Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Diva i storform

Kultur
4. juli 2005

Så kommer den syngende shampooreklame til Tivoli og slår gækken løs. Eller hvad hun nu gør. Navnet er Mariah Carey, og hun er verdens bedst sælgende kvindelige solist fucking ever, med salgstal, der ligger på omkring de 150 millioner. Det gør hende selvfølgelig til én af denne verdens mest elskede solister, men med den bagvendte logik, der hersker indenfor feltet, også én af de mest hadede. Når denne signatur således lader en bemærkning falde om, at han skam holder meget af Careys musik, mødes han med lige dele hån, latterliggørelse og mistro. Cool nok. Et ofte genkommende udsagn er således, at hun "onanerer med stemmen". Okay! Dét gad vi sgu godt se!!!

Nå, men de forudsigelige reaktioner betyder selvfølgelig bare, at det ikke er muligt at nuancere synspunktet og fastslå, at det hele skam langt fra er lige godt på samme måde som Carey har haft både magre og fede år. Men lægger man sine blødende øren (og det gør vi gerne) til madammens seneste udspil, The Emancipation Of Mimi, må det afgjort siges at høre til i den bedre ende. Efter en lettere desorienteret periode, er divaen tilbage i storform, hvilket vil sige poppet og perfektionisk udført R&B-candy, kreeret af en vifte af tidens toneangivende producere, der ubesværet skaber en saftig bund, hvor hen over den totalt imponerende stemmepragt kan folde sig helt, helt ud. Med Whitney stadig helt på narkoskideren er Mariah den eneste i den klasse på scenen p.t. - også selv om en Christina Aguilera og en stribe nougatfarvede sangmuse har skabt sig mere eller mindre givtige karrierer ved at plagiere hver en nuance i Careys Håndbog for Håbefulde Sangere. Hvorom alting er, så er Mariah stadig the real McCoy og som sådan materialiserer snart i levende live her under vores himmelstrøg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her