Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Mr. and Mrs. Smith

Kultur
17. juni 2005

Man kan ikke komme udenom, at der er kemi mellem Brad Pitt og Angelina Jolie, som har titelrollerne i Doug Limans actionkomedie Mr. and Mrs. Smith. Måske fordi de under optagelserne faldt for hinanden og blev kærester.

Og kemi er vigtigt i en film som Mr. and Mrs. Smith, der handler om et ægtepar, som nok er velhavende og smukke, men ikke rigtig lykkelige i deres overfladiske, småborgerlige idyl.

Hvad de ikke selv ved er, at de arbejder som lejemordere for to konkurrerende organisationer, og da der sættes en pris på deres hoveder, må de vælge, om de vil bekrige hinanden eller forsøge at stå sammen - som rigtige ægtefæller, i medgang og modgang.

Der er rigeligt med hæsblæsende skuddueller og biljagter i Mr. and Mrs. Smith til at tilfredsstille de fleste actionhungrende filmfans. Og der er mange sjove scener, både før og efter Den Store Afsløring, hvor Jolie og Pitt leger bedsteborgere og skændes, mens de skyder og slås - med hinanden og med deres modstandere.

Nogen entydigt vellykket film er Mr. and Mrs. Smith dog ikke.

Det er frisk at forsøge at bygge et ægteskabsdrama ind i en actionfilm, men det bliver ikke for alvor overbevisende, og i de mere stille stunder går handlingen indimellem helt i stå - selv om Pitt og Jolie gør, hvad de kan for at holde den igang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her