Læsetid: 1 min.

Legebarn som teknokrat

24. april 2006

Det er lidt af en skuffelse, at høre danske Hess Is Mores andet reelle album. Ikke fordi det er dårligt, men fordi man fra hans livsalige koncerter og debutalbum ved at Mikkel Hess forstår at ruske liv i musik, som kun et voksent legebarn kan: Uortodokst og uhøjtideligt og med stor musikalsk magt og agt. Desværre er Captain Europe et mere elektronisk renskuret og firkantet rytmisk udspil. Nærmest strømlinet. Vi skal danse korrekt eller lounge velopdragent, og det bliver lovlig forudsigeligt. Der er stadig gnistrende opfindsomme oaser undervejs, hvor teknokrat og legebarn kommer i pludrende dialog. Men generelt vælger Hess i denne ombæring en æterisk parfumering, frem for en excentrisk besjæling; et popdesign i lidt flade farver frem for den spilopmagerkunst i skarp sovs, vi elsker ham for.

Hess Is More: Captain Europe (Music For Dreams/VME)

Hess Is More tager på Danmarksturné onsdag. www.welovemusic .dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu