp kalder han for Harley Davidson. Og hvorfor er det nu, det hedder salonrifler? Det gør det, fordi man skød med dem i frisørsalonerne, når der var bandekrig i mafiaen. Især når en af mafiosoerne netop var under barbererens ragekniv. Påstår i al fald en af personerne. For sjov.
Og morsomt er det, når de lokale beboere beskrives. Både dem, der hjælper asylansøgere og dem, der brænder dem af med rigtig ildebrand. Mamadou Dia hedder en sort mand, som Henning Mortensen har anbragt på egnen. Han er hjælperen. Den småt begavede Benny er afbrænderen, der så løber ind i flygtningepigen Pava. Hende forelsker han sig i, selv om navnet minder ham om et opvaskemiddel.
Mest får vi nu at vide om, hvad der foregår og foregik i arkitekt- og advokathjemmene, og det var naturligvis både artige ting og sager. Vi lever med i den forbudte kærlighed, da enkemanden, vor advokat Ludwig, forelsker sig i en kvinde, han er bobestyrer for, og derved jo bliver inhabil. Hun hedder Lise Koldsø, tidligere hed hun Lise Winther. Hvilket det jo ikke bliver varmere af, som advokaten noterer sig.

Læserkontrakten
Henning Mortensen er den ene af de to store humorister i sin generation af romanforfattere. Den anden er Bent Vinn Nielsen, der er lige så mageløst morsom i sine beskrivelser af den lollandske provins. Men hvor Vinn samtidig med løjerne også er alvorsfuldt social og lander på begge ben, er Henning Mortensen en slapstick’er. I denne bog, der er bygget op som en kriminalroman, kan man relevant spørge, om ikke den slappe line også bliver… ja, for slap hen ad vejen.
Når en krimi indledes med et drabsforsøg, indgår forfatteren en kontrakt med læseren, der lover spænding og opklaring. Men fordi Mortensen alligevel ikke tager sin krimi helt alvorligt, opløser den sig i noget lidt for nemt, man kan kalde surreelt eller magisk irreelt. Spændingen kan ligge på et lille sted, og man er bestemt ikke ved at gå bagover, da mordforsøget finder sin opklaring. Selv om den ellers er helt up-to-date med kunstig intelligens (lige så kunstig som Nattergalen hos HCA) og alt det der moderne grej fra fagre, nye computerverden. Uhyggelig så da? ikke et øjeblik.

Op i røg
»I begyndelsen var der noget. Men hvad?« lyder romanens indgangssætning. Det spørgsmål hænger stadig i luften ved romanens slutning.
Men måske skal man slet ikke læse bogen som kriminalroman, indvender nu den intelligente læser. Det kan jo være, den er tænkt som en parodi, der blot bruger krimien som påskud, skema og vogn for Henning Mortensens viltre indfald? Jamen, det kan da godt være, men det føles alligevel utilfredsstillende, at plottet går op i langvarig røg, efterhånden som fantasien tager over, og fabulanten vinder over krimiforfatteren. Eller skal vi venligst sige, at det bliver uafgjort? Det gør vi, og det er da i al fald en halv sejr. Til driblekongen.

*Henning Mortensen: Næb og klør. 200 sider. 199 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her