Læsetid: 1 min.

Tunge tanker, opkvikkende omkvæd

13. marts 2006

Man mindes 80'ernes synthpop, når man hører svenske The Knife - altså den mere lumsk forførende variant fra politisk engagerede og seksuelt subversive navne som Soft Cell, Visage, Heaven 17 og tidlig Human League. Søskendeduoens tredje album Silent Shout er glitrende syntetisk, stift danselystent og berusende i sin enkle, mørkladent melodiøse sangskrivning. Og et egensindigt bekendtskab, når The Knife for eksempel stræber efter ABBA's hymniske højder, hopper på et trancet eksprestog eller kroger sig over erotiske electro-clash-grooves. En smukt mestret og interessant balancegang mellem pop og politik.

The Knife: Silent Shout (Rabid Records/V2/Bonnier Amigo)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu