Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Saft, kraft og melodisk varme

Kultur
5. september 2005

Undertegnede oplevede trompetisten Jens Winthers European Quintet som en betydelig live-ressource for et par somre siden i Rioja i Spanien. Og selvom Winther har udskiftet at par af gruppens medlemmer siden da, er der fortsat en musikalsk kemi og spillelyst til stede, som forplanter sig i musikkens udtryk med saft, kraft og melodisk varme. Her er nemlig en række musikere, der kan hamle op med Winthers autoritative, lyriske trompetspil: den virile svensker, Tomas Franck (tenorsax), det sprudlende italienske talent, Antonio Farao (klaver) den dybt erfarne svensker, Palle Danielsson (bas) og den vågne serber, Dejan Terzic (trommer).

En kvintet af blandet europæisk herkomst, der på overbevisende måde levendegør Winthers amerikanske jazzdrøm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her