Læsetid: 1 min.

Oktobers mange farver

20. marts 2006

Sæt straks et kryds ud for denne cd som en af årets mest spændende danske jazzudgivelser 2006. El-bassisten Torben Westergaard har i samarbejde med hele elleve musikere skabt en ambitiøs cd, fuld af gode kompositioner og levende musikalsk interaktion. Hans kærlighed til latinamerikansk musik fornægter sig ikke med stærke gæstespil af italienske Francesco Cali (akkordeon), tyske Hendrik Meurkens (mundharpe) og den unge cubaner Eliel Lazo (perkussion). Læg dertil også kammermusikalske træk og driftige moderne snit fra tidens elektronika med bl.a. Jonas Braagaard (scratch og cuts) samt gruppens danske musikere, Ida Nørholm (cello), Marie Louise Buch (vokal), Anders Banke (sax og klarinet), Henrik Gunde (tangenter) og Martin Andersen (trommer). Så har vi en original, mangefarvet gruppe, der skaber en melodisk og boblende puls gennem musikken med spændende momenter og improvisationer. Overraskende og overdådigt.

Torben Westergaard: Oktober (Calibrated)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu