Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Lotto

Kultur
9. juni 2006

Alt er så underspillet i Peter Schrøders nye film, at man skal se og høre godt efter for at fange det. Søren Pilmark har hovedrollen som den samvittighedsfulde Jørgen, tillidsmand og formand for lotto-klubben på sin arbejdsplads og en rigtig god kammerat. En dag bliver en af klubbens kuponer udtrukket med syv rigtige og en gevinst på 3,6 mio. kroner. Jørgen, der lever et indholdsløst liv med sin kone (Ditte Gråbøl) i en lille lejlighed, kan bare ikke få sig selv til at dele pengene med de andre. Fanden tager ved ham, og han får overbevist sin kone om, at de har fortjent pengene mere end nogen andre. Nu kan de endelig tage på ferie og købe drømmehuset. Men det er ikke let at lyve for sine kammerater, slet ikke når de er så flinke som Jørgens, og han bliver mere og mere desperat og fantasifuld i sine løgne. Det kan kun ende galt og ville have været et effektivt - om end ikke videre originalt - udgangspunkt for en kæk og hurtig komedie om, hvor fjollet vi mennesker kan opføre os. Men Lotto, der er inspireret af virkelige begivenheder, er i Schrøders hænder blevet en gumpetung omgang folkekomik, hvor Bjarne Henriksen og Thomas Bo Larsen spiller sig selv, Pilmark overhovedet ikke gør væsen af sig, og Anders Hove gudhjælpemig er det eneste sporadisk sjove indslag i rollen som vennekredsens evigt gnavne hypokonder. Schrøder og de tre manuskriptforfattere har tilsyneladende ingen ambitioner med filmen, der slæber sig af sted og minder én om, hvor lange 90 minutter kan være, når man keder sig.
Lotto. Instruktion: Peter Schrøder. Manuskript: Ina Bruhn, Lars Mering og Anne-Marie Olesen. Dansk (Alt for mange biografer landet rundt)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her