Mike Nichols' Fagre voksne verden er en god film, som mange holder af. Det er smart af en dårlig film som Rob Reiners Rygtet siger... at prøve at associere sig med den. De første minutter tror man, at denne romantiske komedie har potentiale som en sjov, indforstået bagatel, men trods en altid sød Jennifer Aniston mister man hurtigt tålmodigheden med det fjollede plot og fraværet af humor. Jennifer Aniston spiller den ægteskabs-fobiske Sarah, der vender hjem til sin søsters bryllup i det rige, borgerlige Pasadena. Vi ved hurtigt, at hun ikke er så hul som de andre, fordi hun ikke kan lide tennis, og hun har altid selv mistænkt, at hun må være et forbyttet barn, fordi hun kører helt anderledes end sin far. Da Shirley MacLaine som alkoholiseret bedstemor med slag i taler over sig, forstår Sarah pludselig, at hendes afdøde mor og kontante bedstemor tjente som inspiration for Charles Webb, da han skrev Fagre voksne verden. Spørgsmålet er, hvilken mand i byen, de to kvinder begge havde et forhold til, og Sarah forlader sin kæreste (Mark Ruffalo) for at indlede jagten på en it-millardær (Kevin Costner), der måske, måske ikke er hendes far. Den tur er uendeligt ligegyldig og lige så pæn og poleret som de perfekt plejede Pasadena-plæner. Man savner dengang, Rob Reiner kunne være crazy (This is Spinal Tap), romantisk og sjov (Da Harry mødte Sally), gribende (Stand By Me) eller uhyggelig (Misery). Her er han absolut ingenting.
Rygtet siger.... Instr.: Rob Reiner. Manuskript: Ted Griffin. Amerikansk (Cinemaxx og Palads i København samt 13 andre biografer i landet)
